Næsten en tredjedel af de godt 20 milliarder, som universiteterne råder over, bruges på administration.

Det er omtrent dobbelt så meget, som en række større internationale private virksomheder bruger, konkluderer konsulentfirmaet McKinsey i en ny rapport om universiteternes økonomi.

Rapporten blev egentlig bestilt af politikerne, som ønskede at få belyst, hvordan forskningsmidlerne fordeles, og hvorvidt der er penge nok til især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Men McKinsey-rapporten, der er betalt af Finans- og Videnskabsministeriet, går også tæt på, hvad forskerne bruger tid på, og hvordan universiteterne bruger deres penge.

Mckinseys fremgangs måde og analyse af administrationen møder imidlertid hård kritik fra formand for Danske Universiteter, Jens Oddershede:

»I stedet for en analyse af, om der er for få penge til at opretholde kvaliteten på vores uddannelser, har vi fået en analyse, der skal vise, at universiteterne er overadministrerede. Uddannelsernes alvorlige underfinansiering får derimod en bibemærkning til sidst i rapporten.«

Oddershede mener, at McKinseys administrationsbegreb er misvisende. Studie- og erhvervsvejledning, e-læring, markedsføring, svar på borgerhenvendelser og eksamensklager er bare nogle af de ting, som rapporten definerer som administration.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener ikke, at administrationen på et universitet kan sammenlignes med en privat virksomhed.

»Det virker underligt, at administration også omfatter arbejdet i studienævn, som jo er en del af vores demokratiske indflydelse på studierne,« siger Nils Wiese, der er uddannelsespolitisk ordfører i DSF.

Fusion er problemet

Direktør i Dansk Industri (DI), Lars Goldschmith, mener dog, at advarselslamperne bør lyse på universiteterne, selv om man kan stille spørgsmål ved rapportens definition af administration:

»Det er et meget stort tal, som universiteterne ikke bare skal afvise. De må gå ind og analysere, om al den administration er nødvendig, og se på, hvordan andre universiteter gør både herhjemme og i udlandet.«

Lars Goldschmith mener, at fusioner af universiteter og sektorforskningsinstitutioner kan være en del af forklaringen på den voksende administration.

»Det er næsten altid et problem, at antallet af administrative medarbejdere vokser uhæmmet ved fusioner.«

DI-direktøren mener dog ikke, at det er noget, som politikerne skal ind og regulere.

Selv om McKinsey-rapporten viser, at humaniora og samfundsvidenskab får så få midler, at det går hårdt ud over de studerendes uddannelse, frygter Jens Oddershede, at administrationsanalysen kan bruges som argument for alligevel at skære ned på universiteternes budgetter.

Nils Wiese er enig.

»Konklusionen er jo, at administrationen er meget høj. Selv om rapporten ikke kan sige, om det skyldes in effektivitet, så kan vi godt frygte, at den kan blive brugt politisk. Som studerende har vi ingen interesse i for meget administration, men jeg tror ikke, det vil hjælpe de studerende at skære ned ét sted; der skal nye penge til.«

Socialdemokraternes forskningsordfører Kirsten Brosbøl, der er en del af det politiske flertal, der ønsker flere penge til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, siger.

»Det kan være fristende at fejlfortolke analysen af universiteternes administration, men undersøgelsen bekræfter først og fremmest vores forventning om, at de studerende har alt for lidt undervisning, og der derfor er behov for et løft af det laveste taxameter,« siger Kirsten Brosbøl.