Swaziland er et lille overset kongedømme mellem Sydafrika og Mozambique. Et land, som jeg selv for bare et halvt år siden, end ikke vidste eksisterede. Et land, der på overfladen er solrigt og grønt, men hvor 69 pct. lever i fattigdom, 42 pct. af de gravide kvinder har AIDS, 40 pct. er arbejdsløse og gennemsnitslevealderen ligger og svinger helt nede på omkring 30 år. Et land som man med rette kan kalde Afrikas røvhul.
Det er et land, som stædigt holder fast på kultur og traditioner, der er knyttet til den diktatoriske konge. En konge, der stjæler fra de fattige og giver til sig selv, sine 13 koner og 40 børn. Statsøkonomien og kongens privatøkonomi er en stor pulje, så der er plads til flere store smarte tyske biler, jetfly og paladser til alle hans koner, så går pengene fra livsvigtige områder som uddannelse og sundhed. Dette ses jo tydeligt i tallene oven for.
Alligevel formår han at have en god del af befolkningens opbakning. Det er især den fattige og ofte uuddannede landbefolkning, som føler en dyb loyalitet med ham. Men det kan man godt lave om på, og det forsøger flere progressive kræfter i landet. Foundation for Social Economic Justice er en organisation, der går fra dør til dør og giver landbefolkningen uddannelse og integritet - og samtidig lærer dem om deres rettigheder og demokrati. Organisationer som disse må støttes og styrkes.
At komme til Swaziland er et kæmpe kulturchok for en privilegeret dansker, der værner om sine mange friheder og rettigheder. Jeg kan ikke undgå at undre mig over, hvorfor det er, at dele af Swazilands befolkning ikke kan se, at manden på ingen måder er i stand til at værne om sit land og sit folk, og i hvert fald slet ikke sidde enevældigt på magten?
Vi må handle straks
Jeg undrer mig dybt over, at verdenssamfundet kan overse et land, hvor tilstandene er så ekstremt ulyksalige og fortvivlende. Og hvad jeg som europæer og EU-borger er endnu mere flov over, er, at det er EU’s finanser, som i 2006 har været direkte ansvarlige for endnu engang at sikre kongen i den diktatoriske position, han befinder sig i. Godt nok står der i forfatningen fra 2006 en masse friheder og rettigheder, men samtidig står der også, at kongen er hævet over alle love.
Vi, som danskere og EUmedlemmer, støtter og anerkender indirekte en diktator, der lader sit folk leve under så umenneskelige forhold, trods det er muligt at gribe ind og ændre situationen. Når man så kontakter danske politikere angående Swazilands situation, og det være sig både Europa-Parlamentsmedlemmer og udenrigsordførere, får man blot det svar, at de er enige i, at situationen er kritisabel og at både Danmark og EU skal søge at ændre herpå, men samtidig at der ikke gøres noget lige nu. Det er dybt foruroligende og vi må handle straks.
Kommentarer
Hvis de ønsker at leve på den måde hvorfor SKAL vi så forsøge at ændre på deres levevis?
At de lever i hvad vi opfatter som et levende helvede berettiger os ikke til at gå ind og ødelægge deres kultur og samfund.
Hvis folk ønsker at leve i barbari og uciviliseret skal de have lov til - også selvom det betyder at de går til grunde og uddør.
EU støtter tyvagtig diktator
Hvordan støtter EU - med penge eller bare ved at acceptere regimet i Swaziland.
Alt andet end humanitær bistand til befolkningen, uden om kongen og hans regime er ikke acceptabelt.
Hmm, en kongelig familie der står over loven, en grundlov med frihedsrettigheder der ignoreres, en landbefolkning, som føler en dyb loyalitet med dem, hvor kender vi lige det fra?
Thomas Holm
Ja der behøver vi jo ikke at lede længe. Alligevel er det svært at drage en konsekvens af sammenligningen.
I Swaziland kan man ikke på den måde tale om et fælles “de” i forhold til holdninger til kongen, idet det meste af bybefolkningen er udannede, politisk aktive og ønsker at kongens magt bliver indskrænket gevaldigt - mens store dele af den fattige uudannede landbefolkning ønsker at holde fast i kongen, fordi han for dem repræsenterer deres kultur og identitet.
Den progesseive foreningen jeg nævner, der går fra dør til dør, har succes med at få folk til at forholde sig kritiske til kongen og hans magt i takt med at de hjælper dem med at komme i arbejde. Min opfordring går på at støtte disse organisationer, så forandringen sker indefra, når landet er klart til det. Jeg taler ikke om at trække vestligt demokrati ned over hovedet på swazierne og ødelægge deres kultur.
At afskaffe diktaturet fordrer ikke at man ædelægger kulturen.
Og til Hans Hansen, så har EU betalt for Swazilands grundlov, efter den tanke at en lov er bedre end ingen lov.
Men ud over den finansielle støtte, skulle Prins Henrik efter sigende også gå på jagt med kongen af Swaziland.