Det er mindst én gang hævdet i Information, at Cepos er en dårekiste. Heri er jeg meget uenig. Det står langt værre til. Cepos hævder ud ad til, at de er en liberalistisk tænketank, der står for større frihed, men i virkeligheden er den en tredjeparts organisation, hvor de der betaler står og griner i baggrunden. Cepos er en af de mange tredjeparts organisationer, der er blevet til efter inspiration fra Edward L. Bernays dvs. grundlæggeren af Public Relation . Edward L. Bernays var en af de første, der forsøgte at manipulere den offentlige opinion ved hjælp af psykologiske teknikker. Cepos lever fuldt ud op til denne tradition.

Cepos er et sammensurium af en aflægger af American Enterprise Institute (AEI) og de borgerlige partier samt en række større virksomheder, herunder Danfoss, Saxo Bank, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Med andre ord, Cepos er en del af det verdensomspændende neokonservative netværk.

Cepos har George P. Shultz, udenrigsminister i Reagan-perioden, med i deres rådgivende komité og har Veronique de Rugy som forbindelsesofficer til AEI. De mest fremtrædende medstiftere af Cepos er Martin Ågerup, David Gress, professor Bent Jensen og Christopher Arzrouni.

En lobbyorganisation?

Fra USA ved man, at hvis man systematisk over fem til 10 år søger at påvirke offentligheden og politikere, vil man få et ikke uvæsentligt fodaftryk på de politiske beslutninger. Derfor har en række store danske virksomheder tegnet medlemskab af Cepos. Med andre ord, Cepos er også en lobbyorganisation, der arbejder langsigtet.

Tænk engang, at Christopher Arzrouni er regeringsrådgiver, David Gress er kanonmedlem og Bent Jensen jagter spøgelser, samtidig med at alle tre er medstiftere af lobbyorganisationen Cepos.

Cepos’ medlemsskare består af en række personer uden tilknytning til de politiske partier og som på enhver måde er gode demokrater. De er blevet narret ind i Cepos ud fra den idealistiske målsætning. De er med andre blevet kanonføde for Cepos og det neokonservative netværk.

Indoktrinering

Hvorfor er en tilsyneladende fornuftig politiker som Uffe Ellemann-Jensen medlem af Cepos? Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at være pga. Cepos’ fraser, men sådanne fraser vil en dreven politiker ikke hoppe på. Den egentlige baggrund er, at AEI har været med i netværket omkring Det Hvide Hus med deraf følgende kontaktmuligheder.

Cepos hævder, at de har oprettet et universitet, hvor man forsøger at uddanne en række studerende i ‘frimarkedstænkning’ og hvor øvelser i retorik, i argumentation, i at skrive og tale offentligt indgår med vægt i uddannelsen. Dette har intet med et universitet at gøre, men er derimod en søndagsskole til indoktrinering, agitation og markedsføring af en ideologi. Det er helt legalt, hvad de gør, men at kalde det et universitet er mildest talt en overdrivelse.

Cepos har mindste en gang fremført det synspunkt, at man bør ansætte flere personer med en ‘frimarkedstænkning’ i det offentlige. Med andre ord: man skal ansætte personer med en bestemt ideologi og ikke faglige kvalifikationer. Man føler sig helt hensat til universiteterne i 1970’er, hvor man i flæng ansatte tumpede med en ‘marxisttænkning’. Nu skal det blot være tumpede med en ‘frimarkedstænkning’.

Landsforræder?

Cepos er efter min mening en trussel mod Danmark på grund af de tætte kontakter til AEI og dermed til Det Hvide Hus. Dette er dokumenteret flere gange. AEI har legitimeret og været involveret i beslutningsprocessen op til krigen i Irak. Cepos har derfor indirekte et ansvar ved ikke at sige fra. Cepos har systematisk opbygget kontakter til en fremmed magt godt nok pr. stedfortræder. Nogen vil derfor knytte ordet ‘landsforræder’ til Cepos i denne anledning.

Efterretningstjenesterne bør holde øje med Cepos og hele det neokonservative netværk. Havde efterretningstjenesten gjort dette, f.eks. ved blot at følge med på internettet, havde man været fuldt ud orienteret om baggrunden for krigen i Irak og måske holdt Danmark ude. Jeg håber, at efterretningstjenesterne for fremtiden også holder øje med Cepos, således at regering og Folketing kan være velinformeret om netværkets hensigter.

Det bliver interessant at se, når de amerikanske arkiver bliver åbnet, hvilke uofficielle forbindelser, der har været mellem Det Hvide Hus/AEI/ Cepos og medlemmer af regeringspartierne.

Dårekiste eller ej - historikerne bliver ikke arbejdsløse.

Klaus Flemløse er cand.scient., aktu

Denne artikel er anbefalet af: