Da dokumentarprogrammet Fak2eren i starten af marts 1998 beskrev, hvordan PET i foråret 1982 havde sendt en civil agent ind for at registrere medlemmer og sympatisører i det trotskistiske Socialistisk Arbejderparti (SAP), blev seerne efterladt med flere ubesvarede spørgsmål.
Et af dem var, om den daværende socialdemokratiske justitsminister Ole Espersen havde godkendt projektet - eller om PET havde taget sagen i egen hånd, så at sige handlet som en stat i staten. Selv har Ole Espersen afvist, at han nogen sinde tillod PET at lade en agent penetrere det lovlige politiske parti SAP.
I den voldsomme debat, der fulgte i kølvandet på tv-udsendelserne ‘Den Hemmelige Tjeneste’, kunne PET ikke i deres arkiver finde dokumentation for, at Ole Espersen havde godkendt projektet. Alt, hvad PET kunne finde, var en enkelt håndskrevet notits på Anders Nørgaards såkaldte kildemappe fra den 4. december 1981 med ordlyden: »JM underr.« (Dette citat kan have mindst fire betydninger: Justitsministeriet eller justitsministeren er eller vil blive underrettet, red.)
Da PET-Kommissionen blev nedsat som en direkte følge af Fak2erens udsendelser, var det med store forventninger til, hvad man ville nå frem til om det centrale spørgsmål: Hvem godkendte Nørgaards penetration i SAP
Papirer makuleret
Desværre løfter Kommissionen ikke sløret for hemmeligheden.
»Det er vanskeligt at følge beslutningsprocessen i PET og i Justitsministeriet,« skriver kommissionen, der ellers har afsat et helt bind til Nørgaard-sagen.
Forklaringen skal muligvis søges i en beskeden fodnote længst tilbage i bogen: »En stor del af materialet vedrørende SAP er makuleret i 1998,« oplyser Kommissionen i note 508 side 188 uden at hæfte sig yderligere ved den oplysning.
At altså PET i forbindelse med eller forlængelse af Fak2erens afsløringer har skyndt sig at makulere, hvad Zeus havde indberettet, er nyt for tidligere folketingsmedlem Søren Søndergaaard (Enl.). Det var ham, der tippede Fak2eren om Anders Nørgaard.
»Jeg har aldrig før hørt, at PET makulerede deres SAP-arkiv,« siger han til Information. Heller ikke Sønder- gaards daværende folketingssekretær Mads Bruun Pedersen har nogen erindring om, at det tidligere har været fremme, at PET fik makuleret materiale om Anders Nørgaard: »Så havde vi nok boret i det dengang,« siger han.
Forud for at Fak2erens udsendelser blev sendt den 1. og 3. marts 1998 havde journalisterne i december 1997 orienteret PET s daværende chef Birgitte Stampe om, at de var på vej med en udsendelse.
»PET har altså haft tid nok til at destruere materiale,« siger Mads Bruun Pedersen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar, hverken fra forfatteren til værket eller fra PET.
Ole Espersen finder det »påfaldende, uheldigt og i værste fald i strid med reglerne«, hvis PET har destrueret materiale, som man kunne forvente ville blive udsat for en nærmere undersøgelse.
»Hvis det er et cover up, eller hvis man har destrueret noget i strid med de regler, man ellers ville have anvendt, ligner det jo en halv tilståelse,« siger Ole Espersen og understreger:
»Men det kan jeg ikke vide.«
Glemsomme chefer
Kommissionen har heller ikke fået meget hjælp fra de ledende embedsmænd, der er blevet afhørt. Daværende PET-chef Ole Stig Andersen kunne under en afhøring i september 2003 absolut intet erindre om en forelæggelse for Justitsministeriet eller ministeren, og heller ikke daværende departementschef i Justitsministeriet, nu afdøde Niels Madsen havde »nogen præcis erindring om drøftelser eller sagsbehandling i ministeriet vedrørende Anders Nørgaard,« som Kommissionen refererer fra afhøringen af ham i december 2001.
