Opslag til denne artikel

Emneord:frisind, religionsdebat
Organisationer:Undervisningsministeriet, Viborg Kommune
Steder:Danmark, Lemvig

Der findes store og drabelige religionskrige, der udkæmpes med våben på fremmede kontinenter. Og så findes der mindre og mere tilforladelige af slagsen, som udkæmpes med ord - lige nu og her - i Danmark, nærmere bestemt i Vestjylland, fem kilometer øst for Lemvig.

»Fadervor, du som er i himlene, helliget vorde dit navn, komme dit rige…«

På Nørre Nissum Skole er den næstsidste dag før skolernes sommerferie ikke anderledes end årets øvrige. Som sædvanlig har de knap 400 elever taget opstilling på lige rækker i den store fællessal. Og som sædvanlig indledes morgensamlingen med fadervor:

»…ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere…«

En lærer, der har taget plads bag en talerstol forrest i salen, beder for. Enkelte elever står med foldede hænder og sænkede hoveder. Nogle mumler med. Andre tripper utålmodigt på stedet med flakkende øjne og urolige arme.

»…og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.«

De har prøvet det før, eleverne på Nørre Nissum Skole. Fadervor har været et fast indslag ved alle morgensamlinger siden skolen blev grundlagt i 1975 - og før det bad man også fadervor på den gamle skole. Det er en fast tradition. Men på det seneste er traditionen kommet under pres.

Forkyndelse

Det hele begyndte, da Annette Andersen, mor til en dreng i børnehaveklassen på Nørre Nissum Skole, klagede til skolebestyrelsen over, at hendes seks-årige søn blev påduttet den kristne bøn. Det kom der ikke noget ud af, så hun allierede sig i stedet med den ateistiske forening Humanistisk Samfund, der allerede kørte en lignende sag fra Houlkærskolen i Viborg Kommune. Med argumentet om at fadervor er udtryk for forkyndelse og dermed i modstrid med folkeskolelovens bestemmelser, lykkedes det at køre sagen hele vejen op til Undervisningsminister Bertel Haarder. Han slog for nylig fast, at det må være »op til lokal beslutning at træffe afgørelse om, hvordan man finder det mest hensigtsmæssigt at indrette sig på området.«

Men dermed er det sidste ord langt fra sagt i sagen. Ifølge Humanistisk Samfund strider beslutningen mod menneskerettighedernes afsnit om mindretalsbeskyttelse.

»Skolen er ikke til for at prædike et bestemt religiøst livssyn. Og det er uanset, om der er et flertal eller et mindretal, der går ind for det lokalt. Det her er ikke et spørgsmål om demokrati, det er et spørgsmål om mindretalsbeskyttelse, og derfor egner spørgsmålet sig ikke til lokal afgørelse,« siger foreningens talsmand Erik Bertram Jensen.

Men sådan ser man ikke på det i Nørre Nissum.

»Jeg mener, det er utidig indblanding,« siger skoleleder Jens Jørn Porup, da Information efter dagens morgensamling inviteres til en kop kaffe på skolens kontor.

»Humanistisk Samfund skulle stikke en finger i jorden og gøre et forsøg på at forstå, hvordan vi gør tingene herude. De har talt om, at fadervor er et overgreb på børnene, hvilket er helt ude i hampen, så længe det vi gør, er i overensstemmelse med forældrenes ønsker. Siden sagen begyndte at rulle, har vi fået mere end 200 positive tilkendegivelser fra forældre, der ønsker, at vi skal fortsætte med fadervor på skolen,« siger Jens Jørn Porup.

Humanistisk Samfund argumenterer for deres sag ud fra værdier som frihed og frisind, men Jens Jørn Porup mener, det er den humanistiske forening, der mangler frisind.

»Ifølge loven har vi som skole frihed til at beslutte, om der skal bedes fadervor eller ej. Den frihed har vi valgt at benytte os af, og så skal en eller anden humanistisk forening ikke forsøge at komme og tage den frihed fra os,« siger han.

Presset fra Humanistisk Samfund har dog fået Jens Jørn Porup til at slække en anelse på reglerne. Hvor fadervor tidligere var obligatorisk har eleverne nu mulighed for at blive fritaget for bøn. Jens Jørn Porup indrømmer dog, at det ville give praktiske problemer, hvis 20 elever pludselig bad sig frabedt fra bønnen.

»Men i praksis beder vi alligevel alle sammen, så det er ikke noget problem,« siger han.

Men det er netop problemet i en nøddeskal, mener Erik Bertram Jensen. Skolens pragmatiske indstilling til udøvelsen af fadervor tager nemlig slet ikke højde for den sociale tvang, der omgiver hele seancen.

»Selv om eleverne rent formelt kan blive fritaget, hvis forældrene ønsker det, så ved vi af erfaring, at de færreste forældre benytter sig af det, fordi det medfører en stigmatisering af børnene. Hvis der er noget, børn ikke kan lide, så er det at stå uden for et fællesskab, og derfor viger mange forældre tilbage for at gøre indsigelser,« siger han.

Den nye leder

Det er ikke kun ateisterne i Humanistisk Samfund, der vil have fadervor ud af folkeskolen. På Gudum Skole, blot fem kilometer fra Nørre Nissum, tiltrådte Vibeke Windfeld Lund for halvandet år siden posten som ny afdelingsleder. En af hendes første - og mest kontroversielle beslutninger - har været at afvikle skolens årelange tradition med fadervor til morgensamling. Det er da heller ikke sket uden protester, fortæller hun.

»Jeg er blandt andet blevet ringet op af en forælder, der spurgte, hvorfor jeg ville ‘tage bønnen fra børnene’. Der er en stærk indremissionsk tradition her i området, og jeg tror, mange er bange for, at kristendommen er ved at miste sit tag i folket. Det kan man bestemt også synes, er en skam, men det er bare ikke folkeskolens opgave at rette op på det,« siger Vibeke Windfeld Lund, der understreger, at hendes synspunkt er principielt og ikke ideologisk funderet.

»Jeg er selv troende. Men principielt mener jeg, at folkeskolen bør holde sig fra at forkynde - og det er det, man gør, når man beder. Det handler ikke kun om, at man folder hænderne. Det handler om, at man anerkender, at der er en autoritet over én selv.«

Mangel på frisind?

Tilbage på Nørre Nissum Skole anerkender Jens Jørn Porup den nye skoleleders betragtninger. Men han er langt fra enig i dem.

»Jeg mener, det er vigtigt at give eleverne en platform, de kan tage udgangspunkt i. Og jeg er sikker på, at hvis I møder nogle af vores elever om 10 år, så vil de være taknemlige for, at de i sin tid bad fadervor,« siger Jens Jørn Porup, der mener, at ideen om at udrydde fadervor er et udslag af misforstået frisind. Fadervor er nemlig kun et problem for dem, der vil gøre det til et problem.

»Undervisningsministeriet bakker os op. Skolebestyrelsen bakker os op. Børnene synes, det er hyggeligt. Hvorfor skal en enkelt utilfreds forælder så få lov til at ødelægge det hele? Det synes jeg ikke er udtryk for særlig stort frisind. Desuden er der jo frit skolevalg. Så man kan bare flytte sit barn til en anden skole, hvis man er utilfreds med, at vi beder fadervor her,« siger han.

Spørger man Erik Bertram Jensen kan det imidlertid aldrig være et udtryk for frisind, når man med kristen forkyndelse forsøger at tvinge et bestemt religiøst livssyn ned i halsen på eleverne.

»Hvis skolen skal være for alle, bliver den nødt til at være livssynsneutral. Ved at prædike en bestemt religion, udelukker man de ikke-religiøse og dem med en anden religiøs opfattelse. Det er ikke frisind, det er indoktrinering,« siger han og uddyber:

»Det er ikke folkeskolens opgave at forkynde, men at oplyse til et selvvalg, som eleverne kan foretage, når de er modne nok. De forældre, der gerne selv vil have lov til at påvirke deres barns syn på religion, får ikke lov til det, så længe skolen forkynder med bøn.«

Den udlægning af frisind kan også Vibeke Windfeld Lund tilslutte sig.

»For mig er frisind, at man selv kan få lov til at tage stilling. Det stiller fadervor sig ikke direkte i vejen for. Men man kan sige, at eleverne bliver hjulpet rigeligt godt på vej i deres valg,« siger hun diplomatisk.

