Med Irans åndelige leder Ali Khameneis prædiken ved fredagsbønnen på Teheran universitet i går, står den slagne præsidentkandidat Mir-Hossein Musavis ‘grønne’ reformbølge over for et skæbnevalg: Enten at stikke piben ind eller blive maltrakteret i »et blodbad«.
De første reaktioner på den timelange tale, hvor Khamenei krævede fuldt stop for de gadeprotester, der har stået på i seks dage, og truede med »konsekvenser«, dersom hans ordre ikke adlydes, var da også, at reformtilhængerne nu overvejer situationen forud for en bebudet demonstration i dag, men synes stemt for at bære deres kritik af valg-resultatet ’ og i sidste ende det politiske system ’ ind i det ‘legale’ system.
»Musavi og hans tilhængere må enten arbejde videre i den ramme, Irans forfatning sætter for kritik, eller også ender krisen i et blodbad,« siger en libanesisk Iran-ekspert, Elie Chalhoub.
»Khameneis tale var meget klar på det punkt: Regimet vil ikke finde sig i flere protester. Og hvis de fortsætter, vil de blive besvaret med skydevåben.«
En iransk analytiker, Farzad Agha, sagde til tv-kanalen al-Jazeera, at oppositionen vil fortsætte protesterne og kræve, at Mir-Hossein Musavi skærper sin position i forhold til styret.
»Jeg tror, at oppositionens kandidater og specielt Musavis tilhængere har en god sag, og at (Khameneis) tale har gjort dem endnu mere stålsatte,« sagde han, og tilføjede: »Om end det nok ikke viser sig som udbrud i gaderne. Men jeg er sikker på, at protesterne vil finde sted i en eller anden form.«
Hamid Dabashi, en politolog ved Teheran universitet, påpegede, at Musavi ikke har fuld kontrol over sine hundredtusinder tilhængere, og at reformbevægelsen »kan udvikle sig helt uforudsigeligt«.
Ingen dør på klem
Khamenei gav ikke ved dørene i sin tale ’ bortset fra udtrykkelig ros til de tabende præsidentkandidater og en (i grunden ildevarslende) hyldest til ekspræsident og formand for ‘Ekspertrådet’, Hashemi Rafsanjani, som er krisens hovedperson bag kulisserne ’ var der end ikke en antydning af, at reformtilhængerne kunne have ret i deres kritik af valgresultatet. Khamenei fik indflettet, at præsident Ahmadinejad »stod ham nærmere end Rafsanjani«, og om urolighederne sagde han, at »zionistiske spioner« og andre »fjender af Iran«, specielt Storbritannien (!) stod bag. At Khamenei udpegede Storbritannien som en hovedfjende, skyldes irritiation over BBC’s persisksprogede tv-kanal, der har rapporteret fra den seneste uges uroligheder.
»Disse demonstrationer må stoppe, ellers må demonstranterne bære ansvaret for konsekvenserne og kaos,« sagde han til den fyldte universitetshal, hvor præsidenten, parlamentsformand Ali Larijani og formanden for ‘Vogternes Råd’, ayatollah Jennati, sad på forreste række ’ hvorimod hverken Musavi eller den anden reform-kandidat, Mehdi Karoubi, var til stede.
I aftes gik gætterierne på forløbet af i dag, hvor de tre tabende præsidentkandidater mødes med ‘Vogternes Råd’ for at drøfte klagerne over manipulation af det suspekte valgresultat, hvor den siddende præsident, Mahmoud Ahmadinejad, fik 63 procent af stemmerne mod 34 procent til Mir-Hossein Musavi og tre procent fordelt mellem de to andre kandidater, Karoubi og Mohsen Ridai, den tidligere chef for den islamiske hær, Revolutionsgarden.
Ingen håndfaste beviser
Der er stadig ikke ført håndfast bevis for valgsvindel, men indicierne på stemme-tyveri synes mere overbevisende end den åndelige leders (og iranske eksperters i al-Jazeeras løbende dækning) matematiske argument om, at det ikke lader sig gøre at manipulere en forskel på 11 millioner. Alt kan lade sig gøre i en valghandling, der som den iranske blev bearbejdet elektronisk, og noget tyder på, at regimet handlede i panik, da de første opgørelser tilsyneladende viste, at Musavi førte ’ en rapport beskriver, hvordan ‘stemmekvæg’ blev mobiliseret i de store byers forstæder og på landet og kørte til valgstederne i busser og lastbiler i de sene eftermiddagstimer.
Et andet højst mistænkeligt svindelindicium er styrets afvisning af at oplyse stemmetallene for de enkelte valgkredse, således som en af de tre slagne kandidater har krævet. Den påståede ensartethed i vælgerbevægelserne, altså at Ahmadinejad fik mellem 60 og 65 pct. i 98 procent af valgkredsene, er også højst mistænkelig ’ det mest talende eksempel er stemmetallene til den tidligere parlamentsformand, reformkandidaten Mehdi Karroubi, der fik fem millioner stemmer i 2005, men kun 300.000 ved dette valg ’ heraf 14.512 i sin hjemby Aligoordarz mod præsidentens 39.640 ’ på samme måde tabte Musavi i sin hjemby, Tabriz, til trods for, at han etnisk er en azeri, den næststørste befolkningsgruppe, der er i flertal i det nordlige Iran.
Endelig virker det mere end påfaldende, at den regime-venlige avis, Keyhan, kun en time efter valgstedernes lukning kunne offentliggøre Ahmadinejads valgsejr med 65 pct. af stemmerne. Det statslige tv var næsten lige så omgående på pletten, og Khameneis sproglige bøf om det »guddommelige mirakel« endnu inden alle stemmer var talt op, bærer sin egen ironi.
Militær dominans
Men måske er den tydeligste indikation på snyderi den erklæring, Revolutionsgardens chef, Yadollah Javani, kom med flere dage før valget sidste fredag, nemlig, at dersom Musavi håbede på, at at hans ‘grønne bølge’ ville udvikle sig til en ‘fløjlsrevolution’ efter østeuropæisk (og libanesisk) model, kunne han godt glemme det, da Javani personligt ville »se til, at den blev kvalt, endnu inden den var født«.
Den åndelige leders prædiken i går med dens bastante afvisning af ethvert tilløb til ‘fløjlsrevolution’ sætter revolutionsgardens advarsel i perspektiv, og i den samlede mosaik af informationer tyder meget på, at regimet i Ahmadinejads præsident-periode har ændret karakter fra konservativt præstestyre med tyngden i den hellige by Qom til et mere militært baseret diktatur, hvor det er veteranerne fra Irak-Iran-krigen 1980-88, der har erobret magtcentrene, ikke kun i regeringen, hvor to tredjedele af de 21 ministre er tidligere officerer i revolutionsgarden, men også i styrelser og direktorater, i kulturlivet og erhvervslivet. Basij-militsen har således licens til olie- udvinding og sidder på Irans største entreprenørfirma, Khatam al Anbiya, hvis man skal tro AEI, den amerikansk-jødiske tænketank.
Generationskløft
En anden faktor, der taler imod den voldsomme forskel i tilslutningen til de to hovedkandidater, er den kendsgerning, at to tredje- dele af alle iranere er under 35, den såkaldte cool generation , der er uden hukommelse om ‘den store generation’s forsvar af revolutionen og indsats i Iran-Irak-krigen. I en artikel i The New York Times gør Richard Bulliet, en historieprofessor ved Columbia University, opmærksom på, at Ahmadinejad og hans generation af krigsveteraner er langt mere loyale over for det system, de deltog i forsvaret af, end yngre generationer, der ser systemet som rigidt undertrykkende i en verden, hvor ytringsfrihed er indført ‘ad bagvejen’ via internet, mobiltelefoner og vrimlen af formelt ulovlige parabol- antenner, der ovenfra får storbyernes hustage til at ligne svampe i en skovbund. Et andet særkende ved denne runde i den løbende konfrontation med styret er, at det ikke længere kun er studenter og venstreaktivister, der aktionerer, men at protesterne har bred opbakning fra alle samfundslag ’ og fra kvinderne.
Systemet overlever dog nu, er vurderingen, men det er i vanskeligheder.
Kommentarer
Heh… Det er hvad jeg kan formå sige…
“Basij-militsen har således licens til olie- udvinding og sidder på Irans største entreprenørfirma, Khatam al Anbiya, hvis man skal tro AEI, den amerikansk-jødiske tænketank.”
