Aukens hæmningsløse demagogi skader Danmark

Svend Auken er i sin demagogis vold og fylder vores øren med vås, når han taler om, at 'en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt'

Forleden stod Svend Auken (S) nede på Christiansborg slotsplads og udslyngede fraser. De handlede naturligvis om de afviste asylan søgere, som har blæst på Danmark og dansk lov og ret i mange år, hvorefter de erobrer en dansk kirke på Nørrebro og sammen med deres autonome venner søger at gennemtvinge et fortsat ophold i Danmark, efter at dette tålmodige, overbærende Danmark omsider har besluttet sig for at sende dem tilbage til det Irak, som adskillige besøger på ferie. Svend Auken mobiliserede den højere rørstrømskhed og hældte op til flere liter vand ud af ørene. Han viste sig at være både 'barmhjertighedens' og 'næstekærlighedens' talsmand. Og så citerede han det ord, som Socialdemokraterne efter hans eget udsagn havde gjort til sit motto i 1990erne: »En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt.«

Jeg kan godt huske det. Vi var mange, der allerede dengang anholdt slagordets > totale meningsløshed eller vitterlige vås. Vi opfordrede dets brugere til selv at leve efter det: »En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt.«

Mon Svend Auken nogensinde har praktiseret det Mon Svend Auken har inviteret enhver fremmed ind i sit hjem og har overladt ham hjemmets nøgler? Mon han mener de slagord, han udslynger i offentligheden?

Raffineret spind

Nej, han er i sin demagogis vold og fylder vores øren med vås. Det vitterlige vås. For at den fremmede er fremmed betyder jo, at du ikke ved, om han er din ven. Det er muligt, at han er dig venligsindet. Du ved det ikke, for han er fremmed, hvilket netop betyder, at du ikke kan vide det. Måske kommer han for at bestjæle dig. Måske kommer han for at bruge dig i sit eget raffinerede spind. Du ved det ikke for han er fremmed og derfor ikke nødvendigvis din ven.

Uvederhæftighed

Men Svend Auken gør dette vitterlige vås, som han naturligvis ikke selv lever efter, til det motto, som dansk udlændingepolitik skal indrettes efter, og hvad værre er: Socialdemokraterne lagde slagordet til grund for sin udlændingepolitik i 90erne og er dermed skyld i den elendighed, Danmark sidder i idag.

Han siger det jo selv. Han fortæller, at før årtusind skiftet førte Socialdemokraterne udlændingepolitik efter mottoet: En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt.

Og dermed påførte Svend Auken og co. os de problemer, som vi andre har søgt at overvinde siden 'systemskiftet af 2001'.

Hans uvederhæftighed forekommer mig slående. Han påførte os ulykkerne, da han var ved magten, og nu vil han igen. Via sin hæmningsløse demagogi vil han på ny føre ulykkerne over Danmark.

Børn brugt som gidsler

For betænk situationen: Disse afviste asylan søgere, som har besat Brorsons kirken, er blevet behandlet efter dansk lov og ret. Deres sager er endt ved domstolen på området, Flygtningenævnet, som har afsagt den kendelse, at de ikke har adkomst til at opholde sig i Danmark, fordi de ikke er personligt forfulgte i Irak. Men irakerne nægter at følge rettens kendelse. De blæser på Danmark. Og da Danmark hidtil ikke har kunnet sende dem hjem, fordi Irak ikke har villet modtage tvangshjemsendte irakere, har de i årevis kunnet opholde sig i Danmark og ladet sig > forsørge af Danmark.

Deres børn har de brugt som gidsler. Deres børn har skullet leve med den elendighed, der består i, at børnenes liv er utrygt og uafklaret. Forældrene har blæst på børnenes elendighed og nu bruger de deres børn som pressionsmiddel i kampen mod det Danmark, hvis lov og ret de blæser på.

