Diskussionen i artiklen »Så snakker vi ikke mere om det« i Information 27. juni handler om DF’s placering i det politiske spekter. Der kan ikke herske tvivl om, at det har været en vigtig del af partiets strategi for at få magt og legitimitet, at det har erklæret sig som et ‘midter-’ og ‘arbejderparti’ udadtil i sin konsekvent populistiske taktik om dagsaktuelle emner. Samtidig har de indadtil plejet omgang og identificeret sig med det europæiske nye højre, som dyrker en, hvad der for nogle få årtier siden ville være en uhørt, racistisk, xenofobisk og nationalistisk retorik.
Europas nye højre
Postulatet om en venstreorienteret velfærdspolitik og en højreorienteret værdipolitik, som bliver neutraliseret på midten, er en overfladisk analyse, der er et fuldkomment knæfald for den radikale konservatismes strategi siden massedemokratiet indførsel i starten af det 20. århundrede.
Da den traditionelle elitære konservatisme mistede legitimitet med den gradvise udvidelse af antallet af stemmeberettigede, blev den populistiske massekonservatisme, den fascistiske ‘arbejderbevægelse’ og ‘nationalsocialismen’ grundlagt. Det var med den åbenlyse dagsorden at bekæmpe den socialistiske arbejderbevægelses interessebaserede politik og værdikamp med en korporativistisk og ekstremistisk organismetænkning, der medførte racehygiejne og en konsekvent forfølgelse af progressive og subversive kræfter i opposition til det kapitalistiske samfund.
Det nye højre i Europa og andre steder er en direkte forlængelse af denne politiske tradition i en moderniseret og opdateret udgave, der har lært af tidligere tiders nederlag. At den danske repræsentant for denne internationale bevægelse postuleres at være et socialt og velfærdsorienteret parti, dementeres klart af DF’s totale opbakning til det neoliberale og neokonservative projekt, som den nuværende regering har en langsigtet strategi om at indføre, efterhånden som ‘værdikampen’ får ændret befolkningens bevidsthed og den nødvendige legitimitet opnås. Bare for at nævne et enkelt eksempel: Hvor er DF’s solidaritet over for den etnisk nye underklasse i det globaliserede samfund?
Notorisk indforståethed
Regeringspartierne har klart indset den helt åbenlyst nødvendige tilføjelse til deres ideologiske projekt: neonationalismen, der i Danmark - som over hele EU - er blevet aktualiseret som den nye konservatisme.
I DF’s selvforståelse er partiet det sande konservative folkeparti, der, gennem en konservativ revolution (systemskiftet) og en utopisk forestilling om det konfliktfri samfund, vil disciplinere og rense samfundet for forstyrrende elementer: En illusion om et nostalgisk Danmark der kan genskabes.
Dette placerer DF på den yderste del af den parlamentarisk institutionaliserede højrefløj ud fra en logisk og faktuelt baseret analyse.
At artiklens forfatter kan finde kommentatorer, der understøtter midterparti-påstanden, siger mere om disses notoriske indforståethed med dette projekt, om journalistens manglende kritiske sans og redaktionens tæft for overskrifter.
DF er ikke blevet stuerene, vi har bare vænnet os til lugten af pis.
Bendt Ulrich Sørensen er i cand.mag.filosofi
Kommentarer
Måske er fejlen i analysen, at man forveksler mellemklassen med dennes placering på det politiske spektrum. Mellemklassen er jo i megen kapitalismeteori set som det dynamiske led, mens det i en mere traditionel hierarkisk forstand er dem på stigen, der sparken nedad og kæmper opad.
Er det ikke mest mediefolk, der tilsyneladende er enige om, at DF er stuerene?
Den ene journalist mener, at DF er blevet stuerent, fordi det siger de andre journalister at de er!
Det er særlig tydeligt, når de holder mikrofonen for hinanden på TV.
Journalistisk indavl, så det basker!
Den nævnte artikel: “Så snakker vi ikke mere om det” er et klart eksempel på det (også i den grad, så det virker som en ufrivillig parodi).
Glimrende kommentar af Bendt Ulrich Sørensen. Hvor bliver man dog træt af dette lands utroligt overfladiske journalister - også dem der ansat på Dagbladet Information!
Den stank har jeg nu aldrig vænnet mig til.
Og kommer heller ikke til det!
Uden at nævne barnets navn kredser Bendt Ulrich Sørensen konstant om et fænomen, der er dukket op i vort landskab inden for de sidste par årtier.
