God kunst fortæller os noget om at være menneske. God kunst virker indefra, vi optager det gennem sanserne, det lægger sig i os og kommunikerer mellem os og værket på en måde, som ingen forstår.
God kunst hiver og flår i det oprindelige menneske, der ligger og hviler i os alle. Videnskaben kigger ud i skaberværket for at finde Hans visitkort. God kunst leder INDE i skaberværket.
God kunst er ecstasy-pillen på taget af et S-tog med sit første barn i hænderne. God kunst er samtidens intuition, der findes en helt særlig kraft, som er mennesket givet, som dyrene ikke fik, god kunst står i direkte i forbindelse med denne kraft.
God kunst er den eneste vej til det himmel eller helvede, hvor altings oprindelse bor. God kunst er den mur, der omgiver mennesket - hvis vi en dag forstår god kunst, forstår vi os selv.
Hvis god kunst kan analyseres og kortlægges og forklares, er det ikke længere god kunst. God kunst kræver ikke, at man skal have læst en bestemt bog af en fransk filosof, ingen kender. God kunst indeholder ikke en løsning, et budskab eller en morale. God kunst appellerer ikke nødvendigvis til alle. God kunst kræver øvelse, omtanke og fordybelse.
Selvmodsigende
Samfundet forlanger af kunst, at den skal kunne formidle noget, den skal kunne markedsføre betaleren, den skal kunne give oplevelser, den skal kunne tjene penge og sætte ting i gang. Samfundet forlanger, at kunst har en værdi, der kan dokumenteres.
God kunst er i familie med tro, Gud og kirke. Samfundet har slået op med samme og flyttet fokus over på livets materielle sider.
Mennesket vil have materielle goder. Mennesket vil have noget for pengene. Mennesket er rationelt. Mennesket vil ikke have, at noget skal gå til spilde. Mennesket kræver retfærdighed, lighed og gode forklaringer. God kunst er selvmodsigende, paradoksal og uforklarlig.
Hvis god kunst skal spire, skal samfundet fokusere på åndelige værdier. Det vil give et kunstnerisk opsving, ligesom samfundets fokus på materielle værdier har givet et økonomisk opsving.
God kunst er den præcise modsætning til materiel status, hvorfor den gode kunst naturligvis har lidt længe.
Ægte kærlighed
Men hvad der gør det endnu værre er, at den lille klub af mennesker, man måtte forvente værnede om den gode kunst, er blevet infiltreret.
Kunst er blevet et symbol på materiel status. Kunst er blevet galleristernes prostituerede døtre, de både tjener penge på dem og værner om dem.
Hvor er den ægte kærlighed henne? Den, som holder fast, når brysterne bliver slunkne, og der er kommet nye statussymboler til. Er der 1.000 tilbage i Danmark? 100? Er kunsten som kunst tæt på at uddø?
Det er der desværre meget, der tyder på. Og hvis politikerne vidste, hvad god kunst var, ville de gøre det af med den øjeblikkeligt. Tænk sig at støtte noget uden nogen bekendte faktorer!
Vi kan kun håbe, at de ikke finder ud af det, men med det nuværende diskussionsniveau er der næppe heller store chancer for det.
Michael Jeppesen stiller i løbet af sommeren skarpt på, hvad god kunst er.
Kommentarer
Michael Jeppesen starter med at rive ned hvad han opfatter som dogmer for god kunst, men opstiller så i det samme hans egne nye dogmer i form af “God kunst er …” eller “God kunst kan … ” , for dermed at analysere og kortlægge hvad man sikkert også kan finde hos mange franske filosoffer. Hvis Informations læsere skal læse den slags hele sommeren igennem, vor herre bevares!
God kunst, river tæppet væk under læseren eller beskueren samt alle dogmerne og efterlader læseren/beskueren åndeløs, og som gør at man føler man må starte forfra, og forklare det hele om en gang til. God kunst sætter alle parametrene på nul igen. God kunst kan ikke forklares.
Jan H. Hansen, du er lidt for fordringsfuld, og der er heldigvis ikke meget fransk filosofi, men sund fornuft i Jeppesens udsagn, der jo blot fordrer, at god kunst er autonom og uden at tjene andet end kunsten. Deri ligger kunsten værdi: alene at være kunst, og det er præcis den egenskab, vi bør overføre på meget andet, der i den buldrende liberalismes tid ikke sættes fri til at være, men tværtimod korrumperes af værdisætning og formålstjenlighed.
“God kunst er i familie med tro, Gud og kirke.”?
Jeppesen tager jo bare en institution og erstatter den med anden….Gaaab.
Hvis der er noget kirken ikke er (og aldrig har været) så er det imateriel. Og hvorfor må kunsten i modsætning til alle andre praksisformer ikke have et formål ud over sig selv? Jeg synes, at Jeppesen i nærværende brandtale begrænser kunstens udfoldelsesrum langt mere end det er i dag - og det er i sig selv yderst betænkeligt.
“God kunst fortæller os noget om at være menneske.”
En floskel som egentlig vil sige: taler til den menneskelige selvoptagethed.
Vibeke Nielsen, fordi kunsten er sin egen praksis, og hvis den ophører med at være det og kun det, korrumperes den og ophører med at være kunst.
Vi så det i 80erne, hvor denne forfærdelige misforståelse om kunstens anvendelighed blev sat i system, at den pludselig netop blev en praksis fremfor værk. Men det eneste interessante ved kunst er værket, hvordan man kommer til det, er egentlig en privat sag, medmindre kunstneren gør den til en del af sit værk.
