Opslag til denne artikel

Emneord:sprog
Personer:Stein Bagger
Organisationer:Arla Foods, Danish Crown, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Greenpeace, IT factory
Steder:Danmark

Som en invasiv art sniger den sig ind overalt, denne amerikanisering af vort sprog. Flere og flere virksomheder har fået amerikaniserede navne, som f.eks. Arla Foods, Danish Crown, Cowi-Consult ’ og, ja: IT Factory.

Det gælder ikke bare for private virksomheder, der opererer på det globale marked, men også for foretagender, der alene opererer i Danmark, som f.eks. Home, Fields, Movia, DSB-First, DSB-More, You-see, TV2-News, DR2-Update osv. Og så er der vores uddannelsesinstitutioner, der nu hedder f.eks. Copenhagen Business School, DTU-Management, KU-Life, University College/Middelfart, ja, og vore fodboldklubber, der efterhånden alle hedder noget med FC ’ altså Football Club et eller andet.

Smitter af på sproget

Men, det er ikke blot navne på virksomheder og institutioner, der iklæder sig amerikanske gevandter, det gør i tiltagende grad også det sprog, der tales disse steder.

I disse organisationers top slynger man således om sig med amerikanske management-begreber som human ressources, coaching, CSR, networking, team-building, benchmarking osv.

Når dette sprog nede i de enkelte virksomheder blandes med dansk, bliver resultatet et særegent bastardsprog, som det er næsten umuligt at afkode for en udenforstående.

Amerikaniseringen florerer ikke alene i managementsproget, men i høj grad også i finanssproget, hvor det f.eks. hedder optioner, derivater, swaps og hedgefonde , ord som ikke engang bankfolk rigtig ved, hvad betyder.

Og så er der selvfølgelig hele It-sproget, der for længst er blevet gennem-amerikaniseret med ord som computer, e-mail, sms, homepage, facebook osv.

Tendensen gør sig ikke alene gældende for virksomheder og institutioner, men tillige for et tiltagende antal organisationer i det civile samfund. Disse kalder sig således ej længere for foreninger endsige bevægelser, men derimod for ngo’ere (Non Government Organisations), som så i øvrigt antager navne som f.eks. Greenpeace, Care, MS/Action Aid og People’s Climate Action. Selv meget aktivistiske protestaktioner får betegnelser som f.eks. Reclaim the street eller Undo the city.

Amerikaniseringen sniger sig ind overalt i vort sprog og med stadigt stigende hast, hvilket oven i købet sanktioneres fra højeste politiske sted.

Uddannes på engelsk

For på dette lands universiteter er det ikke længere et krav, at man skal kunne skrive og undervise på dansk. Tværtimod er det nu blevet et krav, at man på kandidatuddannelserne skal kunne undervise på engelsk, ligesom det længe har været et krav, at man skal publicere i internationalt anerkendte tidsskrifter, der som hovedregel er engelsksprogede.

I forlængelse heraf bliver alle lektor og professor stillinger i dag slået op internationalt, hvorfor man altså godt kan blive ansat ved et universitet i Danmark uden, at kunne et ord dansk.

Jeg er ansat på et universitet, men underviser overvejende på en efteruddannelse, hvor kursisterne er danske. Derfor er jeg (endnu) ikke tvunget til at undervise på engelsk, og hvis jeg var, så ville jeg formentligt melde pas.

For selv om jeg faktisk taler og skriver engelsk ret ubesværet, så ville jeg alligevel ikke føle, at jeg kunne formidle mit stof ordentligt.

Mangler nuancer

Mit sprog ville komme til at mangle alle de nuancer, flertydigheder og historisk bestemte betydningssammenhænge, som kun et livslangt kendskab til et sprog giver adgang til.

Jeg ville derfor ikke kunne vise-et-under i min undervisning, men i stedet være henvist til at give en mekanisk fremstilling af stoffet, hvor jeg aflirede lektien og indterpede pensum. Denne form for undervisning bliver de studerende ikke klogere af, hvorfor jeg altså ville nægte at forelæse på engelsk. Det kunne være interessant at se, om jeg kunne fyres på det grundlag.

Sagen er, at sproget ikke er en teknisk trivialitet. Der findes således ikke en dekoder, hvormed man giver et bagvedliggende universelt tankesprog mund og mæle. Der findes i det hele taget ikke et bagvedliggende stumt sprog, der ligger til grund for talesproget, der findes kun det talte sprog, og det er dette sprog vi tænker med.

Forskellige sprog fører derfor til forskellige måder at tænke på, og derfor er sproget simpelthen livsnerven i enhver kultur. Udvander vi sproget, så underminerer vi samtidig kulturen i selve dets fundament. Lad os tage et konkret eksempel:

Mit institut hedder i dag DTU-Management, hvor det før hed Institut for Produktion og Ledelse.

Der en verden til forskel. For det første er koblingen mellem ledelse og produktion forsvundet i det nye navn, hvorved ledelse er blevet til en selvstændig disciplin, der kan doceres universelt. Men, dernæst og vigtigere, er begrebet ledelse erstattet af begrebet management, to begreber der er så forskellige som nat og dag.

Det danske ord ‘lede’ har nemlig en underfundig dobbeltbetydning, som ikke findes i den engelske oversættelse. At ‘lede’ på dansk kan således betyde ‘at føre’, men det kan også betyde ‘at søge’. En dansk leder er derfor ligeså meget én, der søger, som én, der fører, ja, på dansk kan man ganske enkelt ikke gøre det ene uden det andet.

Ledelse på dansk er en dialogisk proces, hvorfor den så højt besungne danske model ganske enkelt gemmer sig i sproget. Det gør den angel-saksiske model også, for ordet ’ management ’ rummer slet ikke denne tvetydighed i sig, men betyder slet og ret ‘at styre’. Og til styring hører som bekendt kontrol.

Medfører ændret kultur

Det er derfor heller ikke nogen tilfældighed, at den nye sprogbrug har afstedkommet en stærkt øget anvendelse af kontrol og styring rundt omkring på landets private og offentlige arbejdspladser, hvorfor dialogbaseret ledelse er blevet tvunget ganske alvorligt i baggrunden.

Ord er altså ikke bare ord, hvorfor det heller ikke er ligegyldigt, hvilket sprog vi taler. Amerikaniseringen af vort sprog fører til en amerikanisering af vore tanker og dermed af vores kultur.

Det er slemt nok i sig selv, men dog ikke det værste. For det er jo ikke det amerikanske sprog i hele dets dybde vi overtager, men kun brudstykker heraf.

Konsekvensen er, at vi får et fragmenteret sprog, med en masse enkeltstående amerikaniserede fraser, der ikke har nogen rod i virkeligheden. Dette virker så tilbage på hele sproget, også det danske, som derved gradvist mister sin forankring i virkelighedens dybereliggende betydningsverden, hvorved vi samtidig mister vores sunde fornuft.

Når sproget således forarmes, bliver vi nødvendigvis dumme, eftersom vi jo tænker med sproget. Et overfladisk sprog kan derfor ikke undgå at afføde i hobevis af plattenslagere, der søger at forføre os med et glat og plat sprog, som vi til og med har mistet evnen til at gennemskue.

Sproget bliver newspeak

Når det sker, er der intet til at modstå typer som Stein Bagger, og derfor myldrer disse veltalende distanceblændere frem overalt. Det er imidlertid kun de færreste, der ender i retten, for vi er jo alle i større eller mindre grad blevet forblændet af deres forførende sprog. Derfor var der heller ikke mange, der sagde fra, da selv vores daværende finansminister hævdede, at det gik forrygende med at leve af spekulation, friværdier og en mere eller mindre fiktiv produktion. I dag sidder vi som bekendt alle i saksen, uden dog rigtigt at forstå hvorfor.

For vi har mistet vort sprog, hvorfor vi er blevet frarøvet evnen til at gennemskue, hvad der sker omkring os. Sproget har mistet sin forbindelse til virkeligheden, for det handler ikke længere om, at sige noget meningsfyldt, men derimod om, at sige noget smart.

Sproget er blevet til spin, hvorfor det mere og mere er udartet til en tom ’ men så meget desto mere skinger ’ retorik. Når det får lov til at ske, kan magthaverne for alvor manipulere med os. Så kan de f.eks. kalde en stærkt centralistisk kommunal reform for ‘decentralisering’ og krigsførelse for en ‘fredsmission’. Eller de kan slynge om sig med floskler om grøn eller bæredygtig vækst, uanset at man inderst inde godt ved, at det ene udelukker det andet.

Hvis vi vil ud af dette glatte, forførende og rent ud sagt løgnagtige ny-sprog, så er det på høje tid, at vi siger: Re claim your language .

Det betyder ikke alene, at vi skal generobre det danske sprog. Det betyder så sandelig også, at vi skal lære, at bruge det med omtanke.

John Holten-Andersen er lektor ved DTU ’ Danmarks Tekniske Universitet