I år er det 60 år siden, at de sidste tyske flygtninge forlod Danmark. 240.000 tyskere sad placeret i flygtningelejre ved krigens afslutning i 1945, og mange af dem kom først hjem flere år efter. Imens de sad isoleret i Danmark langt væk hjemmefra valgte den danske flygtningeadministration at overtage modstandsbladet Deutsche Nachrichten (Tyske Efterretninger, red. ) og gøre den til en avis for de tyske flygtninge. Deutsche Nachrichten havde under krigen været en illegal avis til de tyske soldater i Danmark.
»Avisen skulle bruges til en form for genopdragelse af de tyske krigsflygtninge i den demokratiske ånd, men det var også en måde at berolige og beskæftige de mange tyske flygtninge, der sad isoleret i danske flygtningelejre i årevis og hungrede efter nyt om, hvad der skete i Tyskland,« fortæller Frederik Lauritzen, der har skrevet speciale om avisen til de tyske flygtninge på Historie ved Aarhus Universitet.
Størstedelen af tyskerne i de danske lejre kom fra Østpreussen og var blevet evakueret af Hitler, da russerne var ved at omringe dem. De tyske flygtninge skulle egentlig have været tilbage til Tyskland kort efter krigens afslutning, men genopbygningen og Den Kolde Krig gjorde, at de sidste tyskere først forlod Danmark i 1949.
Taberne blev vindere
Redaktionen af Deutsche Nachrichten bestod af nogle af de tyske emigranter, som Hitlertyskland havde forfulgt jøder, kommunister og intellektuelle mens læserne i lejrene overvejende hørte til Hitlers støtter.
»Emigranterne stod pludselig som sejrherrer, mens flygtningene havde taberrollen også rent intellektuelt, fordi mange af dem var uuddannede bønder. Men det var i sejrherrernes interesse at gå i dialog for at få spredt det demokratiske budskab. Derfor er der mange eksempler på hadske højreorienterede, nazististiske og racistiske læserbreve,« fortæller Frederik Lauritzen, der har sammenlignet Deutsche Nachtrichten med skylddebatten i de tyske medier efter krigens afslutning.
»I Tyskland var der stort set ingen debat, blandt andet fordi en del af de tyske journalister, der var til rådighed, også havde støttet nazisterne og derfor var lige så berøringsangste over for hele skyldsspørgsmålet som mange andre tyskere,« forklarer Frederik Lauritzen.
De allierede anklagede i starten tyskerne for deres gerninger, men da Den Kolde Krig tog sin begyndelse i 1946, kom det mere til at handle om at få tyskerne over på de allieredes side end at kritisere dem, forklarer Frederik Lauritzen. I Deutsche Nachtrichten blev der derimod taget en debat, som Tyskland først tog hul på under studenteroprøret i 60erne og 70erne. I Tyskland har skyldsspørgsmålet især været de intellektuelles debat, mens de fleste af debattørerne i Deutsche Nachrichten var ganske almindelige tyskere, fortæller Frederik Lauritzen.
Demokratisering
Formålet med flygtningeavisen var ifølge programerklæringen i et af bladets første numre »at yde et bidrag til udryddelse af nazistisk og imperialistisk tankegang til støtte og styrkelse af det demokrati, der nu må skabes i Tyskland.
Om det lykkedes for flygtningeavisen er umuligt at svare på, men i løbet af de fire år, hvor avisen udkom, kom der færre og færre nazistiske tilkendegivelser.
»Men den mindre konfrontatoriske debat kan også hænge sammen med, at flygtningene over tid har fundet ud af, at nazismen var fortid,« siger Frederik Lauritzen.
Han mener dog alligevel, at flygtningeavisen har givet god mening, fordi både taberne og vinderne kom til orde, og fordi skyldsspørgsmålet ikke var tabuiseret som i Tyskland.
»Det her er et eksempel på den frie danske debatkultur, som den også kom til udtryk i diskussionen af Muhammed-tegningerne, og det er et vigtigt element i forståelsen af demokrati. I starten har de tyske flygtninge sikkert følt, at de emigranter, der skrev avisen, var goebbelske propagandister, blot med omvendt fortegn, men efterhånden har de jo set, at de frit kunne få trykt deres meninger og oven i købet få et venligt svar,« siger Frederik Lauritzen.
Dansk debatkultur
Måske blev de tyske flygtninge ikke omvendt til gode demokrater, men de fik i det mindste taget hul på den debat omkring skyld, som ikke blev taget i Tyskland før mange år senere.
»Den uforløste tyske debat har gjort, at skyldfølelsen har været en del af den tyske folkesjæl indtil for 10-15 år siden. Det er først i de senere år, at vi har kunnet læse om tyskere i offerrollen, som de jo også var under og efter krigen, men det ville nok have været langt sundere for alle parter at have taget den debat undervejs,« siger Frederik Lauritzen.
Deutsche Nachrichten (DN) er ikke bare en enestående historisk kilde, men også et eksempel på, hvor vigtigt det kan være for flygtninge at have et sted, hvor de kan komme til orde og få frit løb for deres vrede, frustration og sorg.
»Der er ingen tvivl om, at et medie som VisAvis skrevet af og om nutidens asyl- ansøgere er et godt forum for de mennesker, der sidder placeret i flygtningelejre. Her kan de komme ud med deres oplevelser, men det er også en måde at få en fornemmelse af den danske debatkultur og lære om demokrati i praksis,« siger Frederik Lauritzen.
Kommentarer