Danmarks militære behov skiftede med Sovjetunionens fald. Der endte en æra med behov for store stående hære til territorielt forsvar mod invasionsstyrker.
Uden den store fjende mod øst skiftede det militære behov til højteknologisk militær bestående af færre, men højere uddannede soldater, der på kort tid kunne udsendes til verdens brændpunkter i NATO-regi. Danmarks forsvar er derfor ikke sikret af territorialforsvar i dag, men derimod af vores medlemsskab af NATO.
Argumentet for værnepligt er, at den udgør et essentielt rekrutteringsgrundlag for de internationale NATO-styrker. Dette er sjældent underbygget med mere end idéen om, at jo flere man tvinger ind i systemet, desto flere soldater må der komme ud på den anden side.
Argumentet holder fint, så længe man ikke undersøger sagen nærmere. Imod almen opfattelse er værnepligten faktisk til skade for rekrutteringsgrundlaget. Se først følgende uddrag af en artikel:
»Forsvaret kan godt rekruttere de 1.000 unge mænd, der hvert år skal uddannes som soldat for at fylde rækkerne i Den danske Internationale Brigade. Det siger den ansvarlige chef for Forsvarets Værnepligt & Rekruttering, oberstløjtnant Jørgen Storm. Med de rette tilbud kan forsvaret rekruttere endnu flere, måske 2.000-3.000 frivillige soldater om året, mener Jørgen Storm,« skrev Berlingske Tidende, 12. april 2003 .
Selv den øverste chef for forsvarets værnepligt og rekruttering mener, at vi sagtens kan rekruttere uden værnepligt. Egentlig forholder det sig sådan, at værnepligt er decideret skadelig for rekrutteringsgrundlaget, som følgende citat viser.
»Ifølge en undersøgelse, som offentliggøres i dag, mistede hovedparten af de soldater, der ved indkaldelsen gerne ville have en fremtid i forsvaret, interessen for en militær karriere efter seks måneders værnepligt. Efter et halvt år drømte kun otte procent af 500 værnepligtige om en karriere i grøn uniform,« skrev også Berlingske Tidende den 18. maj 2003.
Hvor mange danske virksomheder opererer med at bruge 4-12 måneder på at uddanne 100 kandidater og kun ansætte 20 procent i faste stilinger, fordi hovedparten demotiveres, for så herefter at finde 100 nye til at gentage rutinen? Så er det måske ikke så underligt at vi har svært ved at rekruttere.
De keder sig
For det første er det alment kendt, at værnepligtige keder sig under uddannelsen. Mest fordi den sikre årlige tilstrømning af værnepligtige intet incitament giver til at gøre den attraktiv og tidssvarende. De værnepligtige møder jo op alligevel.
Yderligere, hvordan tror du det påvirker moralen for dem, der fra start var interesseret i en militær karriere efter et par måneders samvær med resten af delingen, der er tvunget til at være der?
Pointen er, at jo flere man ved tvang sætter sammen med de interesserede, desto mere umotiverende er det for de interesserede. En anden utilsigtet konsekvens ved værnepligt er at vi sender signalet om at militæret kun er for mænd, hvilket er skadeligt for rekrutteringen af kvinder.
I USA er 15% af alle aktive soldater i tjeneste kvinder, og her snakker vi ikke om reservestyrker. Så har man styr på rekrutteringen!
Yderligere er konsekvensen af sikker årlig tilstrømning af 6300 værnepligte at forsvaret ikke behøver at fokusere på fastholdelse af eksisterende soldater, hvilket ellers ville løse en stor del af problemet. Værnepligt er derfor decideret skadelig for rekrutteringsgrundlaget.
Næsten alle lande
Hovedproblemet med værnepligtig er, at vi uddanner alt for mange soldater, end vi har brug for og soldater vi ikke kan anvende til internationale missioner, og som derfor er nyttesløse i NATO-sammenhæng. Stort set alle NATO-lande har derfor også enten suspenderet eller helt afskaffet værnepligt.
Værnepligt har været hastigt på vej ud af NATO de seneste 15 år, og ingen er gået tilbage til værnepligt. Men hvem går også tilbage til en fuser?
Årsagerne har varieret mellem landene, men de økonomiske argumenter for en frivillig hær har i de fleste tilfælde været tungtvejende. Som Dansk Institut for Militære Studier viste i en rapport fra Oktober 2008, vurderede alle de undersøgte lande (Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet), at deres kapacitet og evne til at gennemføre internationale operationer blev forbedret efter værnepligtens suspendering, og at hovedformålet med omstillingen fra værnepligt til professionelt forsvar dermed var opfyldt. Undersøgelsen viste også, at forsvarets image i alle lande blev signifikant styrket. De fik flere kvindelige ansøgere til militæret og blev bedre til at fastholde eksisterende soldater, sådan at rekruttering af nye blev mindre nødvendig.
Krisen er god anledning
Finanskrisen gjorde det oplagt at afskaffe værnepligten ved dette forsvarsforlig, da frivillig rekruttering - fastholdelse under overgangsfasen mod frivillig hær - er lettere under en lavkonjunktur.
Konkurrencen om arbejdskraft med den private sektor er nemlig mindre hård. Tidspunktet for afskaffelse kunne derfor ikke have været bedre.
Danmark burde have gjort brug af de omfattende internationale erfaringer, der viser, at rekruttering baseret på frivillighed er mere effektivt og holde op med at uddannefem gange så mange soldater, som vi har brug for i håb om, at hver femte fortsætter sin karriere i militæret.
Målrettet rekruttering og fastholdelse af de interesserede frivillige ville have øget effektiviteten og sænket omkostningerne betragteligt. Dette ville også have genskabt prestigen ved en militær karriere. For lad os være ærlige: Militæret har lav status. Men det kan også være ret svært at gøre et arbejde prestigefuldt, når du offentligt proklamerer, at du er nødt til at tvinge folk til arbejdspladsen for at få dem til at arbejde for dig.
Det er faktisk svært at komme på en mere effektiv måde at signalere, at arbejdet er uattraktivt og uden de store fremtidsmuligheder, og det værste er jo, at dette ikke er tilfældet.
En militær uddannelse er i mange virksomheder højt anset. A.P Møller har eksempelvis alle dage været kendt for at rekruttere fra rækkerne af sergenter og officerer.
Det ideelle forlig
Der er så meget, politikerne kunne have gjort. For bare at nævne nogle få muligheder: Afskaffelse af værnepligt med glidende overgang til frivillig rekruttering over fire år.
Indførelse af attraktive lønpakker til udsendte soldater med bonus, der stiger med anciennitet til at forbedre fastholdelse og prestige.
Årlig testdag som ‘Forsvarets dag,’ hvor unge mænd og kvinder testes fysisk og mentalt, og hvor kun de bedste får adgang til militære karrierer. Dette vil hjælpe til at genskabe prestigen.
Indførelse af en årlig veterandag, hvor vi hylder udsendte soldater og veteraner og dermed sikrer en stærk tilknytning mellem befolkning og militær.
Spørgsmålet er, hvornår Danmark vågner op og høster de økonomiske, sociale og militære fordele der er ved en frivillig hær - for det kommer til at ske en dag. Spørgsmålet er blot hvornår. Vi bliver ikke blandt de første, det løb er for længst kørt. Med forsvarsforliget kunne det godt se ud til, at Danmark bliver det sidste land til at gøre det rigtige og afskaffe værnepligten.
Niklas Bastholm Hansen er cand.Polit og selvstændig erhvervsdrivende
Lande uden værnepligt:
Canada (ej værnepligt i fredstid)
Storbritannien (1962)
USA (1973)
Belgien (1994)
Holland (1996)
Frankrig (2001)
Spanien (2001)
Portugal (2003)
Ungarn (2004)
Slovenien (2004)
Rumænien (2006)
Slovakiet (2006)
Italien (2007)
Letland (2007)
Bulgarien (2008)
Letland (2008)
Polen (2012)
Lande med værnepligt:
Estland
Tjekkiet
Grækenland
Tyrkiet
Tyskland Danmark
Kommentarer
Det er muligt Bastholm regner tjeneste i Forsvaret som prestigeløst og lavstatus, men i den brede befolkning står der respekt om tjenestegørende i Forsvaret - en nylig Epinion undersøgelse viste bl.a., at 9 ud af 10 danskere mener Forsvaret løser sine opgaver godt - samt at mere end en tredjedel af ungdomsårgangene kunne forestille sig en fremtid i Forsvaret.
Når Bastholm så implicit påstår, at Danmark under Den Kolde Krig ikke havde behov for et højteknologisk forsvar bestående af veluddannede soldater må det bero på en misforståelse - om noget var behovet herfor større under den kolde krig end i dag - det Danmark ikke havde behov for under den kolde krig, modsat i dag, var global deployeringsevne med høj udholdenhed.
Og global deployeringsevne med høj udholdenhed står absolut ikke i modsætningsforhold til et Forsvar med en værnepligtsbaseret rekrutteringsmekanisme. Det viser Dansk Forsvar på udmærket vis, der sammenlignet med fx. Frankrig og Holland har et større procentuelt antal udsendte i internationale operationer. Hvilket tilmed gøres for et væsentligt lavere budget end sammenligninge lande fx. koster britiske udsendte omkring 50% mere end danske ifg. en nylig undersøgelse fra McKinsey & Company.
Hvad angår henvisningerne til DIMS’ værnepligtsrapport så bør man her medregne nogle meget dimensionerende faktorer ud over den ensidige fokusering på Frankrig, Holland, Letland og Slovakiets suspension af værnepligten, når så DIMS skriver:
“Alle landene vurderer, at deres kapacitet og evne til at gennemføre internationale operationer er forbedret”
Forbigåes totalt, at Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet tillig omdannede deres forholdsvise store mobiliseringsbaseret territorialforsvar til et mindre ekspeditionsforsvar - det kan Danmark ikke gøre eftergøre, da Danmark allerede har nedlagt sit mobiliseringsbaseret territorialforsvar - den angiveligt forbedret evne til INTOPS i Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet skal altovervejende henføres til det forhold, ikke værnepligt som sådan.
Bemærk i øvrigt DIMS’ rapportens bemærkninger omkring Holland - der har personalemangel på 20%, anvender årligt ca. 373 mio. kr. på rekrutteringsordninger, at omkostningerne til forsvaret som hele (på trods af de kraftige personel- og strukturreduktioner) er øget med ca. 20% ift. udgiftsniveauet med værnepligten, samt at de nye direkte hvervede soldater er mindre intelligente og initiativrige end de værnepligtige.
Når det så gælder Bastholms forældede citater fra 2003 må man fremhæve, at værnepligtsystemet i dag har meget lidt at gøre med det daværende, samt at det nuværende værnepligtsystem overgår sin målsætning i forbindelse med rekruttering til Hærens reaktionsstyrkeuddannelse og internationale operationer.
Videre er sammenstillingen mellem private virksomheders ressourceforbrug på ‘kandidater’ og forsvarets ressourceforbrug på værnepligtige, hvorfra omkring 20% fortsætter i virksomheden/forsvaret efter endt elevtid/værnepligt, misvisende - da de værnepligtige, der ikke fortsætter i forsvaret indgår i totalforsvarets beredskab.
Så var der lige ‘rådne æbler teorien’ - hvor frivillige trækkes ned af uvillige værnepligtige - det var måske et problem under den gamle værnepligt, men med det nye helt unikke danske system er det ikke et mærkbart problem. I øvrigt behøver man ikke at aftjene sin værnepligt for at søge optagelse i forsvaret man kan omgå værnepligten og søge direkte ind. Og Forsvaret får de ansøgere der er brug for. Helt modsat din påstand har Forsvaret ikke udtalt svært ved at rekruttere, men fastholde (personaleomsætningen i Forsvaret er dog lavere end gennemsnittet i den øvrige offentlige sektor) visse personalegrupper, især specialister. Hvilket ingen negativ relation har til værnepligten, men overvejende bureaukrati, hyppige forflytninger mellem landsdelene og høj udsendelsesfrekvens.
Tværtom giver værnepligten en jævn tilgang af korttidsansatte til Forsvaret internationale operationer - omkring 1.000 værnepligtige fortsætter i Hærens reaktionsstyrkeuddannelse - uden disse 1.000 HRU’ere ville udsendelsesfrekvensen blandt Hærens ca. 4.300 SRS konstabler øges mærkbart - selv hvis man for de samme penge kunne øge konstabelgruppen med mere end 1.000 faste årsværk, hvilket ikke forekommer mig realistisk.
Uden en værnepligt ville Forsvaret næppe (med samme budget) kunne rekruttere et tilsvarende antal korttidsansatte og holde et tilsvarende antal i INTOPS, da en betydelig andel af de ikke-frivillige og teknisk frivillige ikke ville melde sig uden et let tvangselement.
Faktisk udgøre de indledningsvist ikke-frivillige og teknisk frivillige 25% af de værnepligtige, der efterfølgende melder sig til HRU eller SRS. De 25% (ca. 250 mand) ville selv de bedste hvervekampagner ikke kunne når.
Værnepligten er fastslået i Grundloven, så før den er ændret, kan der ikke pilles ved det. Og det er som bekendt ikke nogen nem sag at ændre Grundloven.
Lars Hansen:
“en nylig Epinion undersøgelse viste bl.a., at 9 ud af 10 danskere mener Forsvaret løser sine opgaver godt - samt at mere end en tredjedel af ungdomsårgangene kunne forestille sig en fremtid i Forsvaret”
Lars Hansen glemmer helt at fortælle os, hvem der havde betalt Epinion for at lave undersøgelsen.
