Oppositionen har optrappet striden på Christiansborg om Rigsrevisionen. Det sker med beskyldninger mod regeringen for at undergrave hele den kontrol af den offentlige forvaltning, som embedsmændene i Rigsrevisionen og de politisk udpegede statsrevisorer håndhæver.
Samtidig lægger De Konservative og Dansk Folkeparti luft til Venstres beskyldninger mod Rigsrevisionen og dens chef, Henrik Otbo, for at politisere med kritikken af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sagen om det offentliges betaling til privathospitalerne.
Socialdemokraternes statsrevisor, Mogens Lykketoft, og den radikale leder, Margrethe Vestager beskylder VK’s statsrevisorer, Helge Adam Møller (K) og Svend Erik Hovmand (V) for at have ladet sig presse af regeringen til af politiske hensyn at afstå fra at blåstemple Rigsrevisionens kritik af Løkke Rasmussen. De Radikales leder beskylder også regeringen for at tilbageholde oplysninger i selve betalingssagen.
»Jeg kan ikke frigøre mig for mistanke om, at her er lagt låg på, og der er ting, der er skjult,« siger Vestager.
Imens frikender De Konservative og Dansk Folkeparti Rigsrevisionen for at politisere, omend de støttede Venstres afvisning af kritikken af Løkke Rasmussen.
»Jeg mener ikke, at Rigsrevisonen generelt politiserer. Men Rigsrevisonen kan tage fejl,« siger den konservative statsrevisor Helge Adam Møller.
Også Dansk Folkepartis statsrevisor, Henrik Thorup, lægger luft til Venstre.
»Jeg har aldrig oplevet, at Rigsrevisionen politiserer,« siger Henrik Thorup.
Uenig i konklusion
Hermed står Venstre alene med sin kritik af Rigsrevisionen for at blande sig i det politiske slagsmål mellem regeringen og oppositionen om sundhedsvæsnet - det handler om beskyldningerne mod Løkke Rasmussen for at have sikret privathospitalerne overbetaling.
Statsministeren har personligt beskyldt Rigsrevisionen for at politisere. Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, har optrappet kritikken med en beskyldning mod rigsrevisor Henrik Otbo for at ville tørre kritikken af ham af på embedsmændene i Sundhedsministeriet, når rigsrevisoren selv kritiserer Sundhedsministeriet for at have været uvillig til at udlevere dokumenter.
Imens har oppositionen slået på, at Venstres felttog svækker Rigsrevisionens autoritet som Folketingets vagthund over for den offentlige forvaltning.
Dansk Folkeparti har hidtil forholdt sig tavse i striden, fordi Henrik Thorup som medlem af Danske Regioners bestyrelse og Region Hovedstaden erklærede sig inhabil og afstod fra at skrive under på statsrevisorernes næse til Løkke Rasmussen. DF-statsrevisoren siger nu, at han er uenig i konklusionen om, at Løkke Rasmussen »ikke har sikret, at de private sygehusydelser er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien«. Ligesom Helge Adam Møller mener han, at Rigsrevisionen gør sig skyldig i forståelsesfejl med den konklusion.
De Konservative og Dansk Folkeparti er også enige om at beskylde oppositionen for at politisere statsrevisorernes arbejde ved at vedtage udtalelser i forbindelse med næsen til statsministeren, som der ikke er dækning for i Rigsrevisionens rapport.
»Jeg har ikke oplevet før, at statsrevisorerne har rejst en kritik, som ikke har fulgt Rigsrevisionens rapporter,« siger Henrik Thorup.
ritzau
Kommentarer
Tjae, det er jo som helhed offentlighedens kontrolinstanser, der er mål for en bred gennemgang for tiden. Det drejer sig over en bred kant om en utilfredshed med anliggender, som er udløst af Regeringens omgang med kritikpunkter, som ikke kan forfølges i tilstrækkelig grad eller som direkte lægges hindringer i vejen: Rigs- og Statsrevisorerne, PET’s kontrolinstanser, evalueringen og anvendelsen omkring bistandsindsatsen, aktindsigten fra mediernes side, miljøindsatsens fremstilling og jeg ska’ gi’ dig. Der er mere end rigeligt at tage af. Og målet i langt hovedparten af kritikken drejer sig om Regeringens omgang med forholdet imellem sine egne ideologiske ambitioner på den ene side og så anvendelsen af Statens magtrelationer på den anden. Altså et misforhold imellem offentlighed i sammenhængene og bekvemmelighed for den styrende politiske interesse især over blokpolitikken, som den har vist sig udløst.
Og dét anliggende er der absolut ingen mening i at nedlægge i et moderne demokrati. Snarere tværtimod. Det er offentligheden, som er part i kritikken mere end oppositionen rent faktisk. Med et klart formuleret spørgsmål om, hvad i alverden det ér, som har udløst den massive kritik for den siddende Regering? Og i den forbindelse står termen: magt-arrogance i centrum. “There’s something fishy going on in The State of Denmark…
Håber Information fortsætter anstrengelserne.