Slægten vil igen

Og Svend Auken støtter dem, idet han udråber på slotspladsen: »En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt.«

I 1887 skrev Viggo Hørup i Politiken om den slægt, der havde ført elendigheden i 1864 over os. Dem, der havde lukket øjnene for den ubarmhjertige virkelighed, og som således havde påført os nederlaget og tabet af Sønderjylland. Han var ikke overbærende over for disse nationalliberale. Han tog ikke deres demagogi for gode varer. Han skrev: »Det er den samme slægt, og nu vil de igen.«

Vi andre gentager: »Det er den samme slægt, og nu vil de igen.«

Søren Krarup er MF for Dansk Folkeparti

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Relaterede artikler

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Inger Sundsvald

Det er ufatteligt, at Information vil være bekendt at viderebringe sådan en gang demagogi, vitterligt vås og tilsvining af en hædersmand.

Hvad er formålet? Det kan da ikke være fordi Information tror, at læserne ikke er bekendt med Søren Krarups kummerlige menneskesyn.

Jeg kan slet ikke udtrykke min væmmelse stærkt nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Inger Sundsvald:

"Jeg kan slet ikke udtrykke min væmmelse stærkt nok."

Nej, i dette tilfælde bliver man sat på en hård opgave.

Den eneste grund til at bringe Krarups gylle er vel at Information atter engang på en meget demonstrativ måde skal vise at man er "uafhængig af økonomi og partipolitiske interesser", og derfor føler sig forpligtet til også at bringe højreeksteimistiske artikler.

Om Information så på den måde lever op til sine egne idealer eller om det blot er udtryk for krukkeri og misforstået pluralisme at agere talerør for fascister er til gengæld et åbent spørgsmål...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Søren Krarup:

”Du ved det ikke, for han er fremmed, hvilket netop betyder, at du ikke kan vide det. Måske kommer han for at bestjæle dig.”

Hørt! De fremmede stjæler simpelthen med arme og ben!

Derfor er det også tilrådeligt at kigge godt efter under sin seng om aftenen inden man skal sove, for at se om der skulle være nogle fremmede tyveknægte der i al ubemærkethed har gemt sig der. Hvis man ikke har kigget efter kan man som Søren Krarup så rigtigt siger,nemlig ikke vide det.

Man kan simpelthen ikke være forsigtig nok. Inden vi har set os om er vi blevet invaderet af horder af fremmede med krumsabler overskæg og snabelsko, som kun er ude på én ting, nemlig at dunke os alle sammen på maven lige efter at vi har spist.

Det er faneme uhyggeligt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Hvis der er nogen der skader Danmark er det DF og Søren Krarup. De har ingen skam i livet; og de forskellige regeringer som har bygget deres magt på dette parti er nogle usle opportunister. Oppositionen er ikke et hak bedre, så det nytter ikke meget at håbe på et regeringsskifte.

Intet under at ordentlige mennesker ikke vil være i forbund med Morten Messerschmidt i EU.

Jeg tør slet ikke tænke på hvad udlandet vil skrive om Danmark, hvis det bliver alvor med at sende børn og voksne til Irak. Kunne man mon appellere til svenskerne om at tage imod disse 282 mennesker?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Inger Sundsvald:

"Kunne man mon appellere til svenskerne om at tage imod disse 282 mennesker?"

Ville det ikke være mere praktisk, hvis de nøjedes med at tage imod Søren Krarup?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Dette bliver et sort kapitel i Danmarks historie, i stil med da jøderne blev sendt tilbage til Tyskland. Det er ikke et emne som optager DFs medlemmer synderligt. De vil hellere tage æren for dem der blev reddet i ’45.

Der er allerede mange af asylansøgerne der er gået under jorden. Guderne må vide hvilken tilværelse de frister. Men det er åbenbart at foretrække, frem for at blive sendt til et sted, som er for farligt for både politikere og journalister.

Jeg frygter at familier med børn også bliver tvunget til at gå under jorden. Der er sikkert behjertede mennesker nok som vil tage imod dem, og det er sikkert bedre end Irak, men det er mere vanskeligt med børnene, for de har i endnu højere grad brug for ro og trygge rammer, efter den mishandling de har været ude for i en gidseltagning fra VKO i et ideologisk korstog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Bemærk, at selv den nye højreblok i EU-parlamentet ikke vil vide af Krarups partifælle Messerschmidt - mon ikke blandt andet på grund af svinsk hadpropaganda som dette?