Øhhh okay og hvorfor skulle vi tro dem?? Hvorfor får vi dette at vide? Hvilken relevans har dette? Dette er langt ude :s
Desuden kære Lasse Ellegaard, vil du ikke være venlig og opskrive Musavi’s politiske holdninger der “kunne” være grundene for hans tab? Bare så folk selv fik lov til at vælge hvilken forklaringer der giver mest mening? Altså logisk set?
“… den tidligere parlamentsformand, reformkandidaten Mehdi Karroubi, der fik fem millioner stemmer i 2005, men kun 300.000 ved dette valg ’ heraf 14.512 i sin hjemby Aligoordarz”
Kære Lasse, for din information sagde denne mand på landsdækkende tv i Iran at han havde fået “beføjelser ingen andre havde” af Khomeini, og disse ikke var til diskussion da de var OVER den gældende lov i Iran. (Altså at loven gælder ikke for ham var hans pointe) Dette var efter at Ahmadinejad spørger hvorfor en KENDT og DØMT bedrager/svindler havde givet ham 200.000 Han svarede prompte at det ikke var 200.000 men 300.000 “han havde ikke gjort noget for ham”. For “normalt når folk giver ham penge så ringer han rundt, men ham her gav dem uden at bede om noget, derfor spurgte han ikke hvorfor han havde fået dem” Dette er næsten en citat fra manden! At det er normalt at han modtager penge for at yde noget for dem. Lad os slå fast at han er “politikker” og ingen anden job har… Jeg ved det lyder komisk, men det var det manden sagde på landsdækkende tv. Selv Ahmadinejad havde på dette tidspunkt svært ved at skjule sin smil.
Hvilken person ville stemme på sådan en person? Ligegyldigt om han så var født i himlen, Aligoordarz eller et helt 3. sted. Et er at Lasse Ellegaard havde forventet noget umuligt/urealistisk, noget andet er at tie med relevante informationer.
Med Musavi’s tilfælde vil jeg kommentere, idet det ser ud til at Lasse Ellegaard interesserer sig for sammenspillet mellem jøder og Iran, at Musavi kritiserede Ahmadinejad for at have sagt at det israelske befolkning var “venner” med Iran. Mens Musavi gjorde sig klart at dette ikke var hans synsvinkel.
Dette er bare 10 sec ud af den 80 min lange debat Musavi havde med Ahmadinejad. Det mest paradoksale er at vestlige medier støtter de mest korrupte, konservative (dem der har siddet på magten siden revolutionen) og rigeste personer i Iran.
Godaften logik!
- Arash
Jeg forstår ikke hvad det er jeg skriver der får folk som Mikkel Kaels til at reagere som han gør? En frustration over hans egen uvidenhed?
Kære Kaels, Mir Hossein Musavi er den mand du og jeg burde “støtte”?
For din information, Mir er azerbaidjansk og står for at han er i “efterkommere” af en profet. Hvis du troede at Musavi og Rafsjanjani ikke var “præster” (jeg vil bruge ordet præst så du også kan forstå det) burde du overveje at skifte dine nyheds kanaler. Disse personer har været og har styret Iran i de sidste 30 år. De var med dengang Khomeini kom til.
Desuden var det dem der skabte Basij. Få dine facts i orden før du prøver at sende mig nogen steder hen.
Desuden forstår jeg ikke hvorfor jeg skulle ud på en rejse for at udtale mig? Hvad er logikken i at nu to personer vil have at jeg skal rejse fra punkt A til B, så jeg kan komme med mine holdninger der. Velkommen børnehave logik?
Jeg har ikke mødt en eneste person her i DK der kommenterede til hvad de mener om de udtagelser Karoubi eller Musavi har lavet mht deres politiske overbevisninger. Det skyldes måske uvidenhed af hvad deres politiske dagsorden egentligt er.
- Arash
@ Arash: Bare til din information. ‘Mir’ er ikke et aserbajdsjansk (azeri-tyrkisk) ord, som du påstår. Det er en persisk forsimpling af det arabiske ord/navn ‘emir’ (amir) og har intet med azeri-tyrkisk at gøre, jvf. Loghatnâmeye Dehkhodâ og Farhang-e Mo‘in. Desuden er det ikke en titel, men et navn. De efterkommere, du omtaler, hedder ‘seyyed’ - og dem er der titusinder af i Iran.