Med venlig hilsen
Man burde egentlig også nævne det erkendte tab af forskningsfriheden fra Universiteternes side som et af hovedpunkterne - i kombination med fremkomsten af meningspushere som f.eks, CEPOS (den liberale tænketank). Altså et skred imod professionel og politisk besat meningsdannelse af mere eller mindre tvivlsom statistisk karakter fremfor en klarere opfølgning på dén forskning, der naturligt følger af såvel grundforskning som programforskning. Ikke mindst på det socialkritiske område. Kritik er en forudsætning for udvikling. Så enkelt kan det siges. De hurtige meninger, som søges belagt med en imponerende kompetence, står jo sjældent mål med en langt mere grundig indsigt i anliggenderne på sigt. Når der er tale om vagthunden og den type glammen…
Med venlig hilsen
VKO er virkelig gået over stregen her. Rigsrevisionen er uvildig, og at beskylde dem for politisering er ren levebrødspolitik.
Det er overordentligt kritisabelt, klokkeklar arrogance.
Helt enig med ovestående synspunkterne ang. regeringens magt-arrongance. Det er skræmmende hvor let al kritik gang på gang bliver affejet og af et flertal af folketinget.
-og det alt imens alle andre medier end information mest af alt har travlt med at finde ud af hvordan de skal vinkle Jønkes seneste spin.
Det er glædeligt at de konservative nu endelig med Helge Adam Møller i front erkender, at Rigsrevisionen ikke politiserede, som Løkke Rasmussen nok så frejdigt slyngede ud. Derimod virker Helge Adam Møllers nye forsvar for Løkke Rasmussens behandlingspris med, at Rigsrevisionen her har taget fejl i denne sag, ikke helt i overensstemmelse med de beregninger Lene Espersens var ude med i foråret.
Naturligvis handler også denne slagmark om ideologien i Venstre’s optik. Og i regeringssammenhæng om, hvornår man fra konservativt hold finder det betimeligt at stoppe op og tænke sig om.
Nu kan man jo mene, hvad man vil om en privatisering også af meningsdannelsen f.eks. udenom Universiteterne, men der er umiddelbart ingen tvivl om, at det bestemt ikke er en svækkelse eller underløbning af offentlighedens kontrolinstanser, der er mest relevant. Tværtimod. Det er snarere en direkte styrkelse af disse. Og det ligger det lidt tungt med for tiden.
Afvikler man kritik overmagtrelationer eller en ensidig prægning af debatten, omgår man offentligheden. Det kalder man også for beslaglæggelse. Sværere er dét såmænd ikke.
Så naturligvis kan man da til enhver tid rejse såvel uafhængigheden som kontrollen (revisionen) som spørgsmål i denne sammenhæng…
Med venlig hilsen
Viser alle denne strid ikke, at Danmark trænger til at få en Forfatningsdomstol, som Tyskland fik indført efter krigen. Med denne ændring kunne vi få en ny chance til at få en forstålig Grundlov, som Fogh Rasmussen fik forpurret med sin gennemtrumfning af kun en ændringen i Tronfølgeloven.
Hugo Barlach:
“hvornår man fra konservativt hold finder det betimeligt at stoppe op og tænke sig om.”
Hvem blandt Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe eller bagland skulle stå for denne proces?
Heinrich, der er masser af fornuftige konservative i baglandet - kender selv en del af dem - men hvad folketingsgruppen angår, har du nok ret. Det er vist ikke uden grund, Connie Hedergård foretrækker at opholde sig i udlandet!
Per Vadmand:
“der er masser af fornuftige konservative i baglandet”
Det tror jeg gerne. Der er formodentligt også mange fornuftige og velafbalancerede i Venstre bagland, som ligeledes er marginaliseret hinsides indflydelse disse år. Når Venstre regeringen på et tidspunkt ophører, kan man håbe, at de kommer frem i rampelyset…
Ja, når VKO-regeringen engang falder, bliver der forhåbentlig storvask internt i de to af partierne, der engang var hæderlige og anstændige.
Dorte Sørensen
Viser alle denne strid ikke, at Danmark trænger til at få en Forfatningsdomstol, som Tyskland fik indført efter krigen. Med denne ændring kunne vi få en ny chance til at få en forstålig Grundlov, som Fogh Rasmussen fik forpurret med sin gennemtrumfning af kun en ændringen i Tronfølgeloven.
Jo i allehøjeste grad. Grundloven bør afspejle og sikre at demokratiet ikke kan snigløbes af hverken yderliggående højre- venstre- eller religiøse kræfter, og fungerer uvildigt og sekulært af en uafhængig domstol, alt sammen med grundlovens strenge betingelser for ændringer.
Den tyske grundlov skulle vist være en af de bedste i verden. Den blev til i 1949 - 100 år efter den danske - og byggede på erfaringer, som ikke eksisterede da vor egen grundlov blev til.