I forbindelse med den slags målinger, bliver man ofte forbløffet over den overensstemmelse der er mellem kundens sysnpunkter og resultaterne af målingerne.
Som det gamle ordsprog siger: Som man råber i skoven får man svar.
Henriksen,
Man kan nu sagtens suspendere værnepligten uden en grundlovændring.
Thomsen,
Så du mener Forsvaret betaler gode penge for at blive ført bag lyset af det ‘uvederhæftige’ Capacent Epinion? Undersøgelsen er overvejende til internt brug ifm. Forsvarets kommunikationsstrategi.
Hansen, hvordan?
Grundloven muliggør blot værnepligt - man kan politisk når som helst vælge ikke at bruge denne option.
Lars Hansen:
“Så du mener Forsvaret betaler gode penge for at blive ført bag lyset af det ‘uvederhæftige’ Capacent Epinion?”
Lars hansen refererer eåbenbart til en undersøgelse som forsvaret har betalt Epinion om at udføre. En undersøge der viser at 90% af danskerne er ellevilde med militæret. Surprise, surprise…
Ellevilde og ellevilde er nu nok så meget sagt, Thomsen
På spørgsmålet:
“Det er min opfattelse, at Forsvaret generelt løser sine opgaver godt og omhyggeligt”
Svare 86% af befolkningen enig eller helt enig.
At personer med helt særlige virkeligheds- opfattelser om Forsvaret kan have svært ved at acceptere undersøgelsens resultater - betyder vel ikke nødvendigvis, at Capacent Epinion har fiflet med undersøgelsen.
Næh, måske ikke ligefrem fiflet. Det beviser bare, at spørgsmålene er nøje udvalgt, og ikke giver svar på noget som helst, da enhver undersøgelse kan give det resultat man ønsker.
Lars Hansen:
“…betyder vel ikke nødvendigvis, at Capacent Epinion har fiflet med undersøgelsen.”
Fiflet er jo sådan et ubehageligt udtryk at benytte, Lars Hansen. Men der er ingen tvivl om, at Epinion har leveret den vare kunden har betalt for. Det er nemlig sådan tingene fungere i en fri markedsøkonomi. Hvis man ikke levere varen, kan man lige så godt lukke butikken, for så handler kunderene bare hos konkurrenterne.
Hvis vi som tankeeksperiment forestiller os, at det eksempelvis havde været Militærnægterforeningen, der havde bestilt undersøgelsen hos Epinion, så havde Epinion naturligvis formuleret spørgsmålene sådan, at resultatet havde været at 86% af befolkningen ville være af den formening at vi øjeblikket skal nedlægge forsvaret.
Som man råber i skoven får man svar…
Jeg skal gerne gentage - undersøgelsen er til internt brug - resultaterne skal indgå i overvejelserne omkring Forsvarets kommunikationsstrategi.
Forsvaret har derfor ingen gavn af at indrette og tilpasse sin kommunikationsstrategi på grundlag af en dubiøs undersøgelse. På samme måde som en virksomhed ingen gavn har af falske markedsundersøgelser.
Men ellers er jeg da enig i, at man generelt bør tage opinionsundersøgelser med et gran salt - denne undersøgelser forsøger dog at give et så retvisende billede som overhovedet muligt - hvorfor undersøgelsen da også indeholder mindre positive resultater.
Lars Hansen:
“Jeg skal gerne gentage - undersøgelsen er til internt brug - resultaterne skal indgå i overvejelserne omkring Forsvarets kommunikationsstrategi.”
Hvis undersøgelsen var til internt brug ville du jo ikke kunne referere den i dette forum…
Hvorfor dog ikke det?
En anden utilsigtet konsekvens ved værnepligt er at vi sender signalet om at militæret kun er for mænd, hvilket er skadeligt for rekrutteringen af kvinder.
Der rekrutteres allerede pænt mange piger til forsvaret, men mange falder fra igen, når de mærker, at de fysiske krav og omgangstonen er for hårde.
I USA er 15% af alle aktive soldater i tjeneste kvinder, og her snakker vi ikke om reservestyrker. Så har man styr på rekrutteringen!
En høj andel kvinder indikerer ikke nødvendigvis, at man har styr på rekrutteringen og slet ikke i USA, hvor mangelen på et socialt sikkerhedsnet kunne være en anden årsag.
Ofte ser man virksomhedsledere, som står og fortæller hvor godt det går for firmaet. Når firmaet så alligevel fyrer og senere lukker, er der ingen der bemærker hvor fuld af løgn udmeldingen var.
Militæret skilter heller ikke ligefrem med eventuelle uhensigtsmæssigheder og direkte elendigheder for både mænd og kvinder.