Om notitsen fra december 1981 så betyder, at Justitsministeriet er eller skal orienteres, eller om det er ministeren selv, der er eller skal orienteres, forbliver med andre ord et uløst mysterium. Alligevel når kommissionen frem til, at notitsen »sandsynliggør, at PET s chef i i overenstemmelse med gældende retningslinjer i hvert fald har forelagt sagen for Justitsministeriets departement«.
Og på den baggrund konkluderer kommissionen så, at »PET s fremgangsmåde i den pågældende godkendelsessag« ikke »har været i strid med de herom gældende regler.« Hvorfor departementet så ikke har valgt at informere ministeren, har det »ikke været muligt for Kommissionen at fastlægge årsagen til«.
Anders forsvandt bare
Trods PET’s makulering af materiale om Zeus fremgår det af kommissionens rapport, at PET flere gange forsøgte at få Zeus dirigeret ind på centrale poster i SAP:
»Kildeførerne opfordrede flere gange Nørgaard til at vise større aktivitet og skaffe flere oplysninger. Han blev således lagt på sinde at søge deltagelse i partiets regnskabsarbejde og administration«, som kommisionen skriver.
I starten så det også ud til at lykkedes, i hvert fald avancerede Anders Nørgaard hurtigt i graderne fra den allerførste kontakt i januar 1982, til han allerede i juni blev optaget som såkaldt kandidatmedlem af SAP.
Lidt efter lidt fik Nørgaard sin daglige gang i SAP’s lokaler på Blegdamsvej i København samtidig med, at han regelmæssigt mødtes med sin kildefører fra PET for at berette, hvad han havde snuset op.
Søren Søndergaard havde dengang en vag fornemmelse af, at der var noget specielt med det nye kandidatmedlem. Selv om Nørgaard meldte sig til tunge teoretiske kurser, var han ikke synligt interesseret i politik, i stedet lavede han som uddannet kok mad til de andre.
»Og en dag forsvandt han så, lige så pludseligt som han var kommet,« erindrer Søren Søndergaard.
Inden da havde han forsynet PET med »en næsten komplet liste« med 67 navngivne SAP’ere i København. Af dem havde PET i forvejen registreret »en snes personer«, konstaterer PET-Kommissionen.
Kommentarer
I 1979 sagde folketingsmedlem Bernhard Baunsgaard (Rad.) til mig, at Socialdemokraterne brugte PET til at forfølge deres modstandere.
Men det er åbenbart, at PET også forfulgte andre end Socialdemokraterne og rigets fjender. PET er en stat i staten.
Den slags er mildest talt ulovligt, men eftersom JM og PET er så tæt sammenhængende og JM i sidste instans er dem der skal rejse tiltale, så er den potte nok lukket for altid.
Ole Gerstøm
Myten er at de danske efterretningstjenester er hele branchens duks.
Myten er at de danske efterretningstjenester ikke benytter sig af svinske tricks og metoder overfor deres “Targets”.
Det er en bekvem ,men måske også selvskabt myte at danske efterretningstjenester kun træder ved siden af reglementet som beskrevet i eksemplet Anders Nørgård.
Lidt ulovlig infiltration og registrering.
Et sted ville det være interessant nu lejligheden er der - hvis danske venstre-fløjsfolk tænker efter i deres erindringer og prøver at finde absurde begivenheder som måske i værste fald men forhåbentlig ikke - har ændret disse venstre-fløjsfolks liv på en måske afgørende og negativ måde.
Derfra er der dog langt til at påstå at danske efterretningstjenester direkte har infiltreret danske venstre-fløjsfolks ægteskabelige ro på sengekanten såvel som i det øvrige privatliv, men metoden kendes fra det tidligere Rusland og USA.
Skulle det være sket kan der være en og anden betydningsfuld Hr. / Fru venstre-fløjspolitiker der skylder deres nuværende eller tidligere ægtefælle (alt efter hvor galt det gik) en undskyldning eller mere.
Vi ved fra den tidligere FET-associerede den berygtede Hans Hetlers gengivne erindringer, at det ikke skortede på hvad dengang kaldtes “blikkenslagertricks” - direkte ulovligheder der ikke ville blive godkendt af nogle politiske “efterretningstjenste-overvågere” - - - -og da slet ikke officielt - (for nu at fuldføre sætningen).
