Danmarks militære behov skiftede med Sovjetunionens fald. Der endte en æra med behov for store stående hære til territorielt forsvar mod invasionsstyrker.

Uden den store fjende mod øst skiftede det militære behov til højteknologisk militær bestående af færre, men højere uddannede soldater, der på kort tid kunne udsendes til verdens brændpunkter i NATO-regi. Danmarks forsvar er derfor ikke sikret af territorialforsvar i dag, men derimod af vores medlemsskab af NATO.

Argumentet for værnepligt er, at den udgør et essentielt rekrutteringsgrundlag for de internationale NATO-styrker. Dette er sjældent underbygget med mere end idéen om, at jo flere man tvinger ind i systemet, desto flere soldater må der komme ud på den anden side.

Argumentet holder fint, så længe man ikke undersøger sagen nærmere. Imod almen opfattelse er værnepligten faktisk til skade for rekrutteringsgrundlaget. Se først følgende uddrag af en artikel:

»Forsvaret kan godt rekruttere de 1.000 unge mænd, der hvert år skal uddannes som soldat for at fylde rækkerne i Den danske Internationale Brigade. Det siger den ansvarlige chef for Forsvarets Værnepligt & Rekruttering, oberstløjtnant Jørgen Storm. Med de rette tilbud kan forsvaret rekruttere endnu flere, måske 2.000-3.000 frivillige soldater om året, mener Jørgen Storm,« skrev Berlingske Tidende, 12. april 2003 .

Selv den øverste chef for forsvarets værnepligt og rekruttering mener, at vi sagtens kan rekruttere uden værnepligt. Egentlig forholder det sig sådan, at værnepligt er decideret skadelig for rekrutteringsgrundlaget, som følgende citat viser.

»Ifølge en undersøgelse, som offentliggøres i dag, mistede hovedparten af de soldater, der ved indkaldelsen gerne ville have en fremtid i forsvaret, interessen for en militær karriere efter seks måneders værnepligt. Efter et halvt år drømte kun otte procent af 500 værnepligtige om en karriere i grøn uniform,« skrev også Berlingske Tidende den 18. maj 2003.

Hvor mange danske virksomheder opererer med at bruge 4-12 måneder på at uddanne 100 kandidater og kun ansætte 20 procent i faste stilinger, fordi hovedparten demotiveres, for så herefter at finde 100 nye til at gentage rutinen? Så er det måske ikke så underligt at vi har svært ved at rekruttere.

De keder sig

For det første er det alment kendt, at værnepligtige keder sig under uddannelsen. Mest fordi den sikre årlige tilstrømning af værnepligtige intet incitament giver til at gøre den attraktiv og tidssvarende. De værnepligtige møder jo op alligevel.

Yderligere, hvordan tror du det påvirker moralen for dem, der fra start var interesseret i en militær karriere efter et par måneders samvær med resten af delingen, der er tvunget til at være der?

Pointen er, at jo flere man ved tvang sætter sammen med de interesserede, desto mere umotiverende er det for de interesserede. En anden utilsigtet konsekvens ved værnepligt er at vi sender signalet om at militæret kun er for mænd, hvilket er skadeligt for rekrutteringen af kvinder.

I USA er 15% af alle aktive soldater i tjeneste kvinder, og her snakker vi ikke om reservestyrker. Så har man styr på rekrutteringen!

Yderligere er konsekvensen af sikker årlig tilstrømning af 6300 værnepligte at forsvaret ikke behøver at fokusere på fastholdelse af eksisterende soldater, hvilket ellers ville løse en stor del af problemet. Værnepligt er derfor decideret skadelig for rekrutteringsgrundlaget.

Næsten alle lande

Hovedproblemet med værnepligtig er, at vi uddanner alt for mange soldater, end vi har brug for og soldater vi ikke kan anvende til internationale missioner, og som derfor er nyttesløse i NATO-sammenhæng. Stort set alle NATO-lande har derfor også enten suspenderet eller helt afskaffet værnepligt.

Værnepligt har været hastigt på vej ud af NATO de seneste 15 år, og ingen er gået tilbage til værnepligt. Men hvem går også tilbage til en fuser?

