Mærsks gyldne regnskaber taber pusten

I 2006 ville Danmarks største virksomhed Mærsk være dobbelt så stor om et år. Det blev ikke til noget, for økonomien skranter fælt og der er blevet luget ud på chefgangen. Nu vil storforbrugeren af bunkerolie i stedet være det 'grønneste' rederi i verden. Og det haster, mener eksperter

Nøje registrering og solid planlægning efterfulgt af endnu mere planlægning. Det er rygraden i Danmarks største globale virksomhed og verdens største containerrederi Mærsk Line - den største del af Mærsk-koncernen - og det er en af årsagerne til, at det kan undre, at Mærsk er havnet som et forkøbt og forbygget rederi med opankrede skibe og andre, som nu sejler meget langsomt.

Der er ikke nok at lave. En dansk megakoncern med den største ejerandel i et pengeinstitut er så trængt, at staten har stillet en ekstraordinær garanti på 100 milliarder kr. til Danske Bank. Dertil supermarkedsdelen - Netto, Føtex og Bilka - som sammen med energi- og olieforretningerne ser økonomisk fornuftige ud, hvis blot olieprisen ikke falder, men gerne kravler opad igen.

En periode på kun tre år viser det enorme sceneskift: Uagtet at der nu bliver sparet, tusinder medarbejdere allerede er fyret, så bliver 2009 et økonomisk meget ringe år. Tilbage i 2006 udkom bogen Søderberg - Mand af Mærsk .

To erhvervsjournalister på Berlingske Tidende løftede sløret for, at der skulle fart på. Den mangeårige skibsreder Jess Søderberg havde allerede udviklet og løftet koncernen, og han havde til og med transformeret den ellers tilknappede virksomhed til lidt mere moderne åbenhed. Dog ikke mere end, at journalisterne Jens Chr. Hansen og Søren Domino uden helt præcis kildeangivelse beskrev, hvordan succesen ville vokse ind i himlen.

»Fremtiden for A. P. Møller de næste to-tre år er lagt fast med fortsatte investeringer i oliefelter, skibe, havneterminaler, og detailhandel. Der skal sættes endnu mere fart i opkøbene, og målsætningen er en fordobling af omsætning frem til 2010. Det nødvendiggør investeringer på 250-300 milliarder kroner,« lyder det interne overordnede strategioplæg.

Fra 2007 går det tilbage

Containerforretningen skal øge sin markedsandel på verdens have til mindst 25 procent, og det vil kræve ét eller to store betydende opkøb på størrelse med P&O Nedlloyd.

Købet af rederiet P&O Nedlloyd var det hidtil største virksomhedskøb og sammenlægningen af de to rederier var alt andet end problemfrit. Men i 2006 stod Søderberg og formanden for Mærsk, også kaldet Danmarks mægtigste erhvervsmand, Michael Pram Rasmussen, skulder ved skulder.

»Jess Søderbergs force er, at han er effektiv og fokuseret i en grad, der har været stærkt medvirkende til at udvikle gruppen til den globale virksomhed, den er i dag. Alt i tæt parløb med hr. Mærsk Mc-Kinney Møller og siden mig som formand,h sagde Michael Pram Rasmussen i bogen, hvor det også blev beskrevet, at man i hovedkvarteret på Esplanaden så langt længere end blot til 2010. Alle muligheder for nye forretninger »til vands, til lands og i luften« blev undersøgt.

Men seks-otte måneder senere i midten af 2007 var parløbet slut. Jess Søderberg historie. Omend aktiekursen var ekstremt høj - en enkelt aktie kostede cirka 70.000 kr. svirrede rygterne fra de mange anonyme med ét. Helt modsat tidligere hed det sig, at den tidligere så imponerende skibereder havde gjort meget galt.

Luger ud på chefgangen

Med fyresedlen i hånden forsvandt kontorudsigten over Københavns Havn med Operaen på Holmen på den anden side, Mærsk Mc-Kinney Møllers gave til Danmark. Søderberg var langt fra den eneste, hvis karriere stoppede brat. Der blev ryddet ud på øverste etage blandt mangeårige medarbejdere.

Mens han for en tid forsvandt i glemslen, for så efterfølgende at dukke op igen som bestyrelsesmedlem i en anden dansk gigant, Carlsberg, var en ny chef trådt til i toppen af Mærsk. Den tidligere topchef for netop den danske ølgigant, Nils Smedegaard Andersen, som på sin tidligere arbejdsplads viste, at nok vil han gerne købe op, men samtidig især beviste, at det at fyre ansatte og skære til ikke ligger ham fjernt. En form for virksomhedsledelse - om man kan lide den eller ej - der får analytikerne til at juble og aktiekursen til at stige, endnu inden kniven har forladt skeden.

I mange år har det heddet sig, at Mærsk er moder til mottoet om »rettidig omhu«. Kort sagt med finesse at købe billigt og sælge dyrt.

»Det er bevist før, at det kunne lade sig gøre i Mærsk, men hvor er det blevet af denne gang,« spørger en mangeårig rederidirektør.

Med den globale krise er det nu billigt som aldrig før at købe virksomheder og få bygget skibe for den sags skyld. Ikke på det A.P. Møller ejede Lindø Værft på Fyn, hvor det sidste store containerskib er bygget, og mange af medarbejderne sendt hjem. Men på store arbejdspladser i Asien hungrer man efter beskæftigelse. Svaret er nej.

Det er rent faktisk Mærsk, der nu hvor aktien koster cirka 30.000 kroner, som sælger fra. Og nu skal der knivskarpt satses på »lønsomhed« og »organisk vækst«.

To stort opslåede nyheder i forrige uge viste vejen: Berlingske Tidende skrev, at det var slut med at købe flere skibe. Et historisk kursskifte. Når der skal investeres, vil det ske i energiaktiviteterne. Forklaringen er den simple, at der er markant underskud på at sejle med for mange tomme containere. Udmeldingen blev allerede dagen efter fulgt op i det finansielle nyhedsbureau, Bloomberg News, hvor Mærsk Line-chefen, Eivind Kolding, sagde at der også bliver underskud næste år. Så fik aktiekursen endnu et hug nedad.

Som om det ikke er nok, ligger et andet problem lavt i horisonten. Det er knap så skadeligt for miljøet at sejle varer i stedet for at transportere dem med fly, lastbil eller tog, men det ændrer ikke ved, at verdens rederier igennem mange år har været og er nogle af de store miljøsyndere. Fagbladet Ingeniøren har lavet illustrative sammenligninger: »En liter tung bunkerolie driver verdens største containerskib, Emma Mærsk, 4,5 meter frem. Det er hovedårsagen til, at CO2 -udslippet fra Mærsks containerskibe og boreplatforme er lige så stort som Danmarks samlede udslip.«

Et andet miljøbelastende citat også fra februar i år er: »Skibsflåden hos Mærsk udleder så store mængder svovldioxid, at det svarer til 12 gange klodens samlede antal af personbiler. De høje udledninger skyldes skibenes brug af den meget svovlholdige fuelolie, men der har været filtre til at fjerne svovlen på markedet i 20 år.«

Ved forårets generalforsamling blev der sat fokus på, at Mærsk vil arbejde for at reducere udslippet af CO2 , og gerne vil have det ind i en plan for de de næste fem-otte år. Men den tålmodighed har klimaminister Connie Hedegaard (K) ikke: »Fra Danmarks og EU's side har vi givet IMO (International Maritime Organization, red. ) frist til oktober i år til selv at finde en løsning. Ellers må skibsfarten ind i den bindende, globale klimaaftale, som vi arbejder på kan indgås på klimakonferencen i København i 2009,« sagde hun ved samme lejlighed.

Hvor det ender er naturligvis for tidligt at sige, men formentlig kommer afgifter til at være en del af aftalen. De skal så formentlig væltes over på de i forvejen for få kunder, og den øvelse har tidligere vist sig svær i transportindustrien. Om den nuværende situation skrev Nils Smedegaard Andersen i medarbejderavisen i Mærsk Post:

»Jeg er sikker på, at vi vil være i stand til at håndtere de nødvendige forandringer, så vi kommer igennem og ud på den anden side den økonomiske krise. Det vil blive svært og hårdt til tider, men det vil lykkes«.

Hårde tider venter medarbejderne. Langt fra alt er, hvad det var engang. Selv Mærsk Mc-Kinney Møller har sat sin 73 fods lyseblå lystyacht Klem VII til salg for 19 millioner kroner. Men her er det ikke den globale krise, som har væltet privatøkonomien for Danmarks rigeste mand. En Swan 82 er på vej fra værftet i Finland og skulle gerne være i havn, når han fylder 96 den 13. i denne måned.

idag@informationd.k

Fakta

Mærsks containerflåde udgør i dag 416 skibe, hvoraf de 237 er chartrede skibe. Koncernen havde i 2007 110.000 ansatte.

Koncernen omsatte i:
2006: 260 mia. kr. Overskuddet var på 16 mia. kr.

2008: 311 mia. kr. Overskuddet var på 17 mia. kr.

2009: I februar hed det, at overskuddet bliver 11 mia. kr., men med de seneste meldinger bliver det givet mindre.

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu