Om kort tid udløber det danske sundhedsprogram ‘Sund hele livet’, og på falderebet kommer her et opråb til regeringen:
Når det gælder opfølgningen på programmets målsætninger, halter den danske sundhedspolitik nemlig gevaldigt. Selv om det var et ønske løbende at lægge udviklingen af programmets indikatorer ud på programmets hjemmeside, gled det lige så stille ud i sandet, og der er ikke udgivet en årlig publikation som ellers lovet.
Hvordan er det så muligt at nå de mål for programmet, der ellers var nok så ambitiøse »Vi skal leve længere og bedre og samtidig have udlignet den sociale ulighed i Danmark,« lød det, og daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, pointerede, at sundheden skulle forbedres ved en fælles indsats, der bunder i et fælles ansvar. Men frem for at forbedre sundheden i fællesskab er det blevet til et anliggende den enkelte selv har ansvaret for ved at ændre sin livsstil.
De fire berømte KRAM-faktorer; kost, rygning, alkohol og motion, er de fleste danskere efterhånden bekendt med, og vi bliver tudet ørerne fulde med at vi skal spise seks stykker frugt om dagen, gå 10.000 skridt og drikke mindre end genstandsgrænserne tillader.
Vi mener, det er tid til at tænke sundhed som meget mere end KRAM-faktorer, hvis vi vil avancere fra vores nuværende 22. plads på listen over middelleve tiden i de 30 OECD-lande. Stressbekæmpelse, byplanlægning, der mindsker bilisme, og social- og føde varepolitik bør i højere grad være en del af et sundhedsprogram.
Øger social ulighed
Her kan Danmark lære noget af Sverige, der til sammenligning ligger i top-10 over middelleve tiden. Det svenske sundhedsprogram fra 2008 fremstår langt mere velfærdsorienteret ved at prioritere en forbedring af levevilkårene samt en balance mellem familie- og arbejdsliv som elementer, der kan give borgerne mulighed for et sundt liv.
I Danmark fokuseres på folkesygdomme og risikofaktorer, men der synes at være en berøringsangst for eksempelvis stress på arbejdspladser og de sundhedsfremmende initiativer, der i lige så høj grad ville kunne rykke ved den danske sundhed. Og imod regeringens målsætninger øges den sociale ulighed fortsat.
Efter vores mening er det afgørende, at den danske regering prioriterer sundhedsfremme på niveau med forebyggelse; og den kunne med fordel tage ved lære af vennerne på den anden side af sundet. Lidt opfølgning på de mål, man sætter sig, har jo heller aldrig skadet.
Mette Justesen, Sarah Lindskov Thomsen og Louise Brun, Sundhedsfremme studerende på RUC
Kommentarer
Så kan vi vel også lære af den svenske brugerbetaling?
Det var ligegodt utroligt. Der har lige været en længerevarende kampagne vedr. stress og måder at undgå det/vikle sig ud af det. Har forfatterne slet ikke lagt mærke til den?
http://trivsel.arbejdsmiljoviden.dk/