Det er en særlig kunstart at skrive inderligt og overbevisende, uden argumenter, om noget, der ikke må nævnes. Og som man åbenbart også er uvidende om.
http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=20…
Ved valget i 2001:
“Således var 61,2 procent af vælgerne der stemte på DF det, man definerer som arbejdere. Til sammenligning var kun knap hver anden, som stemte på socialdemokraterne defineret som arbejder (48,2 procent).”
http://www.jur.lo.dk/2008/200823/Baggrundoganalyse…
“For mens Socialdemokraterne og venstrefløjen har fokuseret på værdipolitik og har kæmpet indædt om de samme veluddannede middelklassevælgere, har højrefløjen haft fri bane til at gå på strandhugst blandt de tidligere socialdemokratiske arbejdervælgere, som stadigvæk befinder sig til venstre, når det kommer til fordelingspolitiske spørgsmål om økonomi, magt, velfærd og rigdom. Derfor har de ikke kunne acceptere den nyliberalistiske »tredje vej«, formuleret af den britiske sociolog Anthony Giddens og praktiseret af de socialdemokratiske partier i Europa i 1990’erne.”
Som fascistoidt parti appellerer DF både til arbejderklassen og til småborgerskabet.
En klassisk fejl på venstrefløjen, er at ignorere at deres darlings fra arbejderklassen altid er at finde blandt soldaterne når der skal indføres diktaturer i europa.
Det er når de kommer i alliance med småborgerskabet, som i DF, at de bliver virkeligt farlige.
Den ‘klassiske’ venstrefløj, som bekender sig til den videnskabelige marxisme vil ikke anerkende dette faktum, og benægter derfor fakta.
Eneste som synes at reagere på denne udvikling er SF, som med sine seneste kovendinger, er begyndt at komme småborgerskabet imøde.
Det er ikke kønt at se på, men vi må håbe det virker.
Bendt Ulrich Sørensen:
“Da den traditionelle elitære konservatisme mistede legitimitet med den gradvise udvidelse af antallet af stemmeberettigede, blev den populistiske massekonservatisme, den fascistiske ‘arbejderbevægelse’ og ‘nationalsocialismen’ grundlagt. Det var med den åbenlyse dagsorden at bekæmpe den socialistiske arbejderbevægelses interessebaserede politik og værdikamp med en korporativistisk og ekstremistisk organismetænkning, der medførte racehygiejne og en konsekvent forfølgelse af progressive og subversive kræfter i opposition til det kapitalistiske samfund”
Stor ros til Bendt Ulrich Sørensen for at påpege de åbenlyse lighedspunkter der eksisterer mellem Dansk Folkeparti og den klassiske nationalsocialisme. En stor del af forklaringen på at det er lykkedes for det politiske establishment i Danmark at få Dansk Folkeparti til at fremstå som et moderat stuerent parti er at man konsekvent bagateliserer, skjuler og fortier de ganske åbenlyse lighedspunkter der eksisterer mellem Dansk Folkeparti og nazismen.
Hvis journalisterne og oppositionen tog mod til sig og begyndet at melde klart ud, at man opfatter Dansk Folkeparti som et moderne nationalsocialistisk parti ville det være klart for enhver som Bendt Ulrich Sørensen udtrykker det:
“DF er ikke blevet stuerene, vi har bare vænnet os til lugten af pis.”
Man kan undre sig. Men i grunden er det vel blot det psykologiske fænomen projektion, der manifesterer sig, når det nationalsocialistiske kort triumferende spilles.
Ole Gerstrøm:
“Man kan undre sig. Men i grunden er det vel blot det psykologiske fænomen projektion, der manifesterer sig, når det nationalsocialistiske kort triumferende spilles”
Mon ikke der kræves mere end en smule amatørpsykologi, for at tilbagevise Bendt Ulrich Sørensens glimrende argumentation for ligheden mellem Dansk Folkeparti og den klassiske nationalsocialisme?
Casper Ladegaard
Du har fuldkommen ret i at tryk avler modtryk. Selve DF er en gentagelse af dette. Der er ingen mening i at benægte at DF verbalt er helt ude i tovene når de udtrykker deres vanlige mantra; at femoghalvfems procent af muslimerner er fundamentalister.
På den anden side er det lige så langt ude at benægte at disse selvsamme religiøse ekstremister findes her i landet i et omfang mellem ti og halvtreds procent, alt efter hvordan man spørger ind til deres opfattelse af frihedsrettigheder.
Debatten er til stadighed præget af en manglende skelnen imellem de mange forskellige måder at være religiøs på, her islam, men så sandelig også blandt visse kristne varianter af fundamentalismen.
At DF gentager deres overdrivelser i en uendelighed, gør ikke deres holdninger mere rigtige, og fuldkommen det samme er tilfældet med deres modstandere.
