KABUL ’ Det overraskende er ikke, at Mullah Abdul Salam Zaeef er talebaner. Det har han været siden bevægelsen blev født for femten år siden blandt desperate afghanske flygtninge i Pakistan. Det overraskende er, at han stadig er det efter tre års fangenskab på Guantanamo.

I dag bor den tidligere Taleban-minister og ambassadør i en villa midt i Kabul, uden at nogen krummer så meget som et hår på hans hoved.

Her arbejder han for at få Taleban tilbage til magten, og i mellemtiden fungerer den 41-årige mullah som mægler mellem den afghanske præsident Hamid Karzai og Talebans øverste leder Mullah Omar.

I et ekslusivt interview med Information fortæller han, hvad det er for et Afghanistan, han gerne vil have indført, og hvorfor han stadig mener, at det er en hellig pligt at slå danske, britiske og amerikanske soldater ihjel.

En gang taleb

Mullah Zaeef er ikke den eneste Taleban-leder, der har lagt våbnene på hylden og slået sig ned i Kabul, blot et stenkast fra Karzais palads. Også den tidligere udenrigsminister Wakil Ahmad Muttawakil og tidligere vicepræsident i Arsala Rahmani har taget imod regeringens tilbud om amnesti og formidler nu sammen med Zaeff kontakterne mellem regeringen og oprørerne.

Salam Zaeff understreger, at han ikke er medlem af Taleban.

»Det var en betingelse for min løsladelse fra Guantanamo,« fortæller han, mens en tjener serverer grøn te i blomstrede glaskopper.

Men holdningerne er de samme, fremgår det efter blot få minutters samtale, og der er ingen tvivl om, hvem den trinde, tilbagelænede mullah gerne ser ved magten i Kabul.

»95 procent af afghanerne ønsker Taleban tilbage. Under Taleban var folk trygge. Der var ingen korruption, røverier, frygt eller angst,« siger han og gør det helt klart, at hans mål er at få genindført den strikte fortolkning af sharia med håndsafhugninger, offentlige henrettelser, steninger, som Taleban prakritiserede, da de styrede landet fra 1996-2001.

»Den afghanske befolkning var meget tilfredse med vores strikte fortolkning af sharia. Afghanerne ønsker et islamisk styre, og i det her land er det nødvendigt med et meget strikt system. Det var nødvendigt, da vi var ved magten, og det er stadig nødvendigt.«

Mullah Zaeff ser træt ud, da han bliver spurgt, om han også stadig går ind for at nægte kvinder uddannelse og arbejde.

»Da Taleban regerede, var tiden ikke inde til, at kvinder skulle uddanne sig og gå i skole. Det er manden, der er ansvarlig for at forsørge familien, derfor prioriterede vi at uddanne mænd. På længere sigt har Taleban ikke noget imod, at piger går i skole, men det er noget, vi er nødt til at forberede. Det skal først ske, når tiden er inde.«

Ud af vores land

Mullah Zaeef er i det hele taget modstander af den modernisering og demokratisering, som foregår i Afghanistan i dag.

»Demokrati egner sig ikke til det her land. Afghanistans sjæl er islamisk, og folk her ønsker styre, der er i overensstemmelse med islam,« siger han.

Derfor er Afghanistans nye forfatning noget af det første, der efter hans mening, skal laves om.

»Den forfatning, vi har i dag, er skrevet af USA, og det er ikke acceptabelt i et islamisk land,« siger han.

I det hele taget mener Mullah Zaeff, at de udenlandske styrkers tilstedeværelse i Afghanistan er hovedårsagen til den fortsatte krig i det sydlige og østlige Afghanistan.

»I har ødelagt stabiliteten i det her land. Vi har ikke bedt jer komme, og I gør kun situationen værre og værre dag for dag,« siger Mullah Zaeff og understreger, at det fortsat er en muslimsk pligt at bekæmpe både de danske og andre udenlandske besættelsesstyrkers tilstedeværelse på islamisk jord.

»Afghanerne ønsker et frit og selvstændigt land. Vi ønsker ikke at være besat af vantro. Det er en almindelig vurdering blandt religiøse ledere, at afghanerne er både berettiget og forpligtet til jihad i denne situation,« siger han.

En direkte opfordring til at forlade Afghanistan i dag, tøver den afghanske mullah dog med.