Ifølge Jens Jørn Porup er det imidlertid kun positivt, at skolen sender eleverne i vej med et sundt værdisæt i bagagen.

»Så kan man altid, når man bliver ældre, være uenig eller enig. Men i det mindste har man dog et sted at tage afsæt,« siger han.

- Men det ændrer vel ikke på, at der stadig er tale om kristen forkyndelse. Synes du, det hører hjemme i en folkeskole?

»Kald det, hvad du vil. Hvis man ikke vil anerkende, at man er en del af en kristen kultur, så synes jeg, man mangler noget.«

Frikvarter

Klokken har netop ringet ud til det store frikvarter. Information fanger en flok elever fra 5. klasse i en af skolens aulaer. De fleste har ikke noget imod at bede fadervor. Men de færreste er klar over, hvorfor de gør det.

»Det ville egentlig være rart at vide, hvor lang tid, man har gjort det - og hvorfor man kom på det,« siger en pige, der hedder Nanna.

Klassekammeraten Nicoline har et bud:

»Måske er det, fordi man engang troede, at man fik en bedre dag, hvis man bad. Men jeg ved ikke, hvorfor vi stadig gør det.«

Det har Kasper til gengæld et bud på:

»Det er fordi, det er en tradition. Det er blevet en selvfølge,« forklarer han.

»Men ville det ikke give mere mening, hvis vi var en kristen skole,« siger en pige, der hedder Ida.

»Måske er vi bare mere kristne her end på andre skoler,« foreslår Nanna, der selv har et guldkors hængende i en kæde omkring halsen.

Lidt længere henne ad gangen sidder 8. klasserne og venter på at blive kaldt ind til årsprøve i historie.

»Jeg synes, det er helt i orden at vi beder fadervor,« siger en fyr der hedder Matthias.

»Det er jo ikke lige frem sådan, at de tvinger os til at gøre det,« siger han.

Det er Jens fra 8. a enig i.

»Jeg kom hertil ovre fra Gudum Skole for et par år siden. Dengang bad vi også fadervor derovre, men nu er der kommet en ny inspektør, der ikke mener, man skal blande religion og skole sammen,« siger han og holder en lille tænkepause:

»Men så forstår jeg bare ikke, hvorfor vi stadig har kristendomskundskab.«

Fakta: Fem skarpe spørgsmål

Erik Bertram Jensen, Humanistisk Samfund

– Erik Bertram Jensen, hvad er frisind for dig?

»Det er, at man i sit syn ikke er bundet af dogmer. Man er fri af dogmer og dermed åben over for andre og andres dialog om at finde frem til sandheden – eller i det mindste diskutere sandheden.«

– Men bliver frisind på den måde ikke det samme som ikke at have nogen holdning overhovedet: Bare vi er værdineutrale, så er vi frisindede?

»Nej, for vores frisind hænger sammen med vores demokratiopfattelse og vores ytringsfrihedsopfattelse. Der skal være pluralisme, der skal være plads til alle. Og det er en del af frisindet, at der er plads til alle. At man ikke har bundet sig til en bestemt sandhed og kun dyrker den ene sandhed.«

– Betyder det ikke bare, at der kun bliver plads til relativisme?
»Jeg mener, demokratiet og ytringsfriheden er absolut. Det er ikke en relativisme i den forstand, at alt er lige godt. Vi ønsker ikke at give nogen frihed til at undertrykke andre. På den måde er den absolut.«
– Og du mener, man giver frihed til at nogen undertrykker andre, hvis man for eksempel tillader morgenbøn?

»Ja«

– Hvad vil du så sige til det store flertal af forældre på Nørre Nissum skole, der er glade for traditionen og gerne vil beholde den?

»I mine øjne bliver en uskik ikke mere rigtig af, at den har fundet sted i mange år. Vi ønsker ikke at fratage folk muligheden for at dyrke deres religion. Det har de rig lejlighed til andre steder i samfundet. Vi vil heller ikke forbyde, at man i dansktimerne analyserer en salme eller synger den, for det er en del af vores kultur, som eleverne skal lære at kende. Vi vil med andre ord ikke fjerne kristendommen fra skolen. Men vi vil fjerne forkyndelsen.«