Der er den type nabo, der konsekvent ikke hilser og totalt ignorerer ens belevne ‘godmorgen’. Der er hende, vi kun hører gjalde, når ungerne igen henter en fodbold i blomsterbedet. Og der er ham (mig), der gerne stjæler andres grill, inklusive kul og briketter, og således hellere end gerne risikerer en kølig nabo-reprimande, for så har man da lært én at kende blandt alle de fremmede mennesker, man tilfældigvis deler matrikel med.
Ja, jeg har valgt, at dagens klumme skal opfordre til kram, hygge og sniksnak på tværs af hæk og trappeafsats. Vi skal alle lette på ja-hatten, smøre indersiden med solskinscreme og holde fast i devisen om, at en fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt. Vil man forandre verden, skal man starte med sin nabo!
Jeg ved godt, at man kan fodre travheste med velmenende klummeskribenter som mig. At vi er en flok opmærksomhedssyge og indebrændte automatmoralister, der for en skilling og et bedragerisk byline-billede (se oven over - ALLE klummister er ældre OG grimmere i virkeligheden) gerne kaster os ud i opstyltede opsange, som ingen orker at høre nok engang.
Jeg har af samme grund foreslået at starte foreningen ‘KUMMEskribenternes Kår’ i erkendelsen af, at de fleste avisholdninger efterhånden er så sønderslidte og forsuttede, at de er lige til at skylle ud med WC-vandet. Lad mig komme med et hurtigt eksempel, inden vi vender tilbage til min opgang.
Dagbladet Information er på mange avisstativer nabo med damebladet Politiken, og det var af den grund, at jeg for nylig opdagede, at Seidenfadens tropper atter er i færd med et nypuritansk stormløb mod det, de selv kalder ‘civiliseret druk’. Thi nu må vi ikke længere (og da slet ikke på en hverdagsaften) nyde lidt papvin med konen eller en sixpack med gutterne.
En positiv udvej
Nej, vi skal folde hænderne under bordet, og hvis vi absolut skal indtage en smule væske til grillbøffen (der i fald, den er branket, er som at spise lungecancer), så er det altså kinesisk kvædethe eller kildevand med citrussmag. Gad nok vide, hvor mange flasker sponsorvin, redaktørerne på Politiken havde indtaget, da de pludselig vågnede op med tømmermænd og ‘Save The World’-syndrom?
Hey, for min skyld kan hele medieverdenen tage på bibelskole og ernære sig af tang og Ramlösa, men behøver vi andre høre om det?
Jeg elsker min billige papvin, mine kælderkolde bajere og mine dårlige madvaner (især brankede grillpølser), og hvis disse hobbies er en uvane, ja, så er jeg guilty as hell , men jeg har fundet en positiv udvej. Og fordi, dette er en k(l)umme, så læs venligst videre, for det handler også om dig og især om din nabo. Og også lidt om min nazi-bankrådgiver Leif Bech fra Nordea i Århus. Det handler om ‘Store Nabodag’. Det var en søndag i maj, hvor Dansk Landbrug opfordrede sine landbrugsfamilier til at invitere naboerne indenfor til citat: »en rundtur på markerne, et kig i staldene og en snak om tingene«.
Det blev vist nok en stor succes med masser af bacon og kakaomælk direkte fra ko-mor. Jeg forestår ‘Lille Nabodag’, der skal ligge to dage efter Sankt Hans (mellem de internationale kampdage for henholdsvis ozonlaget og de oprindelige folks bevarelse), og på netop denne dag bliver det ikke alene en borgerpligt at trykke hånd med samtlige af sine naboer. Vi skal også grille, så det branker, og drikke os plørefulde i billig pap og discountøl. Fordi, man kommer hinanden så godt ved i en ordentlig alkoblæser.
Og vi skal selvfølgelig nok blive enige om ikke at overfylde skraldespandene mere. Og lade være med at tage hinandens parkeringspladser. Og vi skal minde hinanden om at lukke vinduerne, når vi spiller høj musik. Og vi skal huske at spørge om lov, inden man låner hinandens grill.
Ja, ja, det er blot ren formalia på dagsordenen, for det handler jo mest om at henholdsvis suge, snakke og skeje ud som en flok teenageagtige tosser og holde af og kramme hverandre, hvorfor vi under punktet ‘eventuelt’ kan score hinanden på kryds og tværs. Se, det er en rigtig fin ‘Lille Nabodag’, og en kampdag af en sådan kaliber ville på sigt sikkert også redde ozonlag og de oprindelige folk. Tænk ud af boksen. Tænk delebiler, samkørsel og pasning af hinandens børn. Tænk alle de filippinske stuepiger, der så kunne blive hjemme ved deres egne børn og oprindelige godtfolk.
Holdninger har vi nok af
Det er ja-hat for begyndere. Socialisering. Kollektiv. Tillid. Det er at ‘løfte i flok’ og ‘sammen er vi bedst’.
Jeg lærte det på en nylig overstået rejse til US and A . Aldrig har jeg mødt så mange fremmede mennesker, der smalltalkede så meget. How do you do ? og så ellers derudaf med løs snak og runde smil. Jeg endte med at opfatte alle disse hurtige og lettere overfladiske samtaler som en slags scanning. To personer mødes, fyrer noget tilfældigt plidderpladder af og finder i løbet af et minut ud af om kemien passer. Det gør den overraskende ofte.
Tænk, hvis det i lille Danmark var normalt at sætte sig ind i bussen og sige ‘Hej, hvordan har du det?’ til sin helt tilfældige medpassager. Tænk, hvis man var venner med alle sine naboer. Tænk, hvis man hver dag kunne åbne sin avis uden at blive ramt af en stor, fed moralsk pegefinger.Det er bare det, jeg forsøger at sige. Holdninger har vi nok af, men det kniber med handlingen. Så lad os mødes til en rundtur på markerne, et kig i staldene og en snak om tingene. Jeg sidder som regel ved en fremmed mands grill på Nørre Søgade 25 i det indre København. Kig forbi!
Kommentarer