Efter otte måneders ventetid og næsten 20.000 sider med juridisk argumentation er Al Franken blevet erklæret som vinder af et omtvistet sæde i Senatet i USA.
Sagen blev fulgt med kolossal opmærksomhed, fordi Franken er demokrat: Præsident Barack Obamas parti rådede i forvejen over flertallet i Repræsentanternes Hus. Pludselig står Demokraterne også - sammen med allierede - med et arbejdsdygtigt flertal i Senatet efter afgørelsen om den omstridte senatsplads fra delstaten Minnesota.
Tvisten stammer tilbage fra kongresvalget i november i fjor, der blev holdt sideløbende med præsidentvalget. Til forskel fra Repræsentanternes Hus er det i Senatet ikke nok at råde over halvdelen af pladserne, viser praksis. Der kræves 60 stemmer ud af 100 for at tilsidesætte forsøg fra oppositionen - læs: Republikanerne - på at blokere for lovgivning med såkaldte filibusters. Frankens sæde er nummer 60.
Vigtigt tidspunkt
Der er udsigt til, at den 58-årige Franken - tidligere komiker, nu seriøs politiker - kan sætte sig i den ledige stol i Senatet på mandag. Det sker på et vigtigt tidspunkt for præsident Obama, som forsøger at få ambitiøse love om klimaændringer og almen sygesikring gennem Kongressen. Republikanerne er ikke fornøjet med nogen af udspillene. Desuden arbejder Obama på at få accepteret sin kandidat til Højesteretten i USA - Sonia Sotomayor, kvinde og af latinamerikansk herkomst.
Det er Senatets opgave at foretage godkendelsen, og de republikanske medlemmer er ikke begejstrede, fordi de opfatter hende som liberal. Dog hører det med til billedet, at partidisciplinen er løs i USA, og at Franken erklærer primært at ville kæmpe for Minnesotas interesser i Washington - i øvrigt i et parløb med delstatens anden senator. Obama medgiver, at Kongressen aldrig bliver et gummistempel uanset sammensætningen.
Accepterer nederlag
Godkendelsen af Al Franken som ny senator fra Minnesota skete sent tirsdag og kommer fra delstatens øverste retsinstans. Dommerne var enige om at afvise den siddende republikanske senator Norm Colemans sidste appel efter et drama, som siden valgdagen næsten udelukkende er foregået ved domstolene og har kostet millioner af dollar i sagsomkostninger.
Coleman havde et ubetydeligt forspring efter første optælling af stemmer. Derfor var en ny optælling påkrævet ifølge delstatens lovgivning. Og her skiftede så mange stemmer side, at Franken fremstod som vinder med få hundrede stemmer.
Uenigheden gjaldt i sidste fase, hvor mange brevstemmer der skulle godkendes. Ledende republikanere opfordrede Coleman til at gå videre til forbundsdomstole.
Men republikaneren, som må nøjes med én seksårig periode i Senatet, mener, at tiden er inde til at komme videre. Han konstaterer, at valget er historie. USA befinder sig ikke i 2008 længere.
ritzau
Kommentarer
Dette hjelper intet, fordi Senatets uhyre flertall uansett:
1) Er nåtidens mest stupide og mentalt og kulturelt oppløste samling pengebesatte milliardærer og derfor
2) Er innbitte motstandere av enhver effektiv global klima- og miljøpolitikk: de representerer de mest tilbakeliggende oljekapitalinteresser
3) Sammen med våpenlobbyen og som integret del av denne er innbitte og fanatiske tilhengere av globalisert krig mot ethvert tilløp til egentlig utvikling og rettferdighet. De utgjør kort og godt USAs og med kapitalismen klodens i praksis eneste tillatte parti: krigspartiet som står for total krig mot natur og mennesker i den vanvittige/grenseløse griskhetens tjeneste. Disse menneskenes galopperende allmaktsfantasier er en dødelig trussel mot menneskeartens og de fleste andre nålevende arters framtid på kloden, dvs. også mot dem selv som menneskelige vesener.
I praksis tolererer krigspartiet = Senatet kun Obamas små ideologiske avvik fra deres globaliserte stalinisme, så lenge de synes han er brukbar som deres reklameplakat. De er forlengst i ferd med å underminere ham, noe vi kan lese ut av f.eks. den økende globale løgnekampanje mot klimavitenskapen de nå orkestrerer, av det israelske regimets aksellererende og hvileløse ekspansjons-, krigs- og fasciseringspolitikk som de velsigner fra sitt mediaturs kommandohøyder samt av det av dem iscenesatte militærkupp i Honduras sm skal innlede en ny fase med tilbakerulling av demokratiseringen i Latinamerika. Deres organ, Wall Str. Journal, hyller dette kuppet i høye toner, og deres støtte til den demokratiske opposisjonen mot regimet i Iran er helt falsk, noe som vises av ledende neokonservatives og Mossads mer internt uttalte forkjærlighet for Ahmadinejad, som for dem er en “god fiende” av samme glimrende art som diverse fra Stalin osv. til Bin Laden.