»Jeg siger ikke, I skal forlade landet i dette øjeblik. Men Afghanistans problemer skyldes, at I blander jer. Sikkerhed og stabilitet er det vigtigste mål, og det mål kan ikke nåes, så længe vi har de udenlandske tropper i landet,« siger han.

Mullah Zaeff erkender dog den massive genopbygning af landet, som sker i øjeblikket.

»Der sker mange materielle fremskridt, men folk i Afghanistan er hverken lykkelige eller trygge. Mange afghanere tør ikke gå uden for en dør af frygt for, hvad der kan ske. Der er ingen lov og orden i halvdelen af landet,« siger han med henvisning til den del af Afghanistan, som Karzais regering har kontrol over.

I det hele tager giver den tidligere Taleban-leder ikke meget for materiel udvikling.

»Hvilken glæde har af jeg af et hus, hvis min søn bliver dræbt af amerikanske bomber,« spørger han.

»Desuden er den udvikling, der sker, ikke for alle. Der er nogle afghanere, der bliver rige og bygger store huse. De kører rundt i dyre biler, mens deres naboer dør af sult. Der er jer udlændige, der har skabt denne ulighed,« siger han.

Mellemmanden

Mullah Abdul Salem Zaeff giver ikke selv indtryk af at have økonomiske problemer med sin to-etagers villa, tjener, udskårme glasborde og tykke tæpper.

Og han er da også ved muffen på flere fronter. Ikke mindst politisk. Sidste efterår var Zaeff en af flere tidligere Taleban-ledere, som mødtes med repræsentanter for såvel Karzai-regeringen som Taleban og deres allierede i Saudiarabien for at sondere mulighederne for en fredsaftale.

I første omgang kom der ikke så meget ud af møderne, men det vakte stor international opmærksomhed, at kontakten til Taleban overhovedet blev etableret.

Mullah Zaeff understreger, at der kun var tale om sonderinger, ikke egentlige forhandlinger, og at han i øvrigt ikke har noget forhandlingsmandat.

»Der var ikke tale om forhandlinger, og desuden sker der ikke noget for tiden. Regeringen ønsker ikke forsoning i øjeblikket, og der i det hele tager mange forhindringer for dialog,« siger han.

»Der er ingen tilnærmelse i øjeblikket, og regeringen er ikke villige til at give nogen garantier. Taleban står helt isoleret,« siger han.

Udover en annullering af forfatningen, kræver Taleban bl.a., at de udenlandske styrker trækkes ud af landet, før der kan indledes egentlige fredsforhandlinger.

»Taleban mener ikke, der kan findes en løsning, før I forlader Afghanistan. Så længe I er her, vil det derfor være vanskeligt at få gang i forhandlinger,« siger Zaeff, der gør en stor dyd ud af at opføre sig anderledes end under Taleban. F.eks. giver han nu interview til kvinder og lægger demonstrativt både sin topmoderne Iphone og sin almindelige mobiltelefon frem på et af stuens velpolstrede armlæn.

Da telefonen ringer for tredje gang på en halv time, kigger mullah Zaeff demonstrativt på sit dyre armbåndsur, vikler den lange sorte turban, som hans tjener har bragt ham, om hovedet, lader sig allernådigst fotografere, og erklærer audiensen for overstået.

Fakta: Zaeffs blå bog

Mullah Abdul Salam Zaeff, 41, er født i Kandahar, er gift og har otte børn.

Fra Talebans oprettelse fungerede han som viceforsvarsminister og blev efter magtovertagelsen i 1996 udpeget som Nationalbankdirektør, så Minister for Minedrift og Industri, siden Transportminister og endelig Afghanistans ambassadør i Pakistan. Han blev arresteret i december 2001 og var fra 2002-2005 interneret på Guantanamo som fange nummer 306.

Zaeff er aldrig blevet anklaget eller retsforfulgt, men i forbindelse med sin frigivelse underskrev han en kontrakt, hvor han accepterede ikke at slutte sig til Taleban.

I dag lever han i et toetagers hus i udkanten af Kabul, som ifølge ham selv er betalt ’af venner’. Han er stadig omfattet af FN’s sanktioner og har således hverken ret til at have hverken formue eller bankkonto.

Mullah Zaeff har udgivet bogen ’Et billede af Guantanamo’ på pashtu, hvor han fortæller om den mishandling, han angiveligt blev udsat for under sig fængselsophold.

I øjeblikket skriver han på sine memoirer under arbejdstitlen ’Mit liv med Taleban’.