Pirat-jægernes planlagte nævn er stødt ind i en betonklods - persondataloven. Loven beskytter personoplysninger og gør det umuligt for nævnet at spore lovbrydere. Nævnets formål skal være at advare internetbrugere, hvis de foretager sig ulovligheder såsom at kopiere musik eller film. Nævnet vil sende internetbrugere to advarsler, hvis der foregår ulovlig aktivitet på deres internetlinje. Efter to advarsler skal nævnet gøre rettighedshaverne - størstedelen kommer fra den danske musik- og filmbranche - opmærksomme på, at der er ulovlig aktivitet på en bestemt IP-adresse.

Men persondataloven sætter en stopper for, at teleselskaberne kan videregive disse oplysninger om deres kunder til et nævn.

Derfor har rettighedshaverne henvendt sig til Kulturministeriet med et krav om en lovændring. Musikbranchens interesseorganisation IFPI har sammen med 12 andre organisationer sendt et åbent brev til Kulturministeriet, hvor de efterlyser et »lovforberedende udvalg til at følge op på Kulturministeriets møderække om håndhævelse af ophavsret på internettet«.

Det udvalg skal se nærmere på de regler, som blokerer for nævnet, forklarer Peter Schønning, som er advokat og repræsentant for rettighedshaverne .

»På grund af tvivlen om, hvorvidt er er hjemmel til det efter de gældende regler, forsøger vi nu at skaffe den hjemmel, som vil gøre det muligt at udlevere oplysningerne,« siger Peter Schønning.

Svært at finde lovbryder

Hvis den kommer i hus, bliver det op til teleselskaberne at udlevere personlige oplysninger om mistænkelige kunder. Telias juridiske chef, Jens Ottosen-Støtt, siger at selskabet gerne vil være med til drøfte, hvad de kan bidrage med.

»Men det er under forudsætning af, at man respekter de basale principper, som vi har i forhold til vores kunder. Vi vil ikke have en rolle, hvor vi aktivt skal overvåge vores kunder og udlevere data om dem uden om en dommer,« siger Jens Ottosen-Støtt, som også er formand for Telekommunikationsindustrien.

De afgørende spørgsmål for Jens Ottosen-Støtt er, hvem der skal have de personlige oplysninger, og hvad de skal bruges til.

Han understreger, at den information, som teleselskaberne ligger inde med, ikke nødvendigvis finder frem til eventuelle pirater.

»Vi ved kun, hvem der har tegnet en kontrakt med teleselskabet. Ikke noget om, hvem det givetvis er, som har foretaget sig noget ulovligt på forbindelsen,« siger den juridiske Telia-chef.

Derfor mener advokat Peter Schønning heller ikke, at der er tale om følsomme oplysninger.

»Det er bare en oplysning om, hvilken person der står bag en bestemt IP-adresse, som nævnet skal bruge, så de kan sende et brev ud til den pågældende,« siger han.

Men persondataloven står i vejen, og om kulturminister Carina Christensen er klar til at se på den, vil hun ikke ud med. I stedet henviser hun til et udspil om piratkopiering, som skal ligge klar i Folketinget ved udgangen af denne måned.