Hvordan gik det til, at privathospitalerne i løbet af 2006 fik en aftale i stand med Sundhedsministeriet om takster, der af Rigsrevisionen for nylig er blevet kritiseret for at være for høje?
Hvem talte for, og hvem talte imod, og hvad stillede ministeriet egentlig privathospitalerne i udsigt?
Spørgsmål som disse er ikke umiddelbart til at besvare, for sagen om de omstridte DRG-takster er nemlig forsvundet. Det oplyser Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Information, der har søgt aktindsigt i den sag, som for få uger siden var genstand for hård kritik fra Rigsrevisionen.
Men efter at Rigsrevisionen havde haft sagen til gennemsyn, lykkedes det ikke for ministeriet at få den lagt tilbage på den rette hylde:
»… da sagen skulle lægges på plads igen, er den i den forbindelse bortkommet«, skriver ministeriet, som beklager og meddeler, at man arbejder på at rekonstruere sagen, og at man »… naturligvis også arbejder på at finde den bortkomne sag«.
Oppositionen: Absurd
Oppositionen kræver nu en forklaring på, hvordan en så vigtig sag kan forsvinde.
»Det er fuldstændig absurd. Det virker som et cover up i forhold til en sag, der for regeringen er uhyre ubehagelig, og hvor man har misbrugt skatteydernes penge til at overbetale privathospitalerne og dermed snydt tusindvis af danskere for operationer,« siger socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, som nu vil bede sundhedsministeren om en redegørelse for indholdet i sagen.
Ifølge SF’s sundhedsordfører, Jonas Dahl, er det heller ikke lykkedes for oppositionen at få fat i et internt notat, der for et par måneder siden fik den konservative økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen til at konkludere, at taksterne til privathospitalerne var 25 pct. højere, end de skulle have været.
»Det er til grin, det de laver i Sundhedsministeriet. Først hemmeligholder de en rapport, og nu er en sag forsvundet. Befolkningen, pressen og offentligheden holdes for nar,« siger SF’eren, som mener, at ministeren skylder ordentlige svar på spørgsmålet om såvel fastsættelsen af priserne for de private sygehuses ydelser som den bortkomne sag.
»Sundhedsministeren har en mærkværdig form for demokratiopfattelse. Man handler i strid med god forvaltningsskik,« siger Jonas Dahl.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K), som holder ferie, men fra ministeriets side beklager man, at sagen er bortkommet, og lover, at man vil vende tilbage, når det lykkes at finde de akter, som altså er forsvundet i forbindelse med »en større omlægning af ministeriets journalsystem«.
Kommentarer
Hvis det er et “cover up” så må man håbe, at der er en medarbejder, der går til medierne og afslører det!
Det er lovligt, fordi det helt klart har offentlighedens interesse.
Ellers ender vores demokrati som “uoplyst flertalsdiktatur”.
Mogens Michaelsen:
“Hvis det er et “cover up” så må man håbe, at der er en medarbejder, der går til medierne og afslører det!”
Grundlovens § 27, stk. 1’s sidste sætning lyder:
“Tjenestemænd, som udnævnes af kongen afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.”
Tjenestemandslovens § 10 lyder:
“§ 10. Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. “
Enhver embedsmand ved, at det blandt broderskabet af statsansatte regnes for en dødssynd, at sladre om embedsmisbrug, lovbrud o.lign. blandt egne rækker. Og besynderligt nok, holder de også hånden over ministre, når de forsynder sig…
Når en modig embedsmand rent faktisk afslører noget, straffes de følgelig hårdt af statsapparatet. Den smædelige behandling Frank Grevil blev udsat for, har formodentligt brændt sig fast på nethinden hos enhver hæderlig embedsmand, der overvejer om vedkommende tør sætte sit eget liv, levned og karrierre på spil, ved at handle korrekt, og gøre opmærksom på regelbrud.
Styreformen i Danmark er dog ikke demokrati - formelt er styreformen indskrænket monarkisk. Man kommer dog sandheden langt nærmere hvis man påstår at styreformen er bureaukrati.
Da bureaukrati ikke kan fungere, hvis bureaukraterne ikke holder sammen, og ikke mindst holdet fast i magten, er der i praksis næppe grund til optimisme om, at aktive embedsmænd vil agere whistleblowers. Hverken i denne sag, eller andre.
“Sag om privathospitaler forsvundet i ministeriet”
Hvis det ellers må være tilladt at fremsige et kvalificeret gæt: Der er ikke noget at komme efter!
Sagen er ikke forsvundet. Den er “fejlarkiveret”, og kun en gammel betroet medarbejder ved lige nøjagtigt, hvor det er. Et gammelt ministerielt trick.
Det er dog utroligt som det lykkedes regeringen , at få besværlige dokumenter til at forsvinde. Hvor mange tror regeringen at de kan blive ved og ved at bruge den taktik.
Den med ikke at vide noget har regeringen også brugt for tit. Fx var det helt grotesk, da Fogh Rasmussen sagde i forbindelse med filmen ” Den hemmelige krig” at regeringen intet kendte til USA s nye fangebehandling, når det senere er kommet frem at Fogh Rasmussen var med underskriver af en EU protest mod USA s fangebehandling før de 32 afghaner blev udleveret af danske soldater til amerikanerne.
Danmark er ved at være en bananrepublik, men nationalliberalisterne slipper afsted med deres numre gang på gang. Tror egentligt ikke at der er nogen grænser for hvad de kan tillade sig.
Noget som kan undre er at disse sager åbenbart bliver flyttet.
Vi lever i et nyt årtusinde, hvor alt er digitaliseret.
Det må derfor formodes at de er kopieret, og således ligger det hvor de altid har ligget.
Altså er tingene ikke blot et sted, men mange steder.
Blandt andet på backupper og i mailsystemer.
Naturligvis kan disse ting findes, hvis man vil.
Det vil man så ikke.
Og det er jo også en interessant konklusion.
Efterhånden som det mere er reglen end undtagelsen at besværlige dokumenter ‘forsvinder’ i den danske statsadministration, er der ved at være basis for en Watergate.
Altså en sag hvor selve røgsløret bliver vigtigere end de oprindelige sager.
Jeg kommer også til at tænke på, at det jo ikke er første gang div.- papirsager, er forsvundet under fjogh regering, og det er derfor ikke odiøst, når statministervikaren Lars løkke, smider en sag væk.
Han har jo allerede smidt 900 millioner væk, så at smide beviserne væk, er den logisk handing, når man tænker som dreng i 7 kl.
Skal vi snart have et valg?.
Jeg er fandme træt af, at en eller anden supplant fra cirkus Venstre, skal lede butikken i fællesskabet Danmark.
Per Thomsen: Men måske er der fejet noget ind under gulvtæppet…
»… da sagen skulle lægges på plads igen, er den i den forbindelse bortkommet«, skriver ministeriet, som beklager og meddeler, at man arbejder på at rekonstruere sagen, og at man »… naturligvis også arbejder på at finde den bortkomne sag«.
Man ser det for sig.
Hvorfor dog modernisere grundloven, når man ikke agter at overholde den ?
Hvis man er meget naiv, kan man godt hvisle et: ”Det var satans!”
De mere hårdkogte løfter ikke et øjenbryn. Business as usual.
@ enig
Men det ændrer ikke på at det er hvad der sker når man tillader “politiske medarbejdere” i ministerierne, se blot den omsig gribende “computervirus” når sagerne handler om “national sikkerhed” i ind og udland.
Det ændrer selvfølgelig ikke på at den fremgangsmåde er bund ulovlig…… Vi erindrer lige at i DK er kompetencen til at rejse en straffesag alene en sag for den udøvende magt (som også er den kriminelle) så der kommer ingen sager….. Systemet er ikke gearet til den politiske embedsmand. mvh.
Der er nogle, der har undret sig over, at Venstre har en kornblomst som symbol - i betragtning af den måde parties kernevælgere omgås miljøet. Efter denne seneste sag, som statsministeren/tidl. sundhedsminister nu er løbet ind i og forsøgene på at beklikke rigsrevisionen og gemme akterne, vil jeg anbefale, at Venstre henvender sig til en designer og får et nyt flot symbol i form af en banan.
med venlig hilsen
Paul Hegedahl