BEIRUT - Efter mere end tre ugers rungende tavshed tog eks-præsident Ali Hashemi Rafsanjani omsider ordet i den ‘udmattelseskrig’, der føres i det iranske oligarki om valgresultatet 12. juni.

»Jeg tror ikke, at nogen ved deres fulde fem kan være tilfreds med de omstændigheder, der har fundet sted,« sagde den 75-årige Rafsanjani, da han i mandags mødtes med familiemedlemmer til anholdte aktivister. Rafsanjani er Irans næstmægtigste mand, i hvert fald formelt, som formand for Ekspertrådet, der har beføjelser til at udnævne og afsætte den åndelige leder, og for Forligsrådet, der har til opgave at mægle mellem parlament og de teologiske magtorganer; Vogternes Råd og den åndelige leder.

Dagen for Rafsanjanis genopstanden fra de tavses brigade var valgt med omhu - 6.juli fejredes fødslen af den fjerde kalif, Ali, shia-trosretningens største ‘helgen’ og grundlægger.

Også Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, brugte mærkedagen til at meddele sig, og nu i en mere forsonlig tone, end da han i sin fredagsbøn-prædiken i ugen efter valget beordrede demonstrationernes ophør.

»Det er naturligt, at nogle er deprimerede over, at deres foretrukne præsidentkandidat fejlede,« sagde han. »Men selvom Den Islamiske Republiks ledere kan være uenige om visse sager, er de forenede mod enhver fjende, hvis landets uafhængighed er på spil,« sagde han med inddirekte henvisning til regimets påstand om, at udenlandske kræfter og iranske modstandsgrupper i udlandet stod bag urolighederne i ugen efter valget, hvor »20 uromagere og otte martyrer fra Basij-militsen blev dræbt«, som det hed i en meddelelse fra Revolutionsgarden.

Regimet har med anholdelser af otte lokalt ansatte på den britiske Teheran-ambassade søgt at ‘bevise’ britisk påvirkning af urolighederne - påstanden har historisk resonans tilbage til 1953, da briterne og CIA stod bag et kup mod daværende premierminister Mossadeq, der nationaliserede britiske olieselskaber i Iran. Og den har aktuel resonans i styrets utilfredshed med BBC’s farsi-sprogede tv-kanal, der gik i luften for et års tiden siden.

Aktivist død efter tortur

Bortset fra en enkelt var alle ambassade-anholdte løsladt før weekenden, ligesom myndighederne har meddelt, at mere end halvdelen af de ca. 1000 anholdte under urolighederne er løsladt - resten afventer retssager for ‘vandalisme mod offentlig ejendom’ og ‘handlinger mod den nationale sikkerhed’. En anholdt aktivist, et medlem af den slagne præsidentkandidattt Mir-Hossein Musavis kampagnekontor i byen Mashhad, er ifølge reform-hjemmesiden Norooznews død efter tortur i varetægt. Således gentager Revolutionsgarden, der i løbet af mandagen vedkendte sig ansvaret for den overordnede sikkerhed efter 12. juni-valget, shah-regimets fejltagelser.

»Og det kommer til at svie til dem,« sagde en kommentator ved den kristne avis An-Nahar i Beirut. »På torsdag er det 10-årsdagen for studenterurolighederne i 1999, hvor du vil se demonstranter på gaderne i Irans byer, og det bliver værre efter de traditionelle 40 dages sorg over ofrene for urolighederne. Nu har iranerne lugtet, at diktaturet er usikkert, så nu ruller lavinen.«

Meget tyder på, at lavinen ikke kan stoppes - og ikke kun råbene fra Teherans tage, Allah-u-akbar (Gud er almægtig), der har til formål at signalere, at denne krise ikke har noget med Vesten at gøre, men handler om en ‘renselse’ af det religiøst baserede samfundssystem.

De slagne præsident-kandidater, Mir-Hossein Musavi og Mehdi Karoubi samt den tidligere reformpræsident, Mohammad Khatami og nu også Ali Hashemi Rafsanjani fastholder deres kritik af valghandlingen som ren og skær svindel.

Musavis hjemmeside hævdede i weekenden, at 14 millioner falske stemmesedler blev trykt før valget, og at vælgere blev betalt for at stemme på den siddende præsident, Mahmoud Ahmadinejad, der blev erklæret nominel vinder med en overvægt på 2-1.

Ved at fastholde deres protest mod valget går de fire ledende politikere åbent imod den åndelige leder, ayatollah Khameneis gentagne godkendelser af valget, og i løbet af weekenden fik de opbakning fra to sider: Rafsanjanis politiske baggrundsgruppe - eller parti, om man vil - Kargozaran - og den største teologiske gruppering i den hellige præste-by, Qom, kaldet Forbundet af Forskere og Lærere, der har symbolsk indflydelse (»men ingen våben,« som et vittigt hoved sagde). Begge grupper erklærede valget for ulovligt og fordømte myndighedernes militante håndtering af protest-demonstrationerne.

Qom rører på sig

»Det er højst betydningsfuldt,« kommenterede professor Ali Ansari, St. Andrews universitet i Skotland og en af Europas kapaciteter på Iran. »Det viser, at striden end ikke er nær en bilæggelse,« sagde han til The Times i London. En anden analytiker kalder i London-avisen Qom-erklæringerne for »teologisk mytteri,« og »første gang nogen sinde en gruppe højtstående ayatollaher går åbent imod den åndelige leder«.

Qom er tillige med Najaf i Irak de teologiske centre for shia-udgaven af islam, og som følge af Saddam Husseins pogromer mod shia-gejstlige har Qom de senere år indtaget den absolutte førerstilling. Nitten eller tyve stor-ayatollaher præsiderer over læreanstalter, seminarer og præsteskoler, hvoraf nogle får tilskud fra staten mens andre - og de mest betydningsfulde - er selv-finansierende i kraft af de troendes bidrag til den enkelte ledende ayatollah. En af disse, stor-ayatollah Bayat Zanjani, kaldte valget »yderst tvivlsomt« og dets efterspil for »mere beklageligt med masse-arrestationer, censur, internet-blokering og - mest beklageligt - vores landsmænds martyrier, som kaldes uromagere«.

Men regimets hardlinere synes indtil videre at stå fast. Den konservative avis Keyhan har således krævet Musavi og Khatami straffet som agenter for fremmede magter og for forræderi. Og Revolutionsgardens chef, general Ali Jafari, har sagt, at »der er tale om en ny fase i revolutionen og den politiske kamp, og vi må alle forstå dens dimensioner«. Det tør siges.