Konklusion?
“Vi er de gode, de andre de onde”?
eller: de skyttegrave vi befinder os i er så rare, så lad os endelig grave noget mere”?
eller “når nu befolkningen i det her dumme land er så tåbelige er vi helst fri for dem og deres populistiske stemmer”?
Det er altid kedeligt når mennesker mister deres sansers fulde brug. Heldigvis har jeg alle sanser i behold; men det ville naturligvis være rart hvis stanken ikke var så ulidelig.
Jamen, sagen er jo den, at der overhovedet ikke er tale om multikultur, aldrig har været det og aldrig bliver det. Der er tale om, at der er folk med andre kulturer, der opholder sig i dette iøvrigt gennemkristne land med (alt for) protestantisk arbejdsmoral i en grad, der simpelthen er både surrealistisk og undergravende. Hvis fornuften rådede, var der langt færre på arbejdsmarkedet i langt færre år, for der er brug for langt mindre indsats og arbejdskraft til at skabe rigeligt til at dække vore behov. Vi har blot et forfærdeligt problem med at fordele goderne på anden vis end gennem arbejde. Det bliver det ikke mere fornuftigt af, snarere tværtimod.
Jamen, hvorfor overhovedet bekymre sig om det, Hans Hansen? Det er vel kun aktuelt, hvis folk skal vælges til noget.
Foregår der lovbrud, må nogen melde det til politiet, så de kan blive dømt; men ellers kan jeg ikke se, at der er nogen grund til at gøre andet, end vi gjorde før vi fik den ulykkelige undtagelsestilstand i 2001, som vi af uransagelige grunde stadig befinder os i.
Bendt Ulrich Sørensen …
Fortræffelig analyse, men hvorfor først nu efter 8 år med stanken af pis ?
Når småborgerskabet og øvrige pisseviskere med deres indiskrete charme kommer til at bestemme i politik, får man, inden man ser sig om, valgt en “Hitler”. Husk på, at manden jo den gang blev valgt på fuld demokratisk vis også godt hjulpet på vej af kapitalen.
Manden fik jo, som bekendt, bl.a. også startet en krig og skaffet sig fatale fjendebilleder med dødelig udgang for et helt folk.
Det værste er imidlertid, hvorfor nogen stadig prøver at finde tvivlsomme og ikke holdbare argumenter imod sammenligningen.
Alt for mange må have vænnet sig til lugten af pis …
Casper Ladegaard:
Ikke forstået dit spørgsmål.
Information er akkurat så kulturradikal som Klaus Rifbjerg skrev i et læserbrev i går, og Dansk Folkeparti bliver vist aldrig færdig med at feje stuen ren, og løjseren Kim Andersen fra Venstre har derfor måttet lære den gamle danske lektie af den retfærdige Birthe Rønn: Loven skal gives med strenghed, men udøves med mildhed. Det er ikke hver dag, vi får kultur på gaflen.
Mogens Michaelsen:
”Er det ikke mest mediefolk, der tilsyneladende er enige om, at DF er stuerene?
Den ene journalist mener, at DF er blevet stuerent, fordi det siger de andre journalister at de er!
Det er særlig tydeligt, når de holder mikrofonen for hinanden på TV.
Journalistisk indavl, så det basker!
Den nævnte artikel: “Så snakker vi ikke mere om det” er et klart eksempel på det (også i den grad, så det virker som en ufrivillig parodi).”
Helt enig med Mogens Michaelsen. Hvis pressen i Danmark havde været blot en lille smule kritisk ville Dansk Folkeparti ville Dansk Folkeparti aldrig på den måde være vokset til overnaturlig størrelse. Hverken Pia Kjærsgaard eller nogen af de andre über-nisser i partiet ville jo være i stand til at klare mere end blot et par minutters journalistisk hard-talk. For ikke at sige hvad der ville ske, hvis medierne begyndte at bringe fakta om indvandrerne i stedet for de evindelige myter, manipulationer, fordomme og løgnehistorier.
Når det ikke lugter så rart i Danmark i øjeblikket, så har det også rigtig meget at gøre med alle de journalister, der konstant render rundt og tisser i alle hjørnerne.
Jeg er ked af at sige det, kære navnebror og Karsten Larsen, men I synes at være totalt ude af stand til at forholde jer til virkeligheden og andre mennesker. Hvis man er stolt af Danmark, er den sidste, man kan stemme på Pia Kjærsgaard og hendes parti! For de undergraver og udrydder alt det, der var at være stolt af. Danmark forsøger af al magt at indhente det, vi gik glip af i30erne, hvor vi heldigvis havde et mere nøgternt blik på egen militære formåen.
