Tvangshjemsendelserne af afviste irakiske asylansøgere begyndte i går.

En af dem, der står til deportation inden for den nærmeste fremtid, er Midia. Hun stammer fra Diyala-provinsen, som regnes for et af de farligste områder i Irak netop nu.

Midias mand siger til hende, at hun under ingen omstændigheder må blive sendt til Irak. Han tør heller ikke selv tage hjem. Men Midia har ikke noget valg, selvom hun slet ikke kan forestille sig at komme tilbage.

»Jeg er meget bange. Hvad skal jeg gøre, når de sender mig til Irak? Hvordan skal det gå? Jeg ved det ikke,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har mistet håbet mange gange. Jeg har fået afslag på alting.«

Der er ellers flere gode grunde til, at Midia kunne have fået asyl i Danmark. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR er hun berettiget til international beskyttelse, fordi hun kommer fra Diyala. Desuden har hun ingen relationer tilbage i Irak, da hele hendes familie er flygtet. Og som enlig kvinde i Irak uden netværk vil hun ifølge UNHCR være et typisk mål for kidnapninger, voldtægter og andre former for seksuelle overgreb, som tvungen prostitution og trafficking.

»Man kan ikke bo alene som kvinde i Irak. Det går ikke. En enlig kvinde bor normalt hos sin familie, men jeg har ingen familie tilbage i landet,« siger Midia, der også på grund af sin kurdiske baggrund er i risiko for forfølgelse.

Børnene bliver

I provinser som Diyala, der ligger uden for den kurdiske selvstyreregion, og hvor kurderne er i mindretal, kan det nemlig være endog meget farligt at være kurder. Midia kommer fra et omstridt område i den nordlige ende af Diyala, som kurderne gerne vil gøre til en del af den kurdiske selvstyreregion. Derfor er der blandt andre kurdiske peshmerga-militser i området.

I løbet af de ni år, Midia har været i Danmark, er hun blevet gift med en iraker, der har opholdstilladelse i Danmark. Sammen har de fået to tvillinger. Men børnene bliver, når Midia skal deporteres tilbage til Irak. For hun fraskrev sig forældremyndigheden, efter hendes datter engang blev afvist på et dansk hospital. De var taget derhen, fordi den dengang 1-årige pige havde høj feber. Men de blev afvist, da pigen ikke havde noget cpr-nummer.

På den måde endte hun med at gøre præcis det, som hun kan huske, Jesper Langballe (DF) foreslog i 2007. Asylbørnene skulle fjernes, og forældrene sendes ud uden børnene, mente han. Det bliver Midia vred over at tænke på

Hun bliver også vred, når hun tænker på den politibetjent på Asylcenter Avnstrup, der engang beskyldte hende for at prøve at undgå tvangshjemsendelse ved at gifte sig og få børn.

»Han sagde, at jeg skulle tilbage til Irak, og at jeg kun havde fået børn for, at jeg kunne tage dem som gidsler,« fortæller hun.

Men Midia har ikke taget sine børn som gidsler, synes hun. Tværtimod. Hun tænkte ikke på sig selv, men på børnene, da hun tog den svære beslutning om forældremyndigheden. Nu kan børnene i det mindste blive i Danmark og får de samme muligheder som danske børn. For eksempel kan de komme i vuggestue.

»Jeg er glad for, at jeg ikke skal have dem hele tiden. Det er hårdt, når jeg er ked af det og bange for, hvad der skal ske med os,« fortæller hun.

Frygter blodhævn

Midia kom til Danmark sammen med sin tvillingebror Garzan. De havde boet som flygtninge i Syrien i to år, og i mellemtiden var de blevet for gamle til at blive familiesammenført med forældrene og deres to yngre brødre, der var flygtet til Danmark et par år før og havde fået opholdstilladelse og siden statsborgerskab.

I Danmark har Midia gjort, hvad hun kunne for at komme til at arbejde og uddanne sig. Det er flere gange lykkedes hende at begynde på en almindelig dansk uddannelse, men hver gang er det blevet opdaget, at hun ikke havde opholdstilladelse. Blandt andet nåede hun at gå tre måneder på SOSU-uddannelsen, inden hun blev smidt ud.

»Jeg drømmer om at blive frisør ligesom min tvillingebror. Jeg har taget en 1-årig frisøruddannelse hos Røde Kors, og jeg kunne godt tænke sig at have min egen frisørsalon sammen med Garzan,« siger Midia.

Men Garzan bor i Malmø. Da Flygtningenævnet i 2008 afslog at genoptage tvillingernes asylsag, turde han ikke risikere at blive sendt hjem og flygtede videre til Sverige.

Nu er han gift i Malmø og har fået opholdstilladelse i Sverige.

Når han var så bange for at blive sendt tilbage, er det, fordi han efter sin flugt er havnet i en konflikt med en arabisk klan.

Farligt for Midia

En soldat og medlem af Saddam Husseins Baath-parti har anklaget ham for at have slået soldatens bror ihjel i en slåskamp, angiveligt som hævn for en række husransagelser, Baath-partiet gennemførte i Midia og Garzans families hjem. Selvom det er længe siden og først og fremmest er Garzans problem, kan det også blive farligt for Midia:

»Det handler om hævn. Den anden klan vil stadig have hævn. Hvis de ikke kan få fat i broren, tager de hans søster. Sådan er det. Der er ikke nogen beskyttelse mod den slags i Irak i dag - ikke noget politi, der fungerer. Enhver har våben og enhver kan gøre hvad der passer en. Der er bare kaos,« fortæller hun.

Nu er Midia bange. Hun fortæller, at hun græd meget de første to-tre dage, efter hun havde hørt om hjemsendelsesaftalen i fjernsynet. Og nyheden om de seks irakiske mænd, der i går blev deporteret til Bagdad, vækker for alvor angsten i hende.

Også børnene er mærkede af situationen. Vuggestuen er begyndt at klage over, at de virker trætte og er holdt op med at lege med de andre børn.

»Når jeg græder, kommer min datter og siger, ‘hvorfor græder du, mor?’ Hun er meget klog, selvom hun kun er to et halvt år. Hvad skal jeg gøre Det er svært. Børnene har opholdstilladelse og skal blive her med deres far. Men jeg skal sendes til Irak,« siger Midia.

Midia og Garzans navne er opdigtede. Redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.

Fakta: Midias sag:

Uddrag af Flygtningenævnets afslag i Midia sag:

’Det forhold, at ansøgeren er enlig kvinde, kan ikke medføre, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl i udlændingelovens § 7, jf. Bekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens tvillingebroder samtidig hermed har fået afslag på asyl, og at det – uanset ansøgerens oplysninger i Flygtningenævnet om, at familiemedlemmerne har forladt Irak eller er døde – må antages, at der er familiemedlemmer i hjemlandet. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at disse oplysninger er udokumenterede og først er fremkommet under nævnsmødet’

Derfor frygter Midia Irak

Diyala-provinsen i det centrale Irak er ifølge UNHCR så præget af vold og usikkerhed, at ingen bør sendes tilbage til provinsen.
Hun er enlig kvinde uden familie/netværk.

Hun risikerer blodhævn, fordi hendes bror er involveret i en klankonflikt.

Kurderne er i mindretal og udsat for overgreb i provinsen.