Danmarks Radio kan ikke rigtig beslutte sig for, hvad de skal stille op, når gæster i tv- og radioprogrammer siger noget, som er faktuelt forkert.
Seneste tilfælde er søndagens udgave af Deadline på DR2. Her hævdede psykolog og medlem af Dansk Folkeparti Nicolai Sennels, at over halvdelen af fangerne i danske fængsler har muslimsk baggrund.
Det er ikke rigtigt. En rundspørge foretaget af Kriminalforsorgen viser, at tallet er 19 procent.
Det fik Deadline -redaktionen til at bringe en berigtigelse to døgn senere i tirsdagens udgave af programmet. En uge forinden havde de ellers reageret anderledes på en næsten identisk fejl.
Lørdag den 13. juni var den hollandske politiker Geert Wilders gæst i Deadline. Her hævdede han, at 70 procent af de indsatte i de danske fængsler har muslimsk baggrund. Og det er jo altså forkert.
Men DR ville ikke bringe en berigtigelse. For som Olav Skaaning Andersen, der er chef for Deadline, forklarede til Information:
»Hvis vi skulle lave en berigtigelse på baggrund af denne udsendelse, kunne vi ikke lave andet. Deadline står ikke til ansvar for de udtalelser, som en kontroversiel politiker kommer med. Vi skal kun reagere, hvis der er tale om deciderede ulovligheder.«
Til gengæld valgte Deadline-redaktionen at bringe en journalistisk historie om politikeres brug af forkerte fakta med udgangspunkt i Wilders fejltagelse.
Forskellige sager
Men hvorfor behandle de to næsten identiske sager forskelligt? Olav Skaaning Andersen forklarer, at man i begge tilfælde vælger at korrigere fejlen bare på forskellig vis.
»Med hensyn til den specifikke situation, hvor vi vurderer præcis, hvad Wilders sagde, laver vi en journalistisk bearbejdning, hvor vi fortæller, at tallet er forkert,« siger han.
Så pointen er altså, at det i realiteten svarer til en berigtigelse?
»Det har jeg ikke sagt. Vi ser på sagerne individuelt. Nicolai Sennels og Wilders er to forskellige sager.«
Men det er vel forkert, da du sagde, at I ikke laver berigtigelser på baggrund af den slags sager?
»Nej, det er en individuel fortolkning hver gang.«
Men det er jo to identiske sager?
»De er ikke fuldstændig identiske. Jeg siger, vi går ind og laver en individuel fortolkning hver eneste gang.«
Hvordan er de to sager forskellige
»I sagen om Sennels er det et større problem, at vi har en i studiet, der gentager det, som Wilders har sagt tidligere. Det har været i debatten, og nu bliver det så gentaget.«
Til gengæld er det et mindre tal, Sennels nævner.
»Ja, det er det, men det er stadig et tal, der har vist sig at være forkert.«
Fejlen fjernet
Forvirringen om, hvordan Deadline skal reagere på fejl begået af gæster, synes at være opstået, efter litteraten Isak Winkel Holm i radioprogrammet Sproglaboratoriet på P1 den 17 april fejlagtigt tillagde Pia Kjærsgaard citatet »indvandrere formerer sig som rotter«.
Det faldt Dansk Folkepartis medlem af DRs bestyrelse, Ole Hyltoft for brystet. Han krævede, at DR skulle bringe en berigtigelse, og at generaldirektør Kenneth Plummer skulle sende Pia Kjærsgaard en personlig undskyldning.
DR efterkom begge krav, men berigtigelsen passede ikke Ole Hyltoft, fordi værten i Sproglaboratoriet tilføjede, at blandt andre Pia Kjærsgaards tidligere partifælle Mogens Glistrup har sammenlignet nydanskere - muhammedanere - med rotter. Og det er der ingen grund til at blande ind i sagen, mente Hyltoft.