Det mest sørgelige er egentlig, at enhver nogenlunde flittig Informationslæser kunne have skrevet Krarups indlæg ord for ord - i den grad gentager han sin mavesure selvgodhed.

NB - til moderator: Jeg har i ovennævnte indlæg forsøgt at tilnærme mig Krarups grovhedsniveau, så hvis det overtræder avisens debategler, bør Krarups indlæg i hvert fald også fjernes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for grete jørgensen

Det er godt at Information bringer Krarups artikel. Det er sundt at blive konfronteret med en, man er SÅ uenig med. At blive husket på, hvem og hvad man er oppe imod. Og i en debat skal alle vinkler med, ikke? Også selvom de er forudsigelige. Desværre er det nok umuligt at få en værdig debat med Krarup, men man ved jo aldrig. Håbet er lysegrønt. Krarup har sine holdninger og det skal respekteres, men det er svært at respektere hans nedladenhed overfor modstanderne, sådan som de kommer til udtryk her. Det er synd for ham, at han står sig selv i vejen på den måde. Det når man ikke så langt med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

grete jørgensen:

"Det er sundt at blive konfronteret med en, man er SÅ uenig med."

Så vil jeg altså bare håbe, at den dersens sunhedsbølge snart lægger sig igen...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Fyhrie

Det bragte er en kommentar tilsendt opinionsredaktionen fra en debattør, som ikke er aflønnet af eller tilknyttet Informations redaktion. Det repræsenterer således ikke Dagbladet Informations holdning, men kun bidragsyderen.

Debatvært
Espen Fyhrie

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Espen Fyhrie:

"Det bragte er en kommentar tilsendt opinionsredaktionen fra en debattør, som ikke er aflønnet af eller tilknyttet Informations redaktion. Det repræsenterer således ikke Dagbladet Informations holdning, men kun bidragsyderen."

Det må da ogdt nok være tæt på at være verdens dårligste undskyldning. Er det måske ikke Dagbladet Information, der har valgt at trykke Krarups tekst???

Og begrundelsen kan vel ikke være, at det er sket af hensyn til ytringsfriheden eller andre høje idealer, for ingen kan vel hævde at Krarup eller Dansk Folkeparti har probelmer med at komme til orde i medierne...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for grete jørgensen

jeg synes bare at det er vigtigt at man opfører sig værdigt og ikke lader sig forlede til at udvise samme foragt, som Krarup gør i dette tilfælde. Og selvfølgelig skal Information vise en sådan artikel. Det er vel en del af det der gør en avis spændende, eller hvad?
Både Aukens og Carsten Jensens tale står endnu stærkere på den baggrund og man bliver endnu mere glad for at avisen bragte dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Ivar Larsen

"Misforstået pluralisme" - gad vide, om dette kan defineres nærmere ...

Tænk hvis der ikke fandtes noget i avisen, som kunne ægge modsigelseslysten. Så kunne vi lige så godt læse Pravda fra gamle dage

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Krarups artikel er jo ikke et debatindlæg, men et groft og ondskabsfuldt personangreb garneret med mandes til kvalme gentagne klicheer.

Jeg har flere gange efterlyst nogle indlæg fra DF's mere begavede medlemmer som Thulesen Dahl eller Messerschmidt og læste faktisk med stor interesse portrætartiklen om sidstnævnte. Hvorfor er det altid neanderthal-Espersen eller sure Søren, vi skal høre fra?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Niels Ivar Larsen:

""Misforstået pluralisme" - gad vide, om dette kan defineres nærmere ..."

Misforstået pluralisme er, når man bilder sig selv ind, at man tjener pluralismen, ytringsfriheden eller andre noble idealer ved at forære metervis af spalteplads til primitiv neofascistisk hatespeech.