Årsagerne har varieret mellem landene, men de økonomiske argumenter for en frivillig hær har i de fleste tilfælde været tungtvejende. Som Dansk Institut for Militære Studier viste i en rapport fra Oktober 2008, vurderede alle de undersøgte lande (Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet), at deres kapacitet og evne til at gennemføre internationale operationer blev forbedret efter værnepligtens suspendering, og at hovedformålet med omstillingen fra værnepligt til professionelt forsvar dermed var opfyldt. Undersøgelsen viste også, at forsvarets image i alle lande blev signifikant styrket. De fik flere kvindelige ansøgere til militæret og blev bedre til at fastholde eksisterende soldater, sådan at rekruttering af nye blev mindre nødvendig.

Krisen er god anledning

Finanskrisen gjorde det oplagt at afskaffe værnepligten ved dette forsvarsforlig, da frivillig rekruttering - fastholdelse under overgangsfasen mod frivillig hær - er lettere under en lavkonjunktur.

Konkurrencen om arbejdskraft med den private sektor er nemlig mindre hård. Tidspunktet for afskaffelse kunne derfor ikke have været bedre.

Danmark burde have gjort brug af de omfattende internationale erfaringer, der viser, at rekruttering baseret på frivillighed er mere effektivt og holde op med at uddannefem gange så mange soldater, som vi har brug for i håb om, at hver femte fortsætter sin karriere i militæret.

Målrettet rekruttering og fastholdelse af de interesserede frivillige ville have øget effektiviteten og sænket omkostningerne betragteligt. Dette ville også have genskabt prestigen ved en militær karriere. For lad os være ærlige: Militæret har lav status. Men det kan også være ret svært at gøre et arbejde prestigefuldt, når du offentligt proklamerer, at du er nødt til at tvinge folk til arbejdspladsen for at få dem til at arbejde for dig.

Det er faktisk svært at komme på en mere effektiv måde at signalere, at arbejdet er uattraktivt og uden de store fremtidsmuligheder, og det værste er jo, at dette ikke er tilfældet.

En militær uddannelse er i mange virksomheder højt anset. A.P Møller har eksempelvis alle dage været kendt for at rekruttere fra rækkerne af sergenter og officerer.

Det ideelle forlig

Der er så meget, politikerne kunne have gjort. For bare at nævne nogle få muligheder: Afskaffelse af værnepligt med glidende overgang til frivillig rekruttering over fire år.

Indførelse af attraktive lønpakker til udsendte soldater med bonus, der stiger med anciennitet til at forbedre fastholdelse og prestige.

Årlig testdag som ‘Forsvarets dag,’ hvor unge mænd og kvinder testes fysisk og mentalt, og hvor kun de bedste får adgang til militære karrierer. Dette vil hjælpe til at genskabe prestigen.

Indførelse af en årlig veterandag, hvor vi hylder udsendte soldater og veteraner og dermed sikrer en stærk tilknytning mellem befolkning og militær.

Spørgsmålet er, hvornår Danmark vågner op og høster de økonomiske, sociale og militære fordele der er ved en frivillig hær - for det kommer til at ske en dag. Spørgsmålet er blot hvornår. Vi bliver ikke blandt de første, det løb er for længst kørt. Med forsvarsforliget kunne det godt se ud til, at Danmark bliver det sidste land til at gøre det rigtige og afskaffe værnepligten.

Niklas Bastholm Hansen er cand.Polit og selvstændig erhvervsdrivende

Fakta: NATO-lande med og uden værnepligt

Lande uden værnepligt:
Canada (ej værnepligt i fredstid)
Storbritannien (1962)
USA (1973)
Belgien (1994)
Holland (1996)
Frankrig (2001)
Spanien (2001)
Portugal (2003)
Ungarn (2004)
Slovenien (2004)
Rumænien (2006)
Slovakiet (2006)
Italien (2007)
Letland (2007)
Bulgarien (2008)
Letland (2008)
Polen (2012)

Lande med værnepligt:
Estland
Tjekkiet
Grækenland
Tyrkiet
Tyskland Danmark