Det næste, der skete, var, at DR fjernede både den oprindelige fejl og berigtigelsen fra netversionerne af Sproglaboratoriet. For som chefredaktør for P1, Anders Kinch-Jensen, forklarede:
»Det giver jo ikke nogen mening at have to programmer liggende, hvor det ene indeholder en fejl, og det andet berigtiger en fejl, når man i virkeligheden bare kan løse problemet ved at fjerne fejlen og fjerne berigtigelsen.«
Ingen redigering
Nu kunne man godt tro, at DR ifølge den logik også ville slette DFeren Nicolai Sennels fejlagtige udtalelse i netversionen af Deadline og derefter slette berigtigelsen.
Men det kommer ikke til at ske, forklarer Olav Skaaning Andersen:
»Vi har bare skrevet inde på hjemmesiden, at det, Nicolai Sennels sagde, ifølge andre kilder er en fejl. Og vi har ikke tænkt os at gå ind og ændre på det.«
Hvorfor ikke?
»Ja fordi vi ikke har tænkt os at gå ind og klippe ting, som er lagt på nettet. Det er den form for berigtigelse, vi vil lave i det tilfælde.«
Information ville gerne have spurgt direktør for DRs Programproduktion, Mette Bock, om, hvorfor det i nogle tilfælde er logisk, at en fejl og en berigtigelse skal slettes, mens man i andre tilfælde ikke vil ændre i netversionerne.
Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra hende.
Danmarks Radio har gennemgået store strukturelle forandringer. Hvad de enkelte programmer angår, er et af kodeordene strammere konceptstyring. Men er det godt for kvaliteten? Er selvkommercialiseringen i DR taget til? Er der noget, der er vigtigere end seertal? Vi vil i denne serie underkaste DR et serviceeftersyn og anmelde en række af DR’s aktualitets- og underholdningsudsendelser.
Kommentarer
Anton Geist:
“Information ville gerne have spurgt direktør for DRs Programproduktion, Mette Bock, om, hvorfor det i nogle tilfælde er logisk, at en fejl og en berigtigelse skal slettes, mens man i andre tilfælde ikke vil ændre i netversionerne. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra hende.”
Ja, det forstår man jo ikke…
Fuldstændig enig med ovenstående kommentar. DR ansætter holocaust-revisionister, og Information hæfter sig i petitesser? Jeg har ikke lyst til at betale licens til en kanal der ansætter nazister eller islamister.
Hasse B. Andersen:
“Nikolaj Sommer kunne også have spurgt Samira Tavin som journalist i DR.”
DR interviewer ofte kolleger. Det er givetvis udtryk både for dovenskab, særligt mental, at spørge sig selv. Det bliver i sagens natur også kedeligt, da den kollega der holder mikrofonen, udmærket er klar over hvad den anden kollega mener, og således når interviewet i sagens natur ikke langt ud over stepperne.
Samira Tavin har i øvrigt ret i, at det ikke virker demokratisk, at der åbenbart helst ikke må bedrives historisk forskning i holocaust. Det er en vigtig del af historien, og bør undersøges af seriøse historikere. At historisk forskning ofte er smerteligt, er ikke noget nyt . Det aparte er, at der tydeligvis er nogle der har interesse i, at der ikke graves for dybt i historien. At historisk forskning kan være ubekvemt for regimer og magthavere, bør ikke afholde historikerne fra at klø på.
Den holdning gør ikke én til holocaustbenægter. Eller i mit tilfælde, Ahmadinejad tilhænger ;-)
Rent faktisk berigtigede DR Wilders forskruede tal, idet Kurt Strand et par dage efter interviewet med Wilders påpegede fejlen. Jeg ved ikke hvilke formkrav der er for at noget kvalificerer sig til en officiel berigtigelse, men berigtiget blev det altså …
Det kunne Anton Geist godt have nævnt.
Det er jo noget vrøvl, at der ikke forskes i holocaust, nogle gange kan man få den tanke, at der ikke forskes i andet.
I danmark er det naturligvis lovligt at komme med sådanne udtalelser, og man må da også godt forske i den slags. Folk der gør det, må dog også forvente at blive udstødt socialt, pga. deres stupiditet.
