»Jeg har ikke til hensigt at indskrænke PET’s arbejdsmetoder fremover.«

Justitsminister Brian Mikkelsen (K)

PET-Kommissionens længe ventede beretning, som i går blev afleveret til Justitsministeriet, er et vigtigt dokument - men også allerede voldsomt omstridt, ikke mindst, fordi der har været uenighed i kommissionen om hovedkonklusionen, der frikender efterretningstjenesten. Derfor må man håbe, at rapporten ikke kommer til at lukke debatten, hverken om Danmark under Den Kolde Krig eller efterretningstjenesternes arbejdsmetoder. Undersøgelsen bør tværtimod være den kon-krete anledning til at gå skridtet fuldt ud og åbne PET’s arkiver for alle, der har lyst til at vide, hvad tjenesten har registreret om dem. Det har man gjort i Tyskland, som åbnede de østtyske STASI-arkiver med al den smerte og klarhed, det førte med sig, og det har man til dels gjort i Norge og Sverige.

Netop egenadgangen og den sikre viden om, hvad der står registreret om den enkelte, kan være med til at fjerne myter og tilbagevise teorier om konspirationer og gedulgte sammenhænge. Jerntæppet og Den Kolde Krig er et overstået historisk kapitel, og derfor er sagerne og mistankerne om lidt for tætte kontakter med fjenden ikke længere aktuelle sager, og man kunne passende sætte 1989 som skæringsdato og åbne for adgang i årene forinden.

Gennemsigtighed og fri adgang for den enkelte er vejen til den forsoning, som der tilsyneladende fortsat er behov for 20 år efter Murens fald.

Tonen har været ekstrem og benhård, beskyldningerne overdrevne og mange af de spøgelser og konspirationer, der har være manet frem fra både højre og venstre, kan i dag med en stribe store undersøgelser drives tilbage. I flere årtier blev store dele af venstrefløjen mistænkt for at bedrive decideret femtekolonne virksomhed og at gå Sovjetunionens ærinde, lovlige politiske partier blev udråbt som hemmelige støtter af diktaturer og terrorvirksomhed. Og lige så længe har venstrefløjen beskyldt skiftende regeringer for ulovlige, krænkende og udemokratiske metoder i forsøget på at overvåge venstrefløjen - og komme den til livs.

Nu ligger de 4.600 sider fra udvalget der, og det naturlige næste skridt må være at åbne arkiverne for dem, som det hele handler om nemlig de flere hundredetusind danskere, som på et tidspunkt stod registreret i PET’s arkiver. Som justitsminister Brian Mikkelsen sagde på et pressemøde i går, så er det vigtigt, at den store undersøgelse bliver brugt til at lære af historien - i hans univers drejer de historiske erfaringer sig først og fremmest om ikke igen at tillade grupperinger at sympatisere med fjenden og eksperimentere med terror og vold.

Men man kunne med rapporten i hånden tilføje, at en lige så vigtig historisk konklusion må være aldrig igen at bringe sig i en situation, hvor en regering taler med to tunger og siger et til befolkningen og noget andet til sin efterretningstjeneste.

Der er ingen tvivl om, at den yderste venstrefløj også i Danmark især i 1970’erne blev mere og mere rabiat i sin retorik og romantisk i sin flirten med revolution og terror. Det er Blekingegadebanden det mest synlige eksempel på. Men det handlede, kan vi se i bakspejlet, om små ekstreme grupper, og PET gik med skiftende justitsministres viden alt for vidt i sin overvågning og registrering af personer på venstrefløjen.

PET blev dermed et politisk redskab for de siddende regeringer, og PET fik sin politiske rygdækning ved hele tiden at kunne fremdrage nye faretruende mistanker. Hvis der er en lovmæssighed i denne type sager, så er det, at alle hemmelige tjenester korrumperer og jo mindre kontrol, der er med dem, des mere korrumperer de. Jo mindre chancen er for at blive opdaget, des flere vil turde bryde reglerne i sagens tjeneste. Et moderne demokrati bygger på, at systemerne gensidigt kontrollerer hinanden og afbalancerer magten - det står PET helt uden for. Derfor er det mest sikre, man kan sige om fremtiden, at vi om 10 eller 20 år vil stå i den samme situation, som vi gør i dag, hvor en minister og en efterretningschef skal forsvare fortidens gerninger. Blot vil det til den tid være langt værre. To terrorpakker har givet efterretningstjenesterne PET og FE større beføjelser til aflytninger, overvågning og registrering uden dommerkendelser. PET-Kommissionens beretning har vist, at både det såkaldte Wamberg-udvalg, som er sat i verden for at kontrollere personregistreringer, og Folketingets kontroludvalg har været til grin. Systemerne fungerer ganske enkelt ikke, og hvis nogen mener, at det har gjort det, så gør de det ikke i dag. Den store forskel på dengang og nu er, at dengang sad de overvågede og registrerede i Folketinget og udgjorde en højtråbende opposition, i dag har terrortruslen kujoneret meningsdannelsen. PET har aldrig haft det lettere.