@ Rasmus
Du forstod vidst ikke pointen. At du søger efter selve ordetes oprindelse er ikke imod min pointe. Som du hentyder til, kommer det fra det muslim arabiske ord emir. På farsi har vi navne der starter med Amir og derefter slutter med et andet navn for profeterne. Normalt er det religiøse/mere troende folk der giver deres børn disse arabiske navne. Du vil ikke ofte se folk fra nord Teheran der bruger disse arabiske navne, de giver normalt gamle persiske navne til deres børn.
Og når det hedder MIr er det fordi aserbajdsjanere har deres egen måde at give udtryk for at de har været “seyyed”, eller har valfartet til Mashad (“Mash”) eller Mekka (“Haj”) eller noget helt andet. Og derfor finder du ikke Mir andre steder end Aserbajdsjan. Ergo er det aserbajdsjansk! Måske mener du at “Mir” bliver brugt andre steder?
Hvis du læser min kommentar igennem skriver jeg udtrykkelig “Mir”, og ikke Amir eller Emir eller noget andet på et andet sprog. Jeg kan forstå at du blander farsi og arabisk med aserbajdsjansk. Plus at du blander aserbajdsjansk med tyrkisk. Hvilket for mig der taler sproget vil sammenligne det med at kalde vore nabo landes sprog svensk og norsk for dansk, bare fordi de minder om hinanden. Mit spørgsmål må være hvorfor ikke bruge den rigtige termonologi når vi nu kan?
Jeg husker ikke at jeg har skrevet at det skulle være hans titel. Skrev: “Mir er azerbaidjansk og står for at han er i “efterkommere” af en profet”
Men nu skriver du at det ikke er en titel. Hvilket ikke er fuldstændigt rigtigt. I gamle dage gav man disse titler. Du kan være sten sikker på at Musavis forfædre havde dette som en titel. Dette kræver ingen ekspertise i Iran for at forklare.
NB! Læs ikke dette som at jeg ikke forstår at det IKKE er Musavis titel. Hvilket det ikke er!
Nå jeg nu skrev at Musavi hedder noget med Mir, var det kun for at pointere at hele hans (for)historie er knyttet og sammenflettet med disse “præster” Kaels kommenterede til. Mener du Rasmus at dette er anderledes?
Min pointe er hvilken forskel kan FOLK se som jeg ikke ser mellem Musavi og Ahmadinejad?
Og at jeg IGEN får kommentar mht det der IKKE er essentielle i mine tekster, kan jeg ikke andet end at blive ked af det. ;o)
- Arash
Du er fuldstændig rundt på gulvet, Arash.
1. Du skrev: “Mir er azerbaidjansk”
Svar: Nej. Som sagt er det en persisk udgave af et arabisk ord. Jeg har allerede refereret til de største persisk ordbøger, der findes.
2. Du skrev: “Du vil ikke ofte se folk fra nord Teheran der bruger disse arabiske navne, de giver normalt gamle persiske navne til deres børn.”
Svar: Både og - men mest af alt er det en fordom. Det kan være du ikke har været i Iran længe, men for det første er navne som Amir, Hossein, Ali etc. vidt udbredt, også i det nordlige Teheran. For det andet så forsøger staten ofte at forhindre folk i at kalde deres børn præ-islamiske navne, men det er en anden debat, du gerne vil ud i - men som jeg desværre ikke har tid til.
3. Du skrev: “Og når det hedder MIr er det fordi aserbajdsjanere har deres egen måde at give udtryk for at de har været “seyyed”, eller har valfartet til Mashad (“Mash”) eller Mekka (“Haj”) eller noget helt andet.”
Svar: Du blander ting sammen. Mir-Hosein er mandens NAVN, ikke hans titel, som er ‘seyyed’. Ja, i gamle dage var ‘mir’ stort set lig med ‘seyyed’, men i dag er det et NAVN. Det har ikke nødvendigvis noget med Musavis forfædre at gøre. Ja, Musavi er seyyed - og dem er der ca. 100.000 af i Iran. Hvad er din pointe? At han af den årsag skulle være præst? Jeg kender mange seyyeder, der bestemt ikke er ‘sammenflettede’ med præsteskabet. Dermed ikke sagt at Musavi ikke er en del af den samme kultur. Jeg er - som skrevet i en anden tråd - enig med dig i at Musavi er et produkt af systemet, og bestemt ikke skal fremstilles som sekulær. Det har bare intet med hans ‘seyyed’ titel at gøre - og slet ikke med hans fornavn. Din argumentation er helt hen i vejret.
