»Det er jo nærmest blevet sådan, at to mennesker ikke kan have sex uden, at det er synd for mindst én af dem,« siger Jan Nielsen, der er chefredaktør på Ugens Rapport. Det danske frisind er på retur, mener han - og det kommer især til udtryk på det seksuelle område:

»Der har de senere år været en tilbøjelighed til at problematisere seksualitet meget. Det startede omkring pornofrit miljø-bevægelsen og har siden spredt sig til en række feministiske organisationer,« siger Jan Nielsen, der er træt af alle dem, der gerne vil pådutte resten af verden deres syn på, hvad der er godt og rigtigt.

»Der er en række velmenende mennesker, der gerne vil bestemme, hvor meget vi skal ryge, spise, drikke og hvor mange seksualpartnere, vi bør have. Jeg har respekt for at nogle siger: ‘Det her går over mine grænser’. Men alt for mange bliver forarget på andres vegne. Det er i bedste fald formynderisk og i værste fald hyklerisk,« siger han.

Forebyggelseskommissionen kom i april med anbefalinger om strammere regler for rygning, alkohol og usund kost. De senere år har flere skoler forbudt bare maver og hængerøv i bukserne, der har været forslag om forbud mod tørklæder og religiøse symboler, forslag om tvangsfjernelse af overvægtige børn og forbud mod at gå med lommekniv. Og i denne uge blev to nye lovforslag luftet, der - hvis de bliver vedtaget - vil forbyde købesex og alkoholreklamer. Begge forslag er med til at begrænse det frisind, som ellers er så karakteristisk for Danmark, mener Sydsvenska Dagbladets lederskribent Mats Skogkär:

»Det danske frisind er i tilbagegang. Danmark har de senere år nærmet sig en svensk tanketradition, når det kommer til, hvor meget staten skal have indflydelse på almindelige menneskers privatliv. Hvad angår lovgivningen om folkesundhed, alkohol og rygning lader Danmark efterhånden ikke Sverige meget efter,« siger han.

Tilbage til 1864

Ifølge Ove Korsgård, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, udgør frisindet en grundpille i dansk selvforståelse, der daterer sig helt tilbage til 1864, hvor vi fik et stort dansk mindretal i Tyskland: »Dengang argumenterede vi for, at mindretallet skulle have ret til eget sprog, kultur og skoler, selv om de boede i Tyskland. Derfor opbyggede man også stærke generelle argumenter for kulturelt frisind - og mindretallets ret til egen kultur. Og den har fulgt os siden.«

Ikke desto mindre ser også han tydelige tegn på, at frisindet er på kraftig retur.

»Jeg har fulgt friskoleloven, som jeg mener er selve symbolet på det danske frisind, fordi den gav meget store frihedsgrader til folk, som ville drive skole på et andet grundlag end folkeskolens. Og den er blevet strammet,« siger han.

I 2002 kom der nemlig en ændring i loven, der gjorde, at alle friskoler fik forpligtelse til at give indføring i frihed og demokrati:

»I tiden fra 1855 til 2002 var det ikke nødvendigt med sådan en tilføjelse. Men så valgte politikerne altså at gribe ind i et område og begrænse forældrenes mulighed for at drive skole på eget ideologisk grundlag,« siger Ove Korsgaard, som mener ændringen kom med sagerne om Tvind og de muslimske friskoler, der i medierne blev beskyldt for at være rene koranskoler:

»Der opstod bekymring for, om friskolerne var med til at etablere parallelsamfund, fordi man ikke gav en indføring i det danske samfunds centrale værdier. Det var en bekymring, man ikke havde i 70’erne og 80’erne. Dengang var holdningen, at hvis man ville indoktrinere, så kunne man vælge en friskole - bare det ikke foregik på en folkeskole. Det var altså et legitimt synspunkt, at man kunne vælge at indoktrinere. Så man må sige, at retorikken har ændret sig siden,« siger Ove Korsgaard.

Fri porno

Indskrænkningerne af frisindet har afledt mange reaktioner. En forening med navn Dansk Frisind er opstået - og Simon Emil Ammitzbøll stiftede sidste år partiet Borgerligt Centrum, der byggede på netop frisind. Siden har han taget programpunktet med ind i Liberal Alliance: »Der breder sig i øjeblikket et middelklassetyranni, hvor man ikke vil acceptere andre værdier end sine egne, og hvor alle skal opføre sig ens. Engang var frihed til forskellighed en typisk dansk værdi. Men i dag går politikerne mere op i, om vi ligger nummer fire eller syv på en eller anden statistik,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Selv blandt de frisindede kan intolerancen herske. Det oplevede afdelingsjordemoder på Hvidovre Hospital Karen West, da hun var med til at stifte foreningen Dansk Frisind sidste år.

»Folk havde alle mulige dagsordener, som gjorde det svært at blive enige. Nogle ville have, at vi skulle indrette alt efter muslimerne. Andre ville forbyde Dansk Folkeparti. Og det er jo altså ikke specielt frisindet,« siger Karen West, der fortæller, at foreningen i dag kører med et noget begrænset aktivitetsniveau.