Det er faktisk en meget stor misforståelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Den danske elendighed, Hørup og kulturradikalisme, Sønderjylland og nationalliberale - en så veldisponeret ærke danmarkshistorie, som kun overgås af enigheden i Jyllandsposten mellem Ralf Pittelkow og Villy Søvndal, hvis mål er at slå Per Stig Møller i vores retfærdige fordømmelse, jo, disse mulaher for ytringsfriheden kender religionskrigens fortrin! Dansk Folkeparti har sandelig fået venner i kampen mod muslimerne, som var Søvndals springbræt til magten. Mens Ole Sohn leverer milliarder til krigens fortsættelse, og Anne Baastrup kæmper for demokrati i PET! Her går det godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Per Diepgen:

"Dansk Folkeparti har sandelig fået venner i kampen mod muslimerne, som var Søvndals springbræt til magten. Mens Ole Sohn leverer milliarder til krigens fortsættelse, og Anne Baastrup kæmper for demokrati i PET! Her går det godt."

Ja, SF i almindelighed og Villy Søvndal i særdeleshed bliver mere og mere pinlig. Når det gælder populisme og spin er folkesocialisterne efterhånden helt suveræne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for grete jørgensen

måske er jeg naiv, men jeg troede at det var Krarups artikel der var til debat her.
Det kan godt være at enhver kender Krarups meninger til kvalmepunktet, men det gør dem ikke mindre farlige.
Jeg har stadig svært ved at forstå, at artiklen ikke skulle være bragt, som nogle mener. Holder man da ikke netop avis for at finde ud af, hvor holdningerne brydes, og for at blive så provokeret at man får lyst til at deltage i debatterne? Eller holder man avis blot for at blive "strøget med hårene"?
Jeg er egentlig nysgerrig efter at få opklaret, hvem der faktisk læser disse her "tråde"? Hvem ved det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Man kan altid ytre sig, men ytringsfriheden følger magthaverne, hvilket PET er eksempel på. Lige nu fejrer man i Norge Knut Hamsuns 150-årsdag, der må minde om, at vi også under Besættelsen kunne ytre os, men for nogle med risiko for store omkostninger, idag stort set konsekvensløst. Og Søren Krarup har siden haft den nationalkonservative Harald Nielsen som forbillede (hvis nogen husker historien om ham, Ole Bjørn Kraft og KU m.fl., og man havde måske forestillet sig en artikel om de gode borgelige nationalliberale
(modstykket til Bondevennerne og Tscherning i grundlovskampen og den tids trykkefrihedsselskab og diskussion om parlamentarisme og republik - når vi nu igen skal indføres i 1864-nederlaget og tabet af Sønderjylland.).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

grete jørgensen:

"Holder man da ikke netop avis for at finde ud af, hvor holdningerne brydes, og for at blive så provokeret at man får lyst til at deltage i debatterne? Eller holder man avis blot for at blive "strøget med hårene"?"

Jeg har svært ved at forestille mig at der findes én eneste læser af Information, der udelukkende får sine nyheder fra denne kilde.Personer der læser Information læser også andre aviser og ser nyheder i fjernsynet osv.

Og da alle de øvrige medier i dette land som bekendt er ved at flyde over af omtale af Dansk Folkeparti, holder argument om at der skulle være et behov for Information OGSÅ skal være talerør for partiet simeplthen ikke vand.

Man behøver jo blot at høre timenyhederne i radioen eller se en enkelt nyhedsudsendelse i tv for at få dækket sit daglige behov for Dansk Folkeparti, hvis man som Grete Jørgensen har et sådant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for grete jørgensen

per thomsen
hvis du prøver at læse mine indlæg ordentligt, kan du ikke være i tvivl om, hvor jeg står.
Og kan man påstå, at Information ligefrem er talerør, fordi de bringer et indlæg af Krarup?
Jeg kan stadig ikke forstå hvorfor det er så farligt, at Information informerer osom hvad der rører sig.
Tværtimod. Krarups artikel viser med ønskelig tydelighed, hvor han står og hvad man er oppe imod. I stedet for at klandre Information, ville det måske være bedre at forholde sig til Krarups artikel. Mener du ikke det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Man må forholde sig alvorligt til hvad Søren Krarup udtaler. Ligesom det forbillede der fremhæves i artiklen, Viggo Hørup, også måtte tages alvorligt.

I begge tilfælde er der tale om nogle af Danmarks dygtigste demagoger og sofister, hvis brandtaler har påvirket deres samtid, og som har leveret udtalelser, der af uransagelige grunde vil blive husket som om det var visdomsord.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Grete Jørgensen:

"Og kan man påstå, at Information ligefrem er talerør, fordi de bringer et indlæg af Krarup?"