4. Du skrev: “Måske mener du at “Mir” bliver brugt andre steder?”
Svar: Ja. Det bliver brugt mange steder i hele den muslimske verden og i Iran er det fx. meget udbredt i Baluchistan - som ligger så langt væk fra Azerbaijan som overhovedet muligt.
Og sådan afleder man en diskussion …
@ Rasmus Elling
@ 1
Jeg vil pointerer til dig at Mousavi, altså manden selv ER azarbaijaner, og vil bede dig om at slå det ord op i en iransk-azarbaijansk ordbog! Jeg finder det langt ude og desuden irrelevant at du ønsker at blande farsi ind i dette! 1. Få dine facts i orden. (research) 2. Lad være med at blande himmel og jord i sagen. (hold fokus på det essentielle)
@ 2
Det der slår mig mest er at du modsiger dig selv og især de sidste ugers protester mod regeringen. Jeg finder det langt ude at du ikke har forstået hvad det egentligt er disse folk på gaden i de sidste par uger har protesteret imod! Og derfor NEJ, islamiske navne er IKKE “in” i det nordlige Teheran, og heller ikke “in” i dem der protesterer i disse dage.
Kære Elling jeg er selv azarbaijaner, og er i Iran mindst én gang om året! Men måske var JEG ikke til “stede” i alle de år jeg levede der. Måske tolker jeg ordne på azari, som jeg troede var mit modersmål, forkert.
@ 3.
Bliver jeg nødt til at gentage mig for 3. gang?
Jeg skrev:
“Jeg husker ikke at jeg har skrevet at det skulle være hans titel. Skrev: “Mir er azerbaidjansk og står for at han er i “efterkommere” af en profet”
NB! Læs ikke dette som at jeg ikke forstår at det IKKE er Musavis titel. Hvilket det ikke er! ” ”
Håber at du forstår at det ikke er Mousavis titel, men at det HAR VÆRET hans forfædres titel, der nu er inkorporeret i hans navn. (emphasis on this part)
Hvis dit barn ikke er født seyyed i azarbaijan, er det ikke velset at bruge Mir - something… Eller noget med Haj og Mash, idet disse er navne der har en praktisk betydning tilknyttet til dem.
@ 4.
Når du skriver:
” ‘Mir’ er ikke et aserbajdsjansk (azeri-tyrkisk) ord, som du påstår. Det er en persisk forsimpling af det arabiske ord/navn ‘emir’ (amir) og har intet med azeri-tyrkisk at gøre, jvf. Loghatnâmeye Dehkhodâ og Farhang-e Mo‘in. Desuden er det ikke en titel, men et navn. De efterkommere, du omtaler, hedder ‘seyyed’ - og dem er der titusinder af i Iran.”
Burde du først læse denne artikel på WIKI: http://en.wikipedia.org/wiki/Mir_%28title%29#Title
Og forstå at:
1. det har kun og kun med at være seyyed at gøre når du snakker om Mir på azari. Det sjove er at det er det samme på de fleste sprog i Iran.
2. Hvis DU ønsker at diskuterer hvornår et ord som mir, der er blevet adopteret af azari, kan blive anset som at være azari eller ej, er jeg også villig til dette!
3. Selv på Balouci kan jeg læse mig til at har med at være seyyed at gøre.
4. Amir, emir er IKKE synonymer til Mir på hverken farsi eller azari. Og hvis dette ikke går op med dig, ville jeg kræve penge tilbage fra den lærer der har lært dig farsi!! :o)
-_-_-_-_-_
Jeg finder det sjovt, at jeg, der har levet side om side med folk, nu finder ud af at jeg selv og hele min omgangskreds + familie, der i Iran har en tendens med at være stor, alle har taget fejl mht. vores egen kultur, hvad angår navngivning og forståelse og tolkningen af simple ord.
Fordi dette emne irriterede mig udspurgte jeg en del af de lidt ældre generationer i familien, der alle finder det for en synonym for seyyed.
Dette bringer mig tilbage til at Mousavi der i disse dage ikke længere bliver tildelt noget politisk værdi, selv står og stod for ideer hans tilhængere var og er imod. Altså en “skyde sig selv i foden” værdi politik han førte!
- Arash
Ps. Det er pinligt at SÅ mange journalister der alle var hyped omkring et systemskifte og jeg ved ikke hvad, i disse dage har måtte sande at deres tekster og analyser på ingen måde holdt vand.