Alt, hvad der var godt i dette land, bliver systematisk undergravet, fordi folk udspreder løgne, ikke kan forholde sig til virkeligheden og proportionsforvrænger.
Per Thomsen, dansk folkeparti er ikke vokset til overnaturlig størrelse, de har bare fået helt uhørt meget magt, fordi de har været villige til at lægge stemmer til de klassiske borgerlige partiers afskaffelse af velfærdsstaten/foræringen af fælles værdier til det helt private erhvervsliv.
Noget for noget er jo regeringens mantra, og det ser altså sådan ud: dansk folkeparti lægger stemmer til undertrykkelsen af den almindelige borger og dennes interesser, hvis regeringen til gengæld strammer udlændingeloven. Sidegevinsten er, at et marginalt problem, der ganske vist er blevet noget forsømt, gøres til det vigtigste spørgsmål i den politiske debat, så omkalfatringen af landet kan ske i smug.
DF har mandatsucces fordi:
1. Der er nogle, der har interesse i at beholde ufaglærte jobs for udelukkende bleghvide etniske danskere.
2. Der er nogle, der har interesse i at markedsøkonomien modereres lidt hvad angår økonomisk ulighed.
3. Der er nogle der giver “arabere” skylden for den omfattende bandekriminalitet og anden dårligdom.
DFs succes på langt sigt vil afhænge af hvordan globaliseringen påvirker vort lille land fremover.
De er både stuerene og uirinlugtende?
Hvis ikke man virkelig kan gennemføre sammenligninger som den mellem nutidens europæiske og danske forhold, og så f.eks.det nazistiske styre, eller andre samtidige diktaturer, så er det da en tvivlsom diskussion. Især de “halvejs” påstande er uholdbare, vi er sådan “Lidt”som Europa år 1940. Enten er vi eller ej!
DF’s totale opbakning til det neoliberale og neokonservative projekt synes mig at være en tendentiøs ytring om noget ikke-eksisterende, navnlig da partiet både stemmer for finansloven med de store offentlige udgifter deri præsenteret, samt partiets væren for afgivelse af suverænit hvilket kunne være direkte mod neokonservatismens formel. Som jeg forstår tingene mht. definering af neoliberalisme og neokonservatisme naturligvis.
Neoliberale og neokonservative stemmer som jeg forstår det DF i mangel af andre bedre muligheder ud over de andre grunde vælgere kunne have til det.
suverænitet…
jeg beklager
Det nye højre, og hævdede neoliberale og neokonservative projekter og handlemuligheder synes mig ganske overvurderet.
Neoliberale ville som jeg forstår det gå ind for stor satsen på privat kapital og mindre offentlig finansiering. Dette forekommer ikke af nævneværdigt omfang i forslag stillet af valgte politikere. Næppe heller for DFs vedkommende. Men ret mig endelig såfremt jeg tager fejl!
At privat kapital overtager en stor del af de tre store offentligt finansierede udgiftsposter som er sundhedsområdet, uddannelsesområdet og det sociale område kunne som jeg opfatter scenariet være en betingelse for at højrefløjen var en politisk faktor, der er omtale værd.
Ellers kom blot igen Bendt med eller uden argumenter, du er som altid velkommen!
Det skulle således ud fra en logisk og faktuelt baseret analyse over DFs lovinitiativer, og medlemmers afstemning i Folketinget ikke efter min forstand, og de i mine skrevne kommentarers indhold 5. juli 2009 her nævnte betingelser for rubricering af DF-partiet som neoliberale eller neokonservative, være muligt at placere DF på højrefløjen tilhørende neoliberalisme eller neokonservatisme.
Argumenter for det modsatte skulle være tilfældet er fortsat velkomne.
Naturligvis har I vænnet jer til lugten af P**. “Det giver en stakket varme at pisse i bukserne, når man fryser”. Otte år ude i kulden - langt væk fra regeringsvarme og ude i snéen kan få selv den mest inkarnerede socialdemokrat til at baske med kuskeslag og hive kammeraten ud. Vandringen i sneørkenen vil fortsætte. Praktisk taget ingen danske vælgere tør betro regeringsmagten til et sammensurium fra Vestagers liberalisme til Johanne’s stalinisme. Selv ikke Gucci bukser kan strække så langt. Det er dét spørgsmål, som vi er et par stykker, der gang på gang vil spørge om. Så vøn dig til lugten. Den kommer fra dig selv…
Ivan Broe, ja, det er dybt forfærdeligt, at man på otte år har glemt, hvordan politik i Danmark, tradiitonelt, når det har været bedst, har fungeret - nemlig præcis med den konstellation, du miskrediterer.