Næh en enlig svale gør jo ingen sommer, og hvis det bare var tale om en enkelt artikel ville det jo være lige meget. Så kunne man jo bare bruge den side til at pakke fisk ind i, og så ellers nyde sommeren.

Problemet er at man på Information konsekvent bruger 15 - 20% af spaltepladsen på typer á la Krarup for på en meget demonstrativ måde at vise, at man er afbalanceret og at man bestemt ikke er noget "menighedsbad", eller hvad det nu er man plejer at kalde aviser der ikke er konsekvent småborgerlige.

Og for en ordens skyld skal jeg understrege, at jeg naturligvis gerne vil konfronteres med flere forskellige holdninger og vinkler hvis kvaliteten stemmer. Men når vi hele tiden skal konfronteres med åndsboller som Søren Krarup, Ole Nydahl og hvad de nu ellers hedder, så må man sige at kvaliteten bare ikke er høj nok.

Denne selvpålagte "fascist-kvote" er udtryk for et enormt krukkeri, og er et stort irritationsmoment, i hvert fald for undertegnede, og jeg tror bestemt ikke, at jeg er den eneste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Ikke for noget Per Holm Knudsen, men jeg synes at hjemmesiden er noget mangelsfuld. Det kan vel ikke være to meninger om at Krarup bør udstoppes til skræk og advarsel for eftertiden, men hjemmesiden fortæller jo ikke noget om, hvor han skal udstilles henne?

Personligt tror jeg at Bornholm ville være et velegnet sted.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"udtryk for et enormt krukkeri, og er et stort irritationsmoment"

Der er sædvanligvis glædeligt, når man som læser bliver udfordret. Intellektuelt, altså - ikke på ens tålmodighed ;-)

Det er trods alt lykkedes Søren Krarup ved enkelte lejligheder at udtrykke tanker, der både var sammenhængende og tilmed fornuftige. Ved de øvrige lejligheder (langt hovedparten) har det givet indblik i Sorte Sørens unikke verdensbillede, og selv om det er hård kost, er det vel bedre at vide hvad og hvordan manden tænker, end at det blot fortsat skal være et mysterie for én?

Per Vadmands opfordring til at forsøge at få indlæg af Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt kan jeg bifalde. Jeg vil gerne høre hvad de to DF personager har at sige - uanset om dette måtte vise sig at være vås eller ej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for grete jørgensen

per thomsen
når du nu ved, hvad læsere af Information ser og læser udover Information, kan du så også fortælle mig, hvem der læser og bruger alt det der skrives her ovenfor? Hvem får hvad ud af det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sabine Behrmann

Det er da synd for manden, at han har så negativt et selvbillede. Man skal givetvis holde godt øje med, hvad han foretager sig steder, hvor han ikke er kendt - og måske kigge ordentligt efter, om han ikke har sneget sig ind under ens seng.

Tyv tror, hver mand stjæler.

(Men at der er så stor enighed om, hvor dygtig en demagog han er, vidner faktisk mest om debattens sørgelige niveau i dette rige.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Grete Jørgensen:

"når du nu ved, hvad læsere af Information ser og læser udover Information, kan du så også fortælle mig, hvem der læser og bruger alt det der skrives her ovenfor? Hvem får hvad ud af det?"

Nej det kan jeg desværre ikke. Grete.

Er i øvrigt enig med Sabine Behrmann i at Krarups påståede evner som demagog forekommer noget opreklamerede. Hvis man som tanteeksperiment forestillede sig, at Krarup på et tidspunkt blev konfronteret med en interviewer der ikke var den rene mikrofonholder, ville Krarup jo falde sammen som et korthus. Manden ville ikke kunne klare mere end to minutters "hard talk".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin sørensen

jeg har kun en kommentar. :-)

D.T.A.P

http://www.youtube.com/watch?v=WyZfmpayfsQ&NR=1

Vi savner ærlighed i debatten, Nephew har bare så meget ret,

Vi lader højre fløjen vinde debatten af den simple årsag, at vi lader deres højreorinteret mål være vores standart for vores debat,