Ifølge alle definitioner, er hvad Samira Tavin begår, Holocaust-benægtelse / Holocaust-revisionisme: “troen på, at udryddelsen af jøder og andre folkegrupper under 2. verdenskrig enten aldrig har fundet sted, eller at den havde et langt mindre omfang end accepteret blandt historikere og forskere”
Hun er heldig hun er af anden etnisk herkomst, for havde hun været af dansk herkomst havde DR fyret hende på stedet… tror jeg.
Hele sagen afslører også hvordan DR fungerer bag kulisserne. Man kan levende forestille sig deres programplanlægningsforløb:
Journalist1: “Hov, vi har den ene side af sagen, kan vi ikke finde den anden?”
Journalist2: “Jow jow vent! Samira nede fra Sporten støtter vist Ahmadinejad, hent hende lige op!”
“En rundspørge foretaget af Kriminalforsorgen viser, at tallet er 19 procent.”
Det tal, Kriminalforsorgen har oplyst, vedrører så vidt jeg har forstået, hvor mange der er i berøring med Kriminalforsorgen, på et specifikt tidspunkt. Det begreb, Geert Wilders og Nicolai Sennels har omtalt, vedrører antallet af indsatte. Ses alene på Kriminalforsorgens tal for de indsatte på et bestemt tidspunkt, viser tallet 12,7%, og ikke 19% som DR hævder.
Hvornår kommer der en berigtigelse? ;-)
Syns slet ikke Anton Geist har belæg for den højstemte retorik: “farce” og “forvirring”.
Deadline svarer for sig og argumenterer.
Hvordan tyder Anton Geist dette som “farce” og “forvirring” ?
Anton Geist begrunder med at det er ens sager med forskellige udfald.
Dettte er jo ikke rigtigt. PiaK blev via fejlcitatet i realiteten beskyldt for strafbart forhold.
Wilders blev interviewet som politiker.
Sennels blev interviewet som psykolog og forfatter, (ikke som DF’er).
Der er grundlæggende forskel og desuden er der forskel i fejlenes art og grovhed, også iforhold til loven.
Denne artikel kunne være andet end højstemt politiseren hvis feks Anton Geist havde kontaktet Sennels kilder , fået hans reaktion på berigtigelsen og måske endda selv havde søgt fakta.
Heinrich R. Jørgensen skriver jo at heller ikke berigtigelsen er korrekt.
Kunne tyde på det ikke er helt gennemskueligt hvilke tal der dækker hvad.
Så også godt Samira Tavin’s holocaust revisionisme.
Hehe, studieværten blev godt nok overrasket.
Det er de underligste ting man hører i DR, medierne helt uden de extreme holdninger bliver udfordret med feks alm fakta.
Måske har vi lullet os i søvn i en art konsensus naivitet?
Efterhånden er der ikke det der ligner debat i deadline debatterne, det er forskellige bud på virkeligheden bygget på postulerede fakta vi ser oftere og oftere.
Hvordan man man vide, at 19% er muslimer, hvis man ikke må registrere folks religiøse tilhørsforhold? Der er noget der ikke stemmer!
Per Holm Knudsen
Alt stemmer. Det er nu oplyst, at der er flere retningslinier. Èn til intern og én til ekstern brug.
Per Holm Knudsen:
“Hvordan man man vide, at 19% er muslimer”
Det kan man heller ikke. Det, der er registreret for udlændinge, er det land de senest har opholdt sig i. Så en person der er tilflyttet Danmark fra Tunesien, behøver hverken at være tuneser, eller muslim. Det er blot antagelser.
I øvrigt må det formodes, at de fleste der begår hård kriminalitet, f.eks. voldskriminalitet, ikke ligefrem går meget op i at følge religiøse forskrifter, og således er det i sig selv et stort spørgsmål, om de fleste sådanne personer ikke snarere er ex-muslimer? Så teknisk set, er antallet af muslimer der har berøring med Kriminalforsorgen, måske meget tæt på 0? ;-)
Ligesom procentdelen af kristne der begår hård kriminalitet, formodentligt også er tæt på nul.