Idag diskuteres andetsteds i Information hvorvidt det er statens opgave at yde tilskud til familieterapi som grunder sig på stress. Jeg har vist nok nedlagt det synspunkt at problemet forekommer overdrevet, men i det særlige hypotetiske tilfælde hvor problemerne skyldes infiltrering fra PETs side kan der selvfølgelig være et behov. Næste problem er for de pågældende venstrefløjsfamilier at dokumentere behovet og hvis PET ellers gør deres evt. ulovlige (hvem ved?) arbejde som det forventes, kan det godt gå hen og blive svært.
Jens Catlow
Ja, vi kan roligt konstatere, at PET/FE ++
også har været ude i unclean operationer
mod gode ærlige samfundsbevarende borgere.
Søren Kristensen
“Idag diskuteres andetsteds i Information hvorvidt det er statens opgave at yde tilskud til familieterapi som grunder sig på stress. Jeg har vist nok nedlagt det synspunkt at problemet forekommer overdrevet, men i det særlige hypotetiske tilfælde hvor problemerne skyldes infiltrering fra PETs side kan der selvfølgelig være et behov.”
— Lad mig starte med at indrømme, at det IKKE morer mig at at gøre opmærksom på denne specielle efterretningstjeneste-problematik.
Budbringeren der bringer dårlige nyheder eller gør opmærksom på uvelkomne problematikker er ikke en rar rolle og specielt ikke i dette tilfælde - hvor budskabet skal vejes op mod de danske efterretningstjenesters nærmet pletfri rygte - bortset fra lidt infiltration og lidt ulovlig registrering i nogle “arbejdskartoteker”.
Men skal en evt. forekommende hemmelig praksis med eventuelt værre begåede ulovligheder fra efterretningstjenesternes side stoppes, må der skabes opmærksomhed omkring problemet.
Det er min erfaring at de fleste mennesker et eller andet sted i bevidstheden er klar over det - når en efterretningsagent med dårlige hensigter har været i nærheden af den politiske gruppe - eller privatlivet og eller sengekanten.
Mennesker er som udgangspunkt venlige og accepterer ofte meget urent trav fra sådanne infiltratorer.
Omvendt er der lidt tragikomisk attitude over det - når de infiltrerede & registrerede & aflyttede m.m. bagefter - når til erkendelsen - at det vidste de da egentlig godt at N.N. måtte have været en agent fra en hemmelig tjeneste.
Skal sådanne tragikomiske bakspejls-erkendelser undgås i fremtiden på venstrefløjen er den bedste udvej er erkende fakta om agenter der infiltrerer f.eks politisk arbejde og afskedige dem i god tid før det bliver - netop tragikomisk.
En poetisk og smuk - men også grusom film der skildrer disse nævnte problematikker fremragende er den tyske film “De andres Liv”.
Hej var som ung i firserne medlem af SAP i Odense, var lærling inden for jern og metal og mente, at SAPs fagforenings politik faldt i tråd med min hverdag som lærling.
Kan nu med gru læse hvordan jeg og andre var uden for samfundets normer, i det vi blev overvåget af selve staten, trist læsning.
Kan oplyse, at jeg i dag stadigvæk er faglig aktiv, er fællestillidsmand i en virksomhed med 1500 ansatte, hvor jeg stadigvæk bruger min faglige viden, omkring medlemmers rettigheder i forhold til ledelsen.
Om jeg stadigvæk bliver overvåget, ved det ikke, men siger bare fy for satan hvor det sætter mange tanker i gang om Danmark og vores demokrati.
Jeg håber, at nogen står frem og fortæller sandheden eller dygtige journalister vil forsøge at optrævle den sag.
Det skylder vi folk der vil et bedre og mere retfærdigt Danmark, inden for samfundets rammer.
Et lidt interessant link
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/329344:Da…
Som faktisk beskriver og dokumentererm at Soc.Dem. rent faktisk brugte PET til at kigge deres modstandere ud, få oplysninger og informationer på dem - især på venstrefløjen.
Det er desuden dybt betænkeligt at PET mente, at den skulle overvåge både La Cabana konflikten i Herning, HT-strejkerne mm. Lovlige faglige konflikter er altså blevet overvåget, de folk som er har været aktivt involveret i dem, risikerer at stå i PETs arkiver, alene pga af deres faglige kamp.