Jeg benægter højre fløjens løgnagtige ikke faktum, jeg mener, Invandring er ikke probelem for Danmark ! tværtimod uden invandre så hade danmark ikke det nuværnde nivue af velfærd, bare i min egen kommune der betyder vores invadnre helt reelt at vi betaler ca 2-3% mindre i kommune skat, så fuck dig søren karup. du er og bliver en gammel nar,

Se omkring dig, Søren karup- Dit jantelovs morten kork, Danmark er ved at dø-

Velkommen til den faktuelle multikulturelle danmark som der har været en realitet i de sidste ca 10-20 år.

kære Søren Karup dit Danmarks billede, dør med dig

Nej uden invandre så ville vi ikke se den grad af velfærd som vi nu alle nyder, dette er faktum.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin sørensen

tilføjelse til mit indlæg.

Kære Ældre Danske medborgere,

i svigede i jeres helligste opgave, nemlig at skabe nok danskere til at bringe samfudnet vidre, vi har levet i nu 40 år hvor fødsels raten har været ca 1,4-1,7 barn pr dansk kvinde. dette betyder helt naturligt at Danmark nu bliver ældre. og helt ærligt kære ældre medborgere, giver i os ikke lov til at få hjælp udefra til at vidre bringe velfærdssamfudnet vidre , ja så er det, "mision imposibel". så hvis i ikke kan modtage den hjælp som der er at modtage uanset om det er en ung muslimsk eller thailansk kvinde eller mand, som der hjælper jer med de skavanker som tiden bringer ja så er virkeligheden helt enkel.

Nej der kommer ikke andre. og hjælper jer. For vi har om få år ikke andre, se omkring jer køen til social og sundheds skolen, ja den er til at overse, køen til sygeplejske skolerne ja den er også til at overse. så hvor er de sygeplejsker og social og sundheds hjælpere som der skal passe jer?.

Så der er det multikulturelle samfund, eller kaos.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

martin sørensen:

"og helt ærligt kære ældre medborgere, giver i os ikke lov til at få hjælp udefra til at vidre bringe velfærdssamfudnet vidre , ja så er det, "mision imposibel". så hvis i ikke kan modtage den hjælp som der er at modtage uanset om det er en ung muslimsk eller thailansk kvinde eller mand, som der hjælper jer med de skavanker som tiden bringer ja så er virkeligheden helt enkel."

Ja, det er jo tankevækkende at typer som Søren Klarup og vi andre når vi engang når en alder hvor vi kommer påplejehjem, efter al sandsynlighed vil modtage pleje fra unge mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk, al den stund at plejesektoren er et lavstatusområde, hvor det er meget svært at rekruttere etnisk dansk arbejdskraft...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Henrik Wegener

Krarup er da bestemt kontroversiel og skal kritiseres, men er vi endt i frådende og ukonstruktive angreb?
Ud over at man kan bekræfte hinande - ja nærmest som "Informations lille menighed".
Derimod kunne det måske være værd at se lidt på en historisk vigtig person som Luther. Måske er der noget af arven efter sidstnævnte der er problematisk i det 21. århundredes Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Krarups store fejltagelse er jo (i dette indlæg), at han i udgangspunktet fejlfortolker Aukens udsagn om, at "en fremmed..." - for det siger jo ikke noget om, at man skal andet og mere end se venligt og uhildet på andre mennesker - i virkeligheden en praktisk udløber af den gyldne regel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for grete jørgensen

jan henrik wegener
Ja, det er blevet frådende og ukonstruktive angreb, som ikke kan bruges til andet end netop at bekræfte hinanden, som du skriver. Der er ikke meget fremadrettet eller inspirerende at finde.
Det er jo nemt nok at hidse hinanden op til hadske ord, men desværre lægger man sig på præcist det samme nedladende niveau, som den man angriber. Det er da trist.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Grete Jørgensen påstår at hun er modstander af Søren Krarup, samtidig med at hun i alle sine kommentarer på at gå til angreb på Krarups modstandere. Er det ikke en lidt uøkonomisk og ineffektiv måde, at disponere sin politiske energi på?

anbefalede denne kommentar

Sider