Når Sverige med udgangen af juni overtager formandskabet i EU, venter mange og vanskelige opgaver. Ikke mindst må statsminister Fredrik Reinfeldt tage fat på EU’s interne strukturelle problemer.

For anden gang, siden Sverige blev medlem af EU i 1995, skal unionen styres fra Stockholm i et halvt år. Sidste gang var under statsminister Göran Persson i 2001. Men de udfordringer, som møder statsminister Reinfeldt er markant anderledes nu end for otte år siden.

Reinfeldt og finansminister Anders Borg har allerede bekendtgjort, at arbejdet med at håndtere den globale økonomikrise og at fremme en strammere regulering af de finansielle markeder i Europa er meget højt på dagsordenen.

Men det vigtigste for Sverige bliver uden tvivl at udvise lederskab, mener forsker Göran von Sydow fra det Svenske Institut for Europapolitiske Studier (SIEPS).

»Det kan imidlertid bliver vanskeligt - ikke mindst med tanke på den institutionelle usikkerhed, som findes i EU nu,« siger han.

Stigende protektionisme og euroskepsis mærkes blandt mange af EU’s borgere, og Sverige bør derfor udnytte formandskabet til at være en god mægler, siger von Sydow.

EU kæmper i øjeblikket med store interne problemer, og formålet med Lissabon-traktaten var netop at forenkle unionen og gøre den mindre bureaukratisk. Samtidig skulle den også lette de strukturelle vanskeligheder, som EU kæmper med i dag.

Men Irland sagde som bekendt nej til traktaten ved en folkeafstemning, og den kan ikke gennemføres, før alle medlemsstater har ratificeret den.

Drivende kraft

Til efteråret skal irerne igen stemme om traktaten, og Reinfeldt har været en drivende kraft i forhold til at få resten af EU til at acceptere at give Irland en undtagelse for nogle af traktatens punkter, herunder skat og abort.

Ud over Lissabon-traktaten skal det svenske formandskab også have sat klima på den europæiske dagsorden og tage alvorligt fat på håndteringen af den globale økonomiske krise, som har ramt mange EU-stater hårdt.

Om det vil lykkes for svenskerne at gennemføre, hvad de har sat sig for, er langt fra sikkert, mener von Sydow. Den økonomiske krise gør det mere vanskeligt at få gennemført ting: »Regeringen Reinfeldt er i overambitiøse,« synes den svenske forsker.

Journalisten, skribenten og bloggeren Annika Ström Melin har arbejdet med EU-relaterede spørgsmål i lang tid, og hun tror på, at Reinfeldt vil få udrettet en masse de næste seks måneder.

»Hvis der er et land, der vil være i stand til at løse disse vanskelige opgaver, så er det Sverige. Vi er et mellemstort land, som er samlende og kompromissøgende og med en stabil regering,« lyder forklaringen.

»Når de store lande har formandskabet, har de tendens til at fokusere mest på deres egne anliggender. De små lande kæmper ofte for at for at opnå et godt formandskab. Der er en enorm opgave, der kræver meget,« fastslår Annika Ström Melin.

Fakta: Sveriges vigtigste enkeltsager

Sverige må forberede og samle EU-landenes klimapolitik før det store klimatopmøde i København. Ambitionerne varierer stærkt fra land til land, og den økonomiske krise har medført, at mange af medlemslandene har måttet udskyde klimatiltag.

Den globale økonomiske krise har ramt mange EU-lande hårdt. Statsminister Frederik Reinfeldt har sagt, at han vil prioritere arbejdet med at håndtere krisen højt, blandt andet ved at få en fastere regulering af finansmarkederne.

I løbet af efteråret skal EU forsøge at nå til enighed om det såkaldte Stockholmsprogram, der sigter mod at få en fælles asylpolitik på plads. I dag er der for eksempel store forskelle medlemslandene imellem i forhold til, hvordan de tager imod flygtninge.

Sverige vil presse på for at få et totalforbud mod fosfater i vaskemidler i samtlige EU-lande og har udpeget den svært forurenende Østersø som pilotområde.