Også organisationen Seksualpolitisk Forum opstod i 2007 som en protest imod en øget grad af puritanisme og forbudstænkning. Foreningen arbejder for »at påvirke den seksualpolitiske debat i Danmark og udlandet i en nøgtern og frisindet retning«. Og det er der i høj grad brug for, mener Vivi Hollænder, der er talsperson for foreningen:

»Folk som Poul Henningsen og Sten Hegeler (læge og sexolog) gjorde en kæmpe indsats for at få det seksuelle frisind på banen. Og det er vi nu ved at sætte over styr igen,« siger sexologen Vivi Hollænder. For 40 år siden frigjorde Danmark som det første land i verden pornografien - men i dag er frie tilgang til sex ved at miste sin position, mener hun.

»Blandt andet kommer der flere og flere indvendinger imod reklamer, fordi velmenende feminister mener, at kvinder bliver udnyttet, når de frivilligt udstiller deres egen seksualitet,« siger hun.

Hun henviser blandt andet til undertøjsproducenten JBS, der i 2007 blev tvunget til at trække en omstridt reklameserie tilbage, hvor en næsten afklædt sygeplejerske, en tjenestepige, en sekretær og en nonne snuser til et par herreunderbukser af mærket JBS. Reklamen fik hele seks store fagforbund samt Kvinderådet til at sende en fælles klage til forbrugerombudsmanden over reklamen, som de mente var sexistisk.

»Der er en gruppe af feminister, der tilsyneladende har en definition på kvindens seksualitet som den tilbageholdne og sarte seksualitet, der skal beskyttes mod mandens aggressive og voldsomme seksualitet. Og det er med til at fastholde kvindens seksualitet i et bestemt billede,« siger hun.

For nylig viste en Gallup-undersøgelse, at hele 53 procent af de danske kvinder i dag finder det utjekket og gammeldags at smide den øverste del af bikinien, når der skal slikkes sol i parken og på stranden, hvilket flere ser som endnu et tegn på, at frisindet har mistet sit tag i danskerne.

Tolerance og frisind

Ifølge Hans Grishauge, sekretariatsleder ved Kirkeligt Samfund i Vartov i København er mentalitetsændringen imidlertid en reaktion p, at det danske frisind de senere år er løbet løbsk:

»Jeg plejer at sammenligne frisind med at flyve med drage. Det er et fantastisk syn, når dragen svæver rundt højt oppe over dig, og du holder fast i snoren. Men i det øjeblik du slipper snoren, fordi du virkelig vil sætte den fri, så går det galt. Og det er det, jeg mener, er sket i Danmark. Vi har over en årrække sluppet snoren i det danske frisind, og nu ser vi modreaktionen i form af forbud, regler og øget detaillovgivning,« siger Hans Grishauge.

Simon Emil Ammitzbøll mener, at ændringen kom med udlændingedebatten:

»Det startede med diskussionen om udlændingepolitik. Altså hele ændringen i, hvordan vi ser på folk, der er anderledes end os selv. Nu har det så spredt sig til sundhedspolitik og mange andre områder,« siger han.

Ikke alle er imidlertid enige i, at det danske frisind er på retur. Ole Vind, der underviser på Grundtvigs Højskole i Frederiksborg, mener, at frisindet primært er en mentalitet: »Man strammer skruen i sin iver efter at forbedre os alle, men jeg mener ikke, at det truer frisindet. Det er ikke love, der sikrer frisindet. Love sikrer eksempelvis ytringsfriheden, men frisindet er mere en mentalitet. Det er en væsentlig forskel,« siger Ole Vind og tilføjer: »Selv om et flertal vil forbyde købesex, så har man jo i Danmark stadig lov til at have den holdning, at det ikke skal være forbudt. Frisind betyder ikke, at man overtager andres holdninger, men at man accepterer, at de har dem.«

Og dermed er der også en forskel på tolerance og frisind, mener han:

»Grundtvig sagde ‘frihed for Loke såvel som for Thor.’ Det var ikke et udtryk for tolerance. Han ville bekæmpe Loke som symbol, men det skulle være med åben pande. Det er frisind. I ordet tolerance kan der ligge det, at alle har lige så meget ret til at være der som andre. Det kan være en passiv holdning til andres måde at indrette sig på - uden at tage stilling til det,« siger Ole Vind.

Ove Korsgaard fra DPU mener dog ikke, at sådan et skel mellem tolerance og frisind giver mening:

»Der er en tradition for at skelne mellem frisind og tolerance i højskolekredse, men det skel har aldrig sagt mig noget. I den argumentation tillægger man de tolerante noget, som ikke ligger i tolerancebegrebet. Det bliver til lalletolerance. Man fortolker tolerance som et meget værdirelativistisk begreb. Så alt det negative bliver skudt over i begrebet tolerance og det positive over i frisind. Men grundlæggende betyder de to ord det samme.«