Næsten otte år efter at krigen i Afghanistan begyndte, har SF’s forsvarsordfører, Holger K. Nielsen, for første gang besøgt de danske soldater i Helmand. Information har spurgt ham, hvordan han ser på udviklingen i Afghanistan efter besøget. Og om hans indtryk fra fronten har haft betydning for partiets beslutning om at deltage i det første forsvarsforlig nogensinde.

- Hvorfor har du først nu været i Afghanistan. Alle de andre ordførere har været der flere gange?

»Det er et tilfælde. Jeg skulle have været dernede med Forsvarskommissionen sidste år, men det blev aflyst. Nu ringede Søren (Gade, red .) så og sagde, at der var en plads, og så tog jeg med.«

- Er der nogen politisk årsag til, at du ikke tidligere har været dernede?

»Nej, det er der ikke. I øvrigt mener jeg sagtens, man kan have en holdning til Afghanistan, uden at have været der.«

- >Hvad er dit indtryk af situationen?

»Situationen var jo meget anspændt. Vi fløj til Gereskh (hovedbyen i det danske ansvarsområde, red. ), men kunne jo ikke gå ud i byen overhovedet. Det samme var situationen i Kabul. Der var også flere vejsidebomber, der sprang, lige efter jeg havde været der.«

- Var der noget, der overraskede dig?

»Det overraskende mig, at soldaterne var så dedikerede. Det er jo nogle fornuftige, unge mennesker. Jeg har i det hele taget stor respekt for de danske soldater. Det er uden for enhver tvivl, at de gør et godt og professionelt stykke arbejde. Jeg var også overrasket over, at officererne og efterretningsfolkene har så godt et kendskab til det, de har med at gøre.«

- Du mener altså, at den militære indsats er rigtig?

»Jeg synes faktisk, det er ganske meningsfuldt, det der foregår. Jeg anerkender fuldt ud, at den militære sikkerhed skal være i orden, men jeg ser stadig gerne en anden vægtning af indsatsen. Meningen med det hele skal jo være at skabe rum til at bygge det civile samfund op. Det mest opmuntrende, jeg så, var træningen af de afghanske soldater og politifolk. Det er der perspektiv i. Men det er også klart, at mens det foregår, er man nødt til at sikre landet militært.«

Ikke noget alternativ

- Vil det sige, at du støtter den militære optrapning, som de nye 21.000 amerikanske soldater er et udtryk for?

»Jeg har svært ved at se, om det er det rigtige at gøre. Hvis der kommer mange civile tab, så kan det ende med, at optrapningen giver bagslag. Om det bliver en succes, står og falder med, om det kan lade sig gøre at føre krig uden at ramme civilbefolkningen.«

- >Ser du noget alternativ til den nuværende strategi?

›Nej, det må jeg sige, det gør jeg ikke.«

- SF mener altså, at de danske soldater skal blive i Helmand?

»Ja, jeg anser det for helt uanstændigt at trække sig ud nu.«

- Hvor længe skal de blive efter din opfattelse?

»Om fem-seks år skulle vi gerne være ude militært. Det vil være i orden at blive med en mindre styrke, ligesom i Kosovo, men den skarpe mission skulle gerne være overstået til den tid. Hvis ikke den er det, må vi spørge os selv, om vi overhovedet kan klare det her.«

Mere genopbygning, tak

- SF har tidligere kritiseret vægtningen af den militære og den civile indsats. Nu har du været dernede, hvordan ser du på dét efter at have været der?

»Der er brug for den militære indsats, men jeg mener stadig, der skal bruges flere ressourcer på den civile genopbygning. Der er kun en enkelt dansk udviklingsrådgiver i Gereskh, og det er alt for lidt. Desuden er jeg grundliggende kritisk over for, hvad det gør ved et feudalt tilbagestående samfund, at vi er så massiv til stede militært.«

- >Du mener, der skal være en deadline for de udenlandske styrkers tilstedeværelse?

»Ja, for mig at se er det helt meningsløst, hvis vi skal være der 10, 20 eller 30 år. Vi skal sørge for, at det bliver et samfund, der kan køre videre uden os. Men man kan sammenligne situationen med, når man holder cyklen for et barn, der skal lære at cykle. Hvornår skal man give slip. Det er ikke, fordi jeg sammenligner afghanerne med børn, men på et tidspunkt skal vi jo trække os ud.«

- Hvorfor er det så vigtigt med en deadline?

»Min bekymring er, at det bliver skruen uden ende. Vi sender hele tiden flere styrker af sted, men sikkerheden bliver ikke bedre. Det drejer sig også om at undgå, at af-ghanerne bliver afhængige af de militære styrker.«

Med på mandatet

- Er SF blevet så positiv over for Afghanstian-projektet, at I kan være med, næste gang det militære mandat skal fornyes?

»Det er meget muligt, at vi kan det. Hvis der er en exit-strategi. Generelt har jeg ikke meget tillid til Dansk Folkeparti og Venstre. Når de taler om Afghanistan, handler det stadig næsten udelukkende om at føre krig mod Taleban. Men efter amerikanere er slået ind på en mere helhedsorienteret kurs, så kan det godt være, vi skal gå med.«

- > I kræver en exit-strategi, hvad mener du med det?

»Jeg synes, det hele tiden har været uklart, hvad formålet med vores tilstedeværelse i Afghanistan er. Og dermed er det også uklart, hvordan vi kommer ud igen. Det svinger hele tiden, hvad succeskriterierne er. Først var det Taleban, vi skulle bekæmpe. Så var det genopbygningen, vi skulle sikre. Så er vi der for at forsvare Vesten mod terror. Og så for at hjælpe afghanerne med at opbygge deres land.«

- Er det ikke fire sider af samme sag?

»Nej, jeg synes jeg ikke.«

- Har dit besøg i Helmand haft betydning for SF’s beslutning om at være med i forsvarsforliget?

»Nej, det er noget, jeg har arbejdet målrettet på i lang tid. Jeg har jo bl.a. også været med til at underskrive Forsvarskommissionens beretning.«