”men tallene stammer vist fra en eller anden tilfældig og uautoriseret stikprøvekontrol”
Det er vist den samme metode som er anvendt til dokumentation af de 70%.
Gad vide hvor længe ”Hasse” kan styre sig?
Ta’ bagatelgrænsetesten her: http://www.youtube.com/watch?v=n_1NxefQtSI
Gad vide om Samira færdiggør studiet?.
“Der Stürmer” er vist lukket, og der er ikke brug
for mange af den slags journalister.
Bemærkningen var mere til Camilla Stampes ”Kurt Strand lavede et kritisk interview” i dagens Information, men jeg kunne bare ikke finde artiklen på information.dk.
Måske skal Kurt Strand og Wilders takkes fordi de fik sat fokus på hvor meget en studievært i Deadline bør stå umodsagt.
Godt at debatten er kommet i gang og vil forhåbentlig løfte informationsværdien og gøre samtalerne i Deadline mere uddybende og informerende om forskellige samfunds og kulturelle emner.
Det har ærgret mig, at mange af interviews mere gik på at skabe konflikt end give en dybde i emnet.
Hørte kulturkontoret med Sten Bille idag og der blev artiklens emne også berørt. Feks blev det oplyst at deadline medarbejdere ikke mente det var rimeligt at kræve de skulle være omvandrende leksikaer.
Kan godt se pointen, faktuelle fejl og tvivlsomme påstande kan ikke undgåes. Og det er urimeligt at forlange journalister skal kunne fange alle faktuelle fejl i luften (beklager, har selv forlangt det af DR tidligere).
Vi skal nok ud af den provinsielle konsensus naivitet som råder. Når man møder extreme påstande så mangler man nærmest argumentation og man må ty til noget som “det kan du da ikke mene”. Vi og DR må opruste fakta , underbygning af disse og tilhørende argumentation så forkerte fakta og uhyrlige påstande sjældent kommer til at stå uden udfordring.
DR og Deadline’s glimrende programmer skal nok holde til de “nye” tider hvor extremister og uhyrlige påstande også får mikrofon tid
Det som DR imo ikke kan holde til i længden er de ansatte journalisters politiseren i DR programmer, der bør prioriteres og kræves stor faglighed og og professionalisme.
Sten Bille i kulturkontoret gav selv et godt exempel på denne politiseren af DR journalister. Sten B argumenterede for at programmet Sproglaboratoriets berigtigelse af fejlcitering af PiaK var helt ok og burde være nok. Sproglaboratoriets berigtigelse var imo nærmest komisk, der stod i realiteten “PiaK har ikke sagt rotte men hun har sagt kanin (og det er også en gnaver (underforstået))”. Selv i berigtigelsen var DR medarbejderens politiceren tydelig.
Sten Bille mente som artiklens forfatter at der var forvirring omkring hvordan der skulle reageres på forkerte fakta i programmer. Men osgå Sten Bille sammenlignede helt forskellige sager som selvfølgelig kræver selvstændig behandlig og ikke kan afgøres generelt.
Sten Bille og denne artikels forfatter kræver begge “orden i sagerne” og rettelser af “forkert fakta”. Men hvem skal bedømme hvad der er forkert fakta og hvad der er korrekt fakta?
Skulle holocaust-revisionisten Samira Tavin’s udtalelser i Deadline også slettes ? Feks påstår hun at folk der vil forske i og stiller spørgsmål om holocaust kommer for en domstol, og det er jo usandt! I Danmark er det ikke strafbart at benægte holocaust.
Igen: Vi skal nok ud af den provinsielle konsensus naivitet som råder og berede os på at “ikke alt man hører og ser på DR er sandt”
PS: Mon holocaust-revisionisten Samira Tavin stadig er Ahmadinejad fan og mener “han har gjort en masse godt for Iran” i lyset af tragedierne i Iran?