Torsdag den 25. juni tvangshjemsendte de danske myndigheder seks irakiske mænd, der har fået afslag på asyl. En af dem var Hussein, der har kone og barn i Danmark. Og det er i modstrid med Integrationsministeriets egne retningslinjer.

Hussein er ikke blevet anerkendt af de danske myndigheder som flygtning i henhold til Flygtningekonventionen. Men den 12. juni i år søgte han om familiesammenføring med sin kone, der har permanent opholdstilladelse i Danmark, og som han har en søn på fem måneder sammen med.

Ikke desto mindre blev Hussein arresteret med henblik på tvangshjemsendelse, da han den 18. juni opfyldte sin meldepligt i Sandholmlejren. Og dagen efter modtog han afslag på sin ansøgning om familiesammenføring med henvisning til tilknytningskravet.

Normalt er Udlændingeservice minimum et halvt år om at afgøre familiesammenføringssager, men i Husseins tilfælde varede det altså kun en uges tid.

Det virker overordentlig påfaldende, mener hans advokat, Finn Roger Nielsen, der henviser til en skrivelse dateret 12. juni fra Integrationsministeriet til Rigspolitiet, hvoraf det fremgår, at de irakiske myndigheder har accepteret at tilbagetage Hussein.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det her er en politisk beslutning. Der er ingen tvivl om, at man har sagt fra Integrationsministeriet, at det er en vigtig sag. Den har højeste prioritet, for nu skal man vise, at man virkelig kan gennemføre de tvangshjemsendelser, når nu man har fået grønt lys fra Irak,« siger han.

Opsættende virkning

Det lader imidlertid ikke til, at myndighederne har taget højde for et notat dateret 15. december 2004, hvor Integrationsministeriet fastslår, at praksis skal ændres i forbindelse med behandling af familiesammenføringssager.

For at Danmark kan leve op til sine internationale forpligtigelser indføres den regel, at ansøgning om ægtefællesammenføring nu kan indgives fra Danmark, hvis ægteparret har fælles børn i Danmark, og hvis ansøgeren skal udrejse til et landt uden for Europa.

Endvidere understreges det, at klager over afslag på ansøgning om ægtefællesammenføring får opsættende virkning på udrejsefristen, såfremt parret har fælles børn i Danmark.

Med andre ord er det i strid med Integrationsministeriets egne retningslinjer at hjemsende en person, der har søgt om ægtefællesammenføring, hvis vedkommende har børn med sin ægtefælle i Danmark og har indgivet klage over afgørelsen.

I Husseins tilælde modtog Finn Roger Nielsen først afslaget fra Udlændingeservice, dateret 19. juni, den 23. juni på grund af langsom postgang i styrelsen. Allerede den 24. juni, dagen før tvangshjemsendelsen, faxede han imidlertid en klage, mærket ‘HASTER’ til Integrationsministeriet.

Her anfører han, at der ikke er grundlag for at bringe tilknytningskravet i anvendelse over for Hussein og hans kone, hvilket var begrundelsen fra Udlændingeservice for at give afslag, da de i realiteten ikke har nogen tilknytning til Irak.

For det første er Husseins kone kommet til landet som flygtning, idet hun blev familiesammenført med sine forældre, der har fået flygtningestatus i Danmark. Og ifølge Finn Roger Nielsen er det et »brud på et grundlæggende princip«, når Udlændingeservice i realiteten kræver, at hun tager ophold i det land, hun er flygtet fra.

Desuden fremfører han, at både Hussein og hans kone, der studerer teknisk design, taler dansk, og at deres nærmeste familie bor i Danmark, mens de ingen familie har i Irak.

Alligevel valgte de danske myndigheder altså at tvangshjemsende Hussein, mens hans sag stadig verserer. Og det kommer bag på Finn Roger Nielsen.

»Det undrer mig meget, at man fuldstændig ignorerer det notat. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde troet, de ville gå imod deres egne retningslinjer,« siger advokaten, der kalder sagen »skandaløs« og henviser til, at flere af hans klienter har fået bevilliget familiesammenføring på samme præmisser, som Husseins ansøgning bygger på.

Virker urimeligt’

Fra Rigspolitiet, der står for tvangshjemsendelsen af de afviste irakere, lyder beskeden, at det er Integrationsministeriets ansvar at give besked, såfremt en verserende sag har opstættende virkning på en forestående deportation. Og sådan en besked har Rigspolitiet ikke fået, understreger vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen.

Information ville gerne have spurgt repræsentanter for Integrationsministeriet, om ikke klagen fra Finn Roger Nielsen burde have haft opsættende virkning på tvangshjemsendelsen af Hussein. Men ministeriet meddeler, at de hverken ønsker at kommentere den konkrete sag eller den principielle problemstilling.

Spørger man Amnesty International er der til gengæld ingen tvivl.

»Det er tydeligt, at klagen fra advokaten ikke er ren pro forma bare for at holde liv i sagen. Og så bør den i overensstemmelse med Integrationsministeriets eget notat have opsættende virkning på udsendelsen,« siger juridisk konsulent i menneskerettighedsorganisationen, Claus Juul.

Han vurderer umiddelbart, at afgørelsen fra Udlændingeservice lyder »tvivlsom«.

»Når man siger, at tilknytningen er stærkere til Irak, opfører man sig som om, det ikke ville være urimeligt at pålægge parret et flytte til Irak med deres lille barn, og at det er mere nærliggende, at de etablerer et familieliv i Irak end i Danmark. Og det virker urimeligt. For det kan godt være, at det sydlige Irak efterhånden er blevet så sikkert, at UNHCR siger, at flygtninge derfra ikke automatisk skal have asyl, hvis de kommer derfra, men det betyder langt fra, at det er noget sikkert sted at opholde sig for en familie uden noget som helst netværk,« siger Claus Juul og understreger, at Integrationsministeriet under alle omstændigheder burde have fulgt deres egne retningerlinjer:

»Det fremgår af notatet, at Danmark ville handle i strid med sine internationale forpligtigelser, hvis myndighederne ikke overholder den praksis, der lægges op til i notatet. Og det er, fordi nogle afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol siger, at man ikke må sende folk ud midt i behandlingen af deres sag, fordi man afskærer en del af deres menneskerettigheder, herunder deres ret til en toinstans-behandling af deres sag.«

Fakta: Sagen kort

12 juni ansøger Hussein om ægtefællesammenføring med sin kone, der har permanent opholdstilladelse i Danmark. Samme dag sender Integrationsministeriet en skrivelse til Rigspolitiet, hvor de fastslår, at de irakiske myndigheder har accepteret at tilbagetage Hussein. 18. juni bliver Hussein arresteret, da han opfylder sin meldepligt i Sandholmlejren. 19. juni meddeler Udlændingeservice afslag på Husseins ansøgning om familiesammenføring, men på grund af langsom postgang i styrelsen modtager hans advokat først afgørelsen den 23. juni. 24. juni faxer Husseins advokat en klage over afgørelsen fra Udlændingeservice til Integrationsministeriet. 25. juni bliver Hussein deporteret til Irak.