I går aftes trak de sidste amerikanske soldater sig ud af de irakiske byer og overlod alle sikkerhedsopgaver til Iraks 600.000 soldater og politimænd.
Glade irakere festede i gaderne over at være kommet et stort skridt nærmere at blive herrer i eget hus, mere end seks år efter, amerikanske tropper indtog Bagdad.
Men selv om den irakiske regering nærmest har udnævnt dagen for den amerikanske tilbagetrækning til en ny nationaldag, er der mest af alt tale om et symbolsk skridt, mener Irak-analytiker Joost Hilterman, der er vicedirektør for Mellemøstkontoret ved tænketanken International Crisis Group.
»Det er en tillempet tilbagetrækning, hvor centrale begreber i aftalen er blevet omdefineret, så man kan sige, at nu har amerikanerne trukket sig ud. Symbolsk er det nemlig meget vigtigt for de irakiske politikere, men de ved også, at de ikke kan klare sig uden amerikanerne endnu,« siger Joost Hiltermann.
Ordet ‘byområde’ er blevet defineret som bycentrum, og amerikanske militærrådgivere vil fortsat støtte irakiske bypatruljer, deres biler har bare fået en anden farve. På den måde kan de amerikanske styrker holde sig klar i nærheden, fortæller han.
USA har stadig 130.000 soldater i Irak, og de begynder først gradvis at blive trukket hjem til september. Til sammenligning er der omkring 90.000 internationale soldater i Afghanistan.
Nye bomber i Bagdad
I de fleste byer havde de amerikanske tropper allerede trukket sig ud inden skæringsdatoen, og selv i Bagdad har det været ualmindeligt at se amerikanske patruljer de sidste måneder.
I dagene op til tilbagetrækningen er volden blusset voldsomt op, og omkring 250 irakere er blevet dræbt af blandt andet en serie bilbomber. Det har skabt usikkerhed, om de irakiske sikkerhedsstyrker er klar til at håndtere al-Qaeda, som menes at stå bag bomberne. Men selv om Joost Hiltermann er stærkt skeptisk over kvaliteten af de irakiske sikkerhedsstyrker, frygter han ikke, at landet falder tilbage i de borgerkrigslignende tilstande, der tidligere herskede.
»Vi vil nok se noget vold, men det er ikke noget, der vil destabilisere landet. Uanset om det er amerikanske eller irakiske soldater, der har kontrollen, vil vi fortsat se bombeangreb. Så den amerikanske tilbagetrækning vil nok ikke ændre situationen dramatisk,« siger Joost Hiltermann.
Da den sekteriske vold var på sit højeste i 2006, blev der i gennemsnit dræbt 72 civile irakere om dagen af selvmordsangreb, bilbomber og henrettelser. Ifølge Iraq Body Count er det daglige gennemsnit i år 12 dræbte civile irakere.
Svær overgang
Irak-forsker Søren Schmidt fra Dansk Institut for Internationale Studier mener heller ikke, man skal tage den seneste voldsoptrapning som udtryk for fornyet ustabilitet.
»På kort sigt er det klart, at sikkerhedssituationen bliver forværret, efter irakerne overtager kontrollen. Men det er en overgangssituation. De, der vil lave ballade, har spottet, at nu har de muligheden, inden irakerne er kommet på plads,« siger Søren Schmidt.
I modsætning til Joost Hiltermann mener han, den amerikanske tilbagetrækning er et meget væsentligt skridt for Irak. Overdragelsen sætter ikke kun de irakiske soldater, men også de irakiske politikere på en ny, svær opgave.
»Problemet bliver at holde styr på de mange forskellige aftaler, som amerikanerne har indgået med diverse væbnede sunniekstremistiske grupper. Det kan gå grueligt galt, for det er yderst kompliceret, og der er stadig ikke fundet en endelig løsning på at inkludere sunnierne i magtfordelingen,« mener Søren Schmidt.
USA i baghånden
De etniske spændinger er et af de store uløste problemer, et andet er en fornuftig fordeling af olieindtægterne, et tredje er de millioner af irakiske flygtninge og internt fordrevne, der ikke kan vende tilbage til deres hjem. Hvor Bagdad før var nogenlunde ligeligt befolket af sunni- og shia-muslimer, er hele bydele nu de facto etnisk udrenset, så der nu kun er omkring 10-15 pct. sunni-muslimer tilbage, anslår Søren Schmidt.
»Det er et åbent sår og ikke nemt at få løst. De flygtninge kan ikke vende tilbage, for der bor andre folk i de huse nu,« siger han.
Før Irak får styr på de grundliggende problemer, kan USA ikke trække sig ud, mener Joost Hiltermann. Ifølge aftalen skal alle amerikanske kamptropper være ude i august 2010, og de resterende i 2011. Men det er nok åbent for forhandling, mener Søren Schmidt: »Man har 2011-aftalen, indtil man får en ny. Og indtil videre er der stadig 130.00 amerikanere i landet, og hvis irakerne får brug for hjælp, så får de nok det også.«
Kommentarer