Peter Hansen, hvornår har du sidst interesseret for hvad der foregår i samtidskunsten? Der bliver lavet et hav af kunstneriske projekter, der netop søger at række ud over det borgerlige diktum om kunstens autonomi, som du og Jeppesen prædiker. Ikke mindst i disse tider. Idag kan kunsten både være en praksis og et afsluttet værk, men det er paradoksalt nok indenfor de mest gangbare kunstmedier, værket rendyrkes. At kunst og hvordan man kommer til værket er en privatsag vil de sikkert give dig ret i i Galleri Veggerby….
Ah, Vibeke Nielsen, jeg tror ikke, vi er så uenige, som du måske regner med. Problemet er, at kunst skal være god på egne præmisser, uanset om den så formodes at opfylde et eller andet tidsbundet formål i sin samtid: agitationsplakater malet af væsentlige kunstnere har et liv udover deres egen tid, f.eks., men ikke fordi agitationen er universel, men fordi det kunstneriske sprog, der er anvendt, er det.
Problemet, når man alene ser på de kunstneriske teknikker og glemmer, at de blot er midlet til at nå et værk, er, at kunsten forsvinder i den gode vilje, f.eks. Det kan godt være, at mange blev rettet op under den pædagogiske beskæftigelseskultur i 80erne og 90erne, hvor masser af arbejdsløs, især unge, kastede sig over ‘kreative’ aktiviteter - men særlig meget mere kom der sjældent ud af det, bortset fra at forståelsen for kunstneriske proceser blev større, men at man desværre også fik givet en banaliserende og nedvurderende indstilling til kunst mere vind i sejlene, fordi ‘jeg kan da også skabe kunst’, hvor hele konteksten mangler, og værkforståelsen derfor bliver kliché.
Kunst, tro og videnskab er jo, trods alt, civiilsationens skelet.
Jeg tror at vi er meget uenige, Peter. Desværre.
Al kunst er i princippet “agitationsplakater”! Den kunst der kunst beror på kunsterens eget greb om stoffet er sådan set bare en agitationsplakat for kunsterens eget ego - signaturen - jvf Jeppesens sammenligning med det guddommelige og skabelsen.
Derfor mener jeg ikke at der kan skabes kunst, som ikke er tidsbundet og bundet af så meget andet. Forestillingen om kunstens autonomi er og bliver lige så meningsløs som forestillingen om, at der kan skabes kunst, der er ren ånd. “Kunstens egne præmisser” findes simpelthen ikke. Ved at forestille sig at der findes “ren kunst” gør man sig blind for selve kunstens tilblivelses- og virkningsfelt og dens historiske forankring.
Der skulle have stået “Den kunst der angiveligt kun beror på kunstnerens eget individuelle greb om et evigt og universelt stof…” og ikke “Den kunst der kunst beror på kunsterens eget greb…”. Sorry.
Nej, tværtimod bider man sig fast i en tom materialisme, som hele menneskehedens historie er et dementi af, hvis man følger din firkantede opfattelse, Vibeke Nielsen.
Hvis du synes det er kunst, så er det kunst - for dig, og du har oven i købet ret til ændre holdning!
Så det er altså en kompliment, at ingen vil købe mine billeder?
Desværre, Søren Kristensen, er der et vist mindstemål af standarder, der gør ting til kunst eller ikke-kunst. Det er ikke beskuerens privilegium at afgøre (og desværre, Benny Vigan Madsen, heller ikke kunstnerens).
hele sommeren skal tidligere boligspekulant Michael Jeppesen underholde os om hvordan han ikke forstår man orienterer sig på kunstmarkedet som Jeppesen selv orienterede sig på boligmarkedet.
Hehe det skal nok blive sjovt.
peter jensen: ja det er jo rigtigt det du siger, fyret-fra-Ekstrabladet Jeppesens egentlige fortjenester ligger inden for fast ejendom, ikke kunst (og just heri ligger jo det extremt morsomme, nemlig at The Daily Informer ligefrem BETALER ham for at skrive - lige netop om det hvori hans fortjenester IKKE ligger, og selv om han ikke er god nok til EBs bagside…) men altsaa sjov til side: hvor kan vi allesammen se mere om Jeppesens seneste successer udi investering? du lyder til at mene disse er forhenvaerende? fortael fortael! detaljer please og tak!
og Benny: lad mig citere et venligt raad fra kunstneren som er kendt under scenenavnet Johnny Rotten: “Do your own thing. If somebody else likes it: good. If NOBODY else likes it: BETTER!”
Det kunne da være sjovt, Peter Hansen, at høre hvad “kunstens mindstemål” består af?
God kunst for mig er, hvad jeg får en stor kunstnerisk oplevelse ud af - på den ene eller anden eller tredje måde. Noget har politiske dimensioner, noget hviler i sig selv (l’art pour l’art), noget vækker følelser, noget vækker tanker osv. osv. Jo større mangfoldighed, jo bedre.
Hvis man forsøger at opstille universelle kriterier for, hvad god kunst er eller skal kunne, er jeg bange for, at den bliver endimensionel.
Kunst er det der ikke er noget andet
så præcist og let forståeligt, Poul Weile!
Kunst er det der ikke er noget andet - for den der betragter værket vel at mærke. Ellers ville kunsten jo se ens ud i forskellige kulturer og det gør den som bekendt ikke. Hvilket kunne tyde på at kunsten, som alle andre udsagn, kræver en referanceramme. Tænkes denne logik ud sin yderste konsekvens, må det betyde at kunst er det der er kunst for dig! En krævende logik, hvorfor jeg godt forstår bestræbelserne på at sætte kunsten på formel. Storm P. forsøgte sig også: ”Kunst det er noget man ikke kan, for hvis man kunne, så er det ingen kunst”.