- Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?
Mit smil, det er der nok ikke nogen tvivl om. En positiv tilgang til hver dag.
- Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?
At lave Roskilde Festival.
- Hvad er din seneste anskaffelse?
Lån af en helt suveræn elbil - en Buddy.
- Dine helte og heltinder i det virkelige liv?
J.R.R. Tolkien for at have skrevet en helt forrygende bog ( Ringenes Herre ).
- Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?
At jeg droppede at blive færdig med universitetet for at dyrke musikken og alt det omkring.
-Hvornår føler du dig mest misforstået?
Når folk tror, at jeg gør ting for egen vindings skyld.
- Hvad er din største bedrift?
Det må andre sgu om. Det ved jeg ikke …
- Dine største fejl?
Mit temperament. Det lyner altid, når det er allermest ubelejligt, og så får nogen som slet ikke fortjener det en større overhaling.
- Din drøm om lykken?
At mine to tøser vokser op og bliver suveræne festivaltalsmænd.
- Din sindsstemning netop nu?
Glad, glad, træt, glad, glad, glad, træt, glad, glad.
- Hvilken dyd er den vigtigste?
Kærlighed … hvis det er en dyd?
- Hvilket kunstværk (bog, film, teater, maleri, etc.) har haft størst betydning for dig?
Helt klart Ringenes Herre - bøgerne altså (og resten af Tolkiens værker).
- Hvad betragter du som din største ulykke?
7-9-13 er sådan en ikke sket endnu. Lad os håbe, at jeg bliver foruden.
- Dit motto?
Kom så - det er sgu da muligt.
Poesibogen stiller hver uge en ny person en række faste spørgsmål







Kommentarer