Og notitsen der fastslår at dette er lovligt? taler vist om at man skal eller kan ‘opfordre til oprør eller uroligheder eller gå ind for at omstyrte det bestående samfund’.
Hele kvindebevægelsen gik vel også ind for at omstyrte det bestående samfund hvor mænd bestemmer? Og hele miljøbevægelsen og fredsbevægelsen gjorde vel det samme?
Alt sammen lovlige politiske aktiviteter….
Censur og ytringsfrihed hører sammen og sammen med hemmelige tjenester og magtfordelingen, den stærkestes ret. Den, der hylder ytringsfriheden, vil meget snart få brug for censuren, se blot til Jyllandposten, Wilders, Trykkefrihedsselskabet eller Hyltoft. Men den tekniske udvikling er måske ved at indsætte gadens parlament. Internettets forskellig tjenester sætter åbenbart både myndighedrne (politi og militær) og medierne (journalisterne) ud af spillet, men det ukontrollable system mangler bevismatériale, en trossag, et anarki.
Med det moderne udstyr kunne man forestille sig, at vi havde kunnet forhindre Den kolde Krig eller sat atommagterne skakmat, blot med tilstrækkelig mange millioner sms’er mv. på tværs af landegrænser. I årevis er vi blevet bombarderet med de ubehageligste underretninger fra Øst og de gode nyheder fra Vest. Ku Klux Klan og McCarthy kunne slet ikke hamle op med Gulag, der efterhånden nærmest overgår kz. Af en eller anden grund har efterretningerne om de amerikanske fangelejre eller oplysnigen om krige på falsk grundlag ingen gennemslagskraft som forargelsen over andre folks gøren og laden. I dag er det nærmest fastslået, hvem der vandt 2.verdenskrig, og hvilken ussel rolle kommunisterne spillede.
Siden 1930’erne har højrefløjen haft magten og dermed råderetten over efterretningstjenesterne Registreringen vil vortsætte i nye kartoteker til brug for borgerligheden. Politiet havde dengang et næsten fuldstændigt kartotek over kommunisterne til glæde for Thune Jacobsen et.co. og disse røde lejesvende blev (bliver) fortsat registreret efter krigen. Borgerligheden antager simpelthen, at venstrefløjspartier er ulovlige og driver fædrelandsforræderi. Historien gentager sig i dag med terrorlovene, der giver fornyet arbejde for statsadvokaturen og den hemmelige tjeneste med alle de mange “beviser”, imens regeringen understøtter it-anarkiet i Iran, det ene præstestyre for det andet, dvs. et tilsvarende kartotek.
Kommissionerne vil fortsætte i en uendelighed. DIIS-rapporten fordømte ikke venstrefløjen tilstrækkeligt, og DF forlangte og fik en ny kommission, hvis formand straks rejste en ny sag ved at hænge en venstrefløjsaktiivist ud i offentligheden, og så såre den store PET-undersøgelse forelå, forlanger vi en berigtigelse i en nu kommission. Selv oplysninger om den gamle kommunistsag fra 1941 er fejlagtige.
Ytringsfrihedens eller antimuhammedanismens vogter, Jyllandsposten, lugter atter blod som i 30’erne og har i dag hele tre artikler om sagen: Søren Søndergaard om en flygtning, der krydser sit spor, Preben Wilhjelm om sine gamle betænkeligheder og så sandelig får Jørgen Dragsdahl det sædvanlig drag over nakken. Nogen véd nemlig på forhånd, hvad der står skrevet i PET-arkiverne! For der står ikke andet end det, som du og jeg kan tænke os til.
Apropos Ole Espersen der figurerer på denne artikels medfølgende billede, så gav Ole Espersen idag et interview på Bornholms regional TV om bl.a PETS påstande om at Ole Espersen ifølge PETs vurdering var så vigtig for Nordkorea at Nordkorea ville flytte deres ambassade fra Wien til KBH. for at være tæt på Ole Espersen. Da interviewet næppe kommer på landsdækkende TV2 så er linket her http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/
Kommer TV-klippet med Ole Espersen ikke automatisk når du linker ind - så klik > Bornholm og > den 28 juni.