Opslag til denne artikel

Emneord:finanskrisen, ældrebyrden
Organisationer:Aalborg Universitet, EU, Eurostat, FN, IMF, RUC
Steder:Danmark, Europa

Selvom finanskrisen har ramt de vestlige økonomier som en syngende lussing, man ikke har set mage til siden 30’erne, venter der større problemer ude i fremtiden.

Fordi vi lever længere og får færre børn, vil udgifterne til pensioner, hospitaler og ældrepleje i fremtiden gøre et langt større indhug i de vestlige økonomier.

Det viser en ny rapport fra Den Internationale Valutafond, IMF.

»På trods af de store skatteudgifter, som finanskrisen har skabt, er den største trussel mod betalingsevnen på lang sigt - i det mindste i de udviklede lande - den ugunstige befolkningsudvikling,« står der i rapporten Fiscal Implications of the Global Economic and Financial Crisis , som IMF udgav i sidste måned.

I rapporten bliver det slået fast, at de ekstra skatteudgifter, som finanskrisen har skabt, kun udgør ca. 11 procent af, hvad den såkaldte ældrebyrde kommer til at koste de vestlige lande.

Flere gamle end børn

Det udskældte begreb ‘ældrebyrde’ dækker over befolkningsudviklingen i de vestlige lande, hvor andelen af ældre vokser markant, mens andelen af unge i den arbejdsdygtige alder samtidig falder. Antallet af ældre har for længst overhalet antallet af børn i de udviklede lande, og FN forudser, at andelen af ældre vil vokse, så hver tredje er over 60 år i 2050, mens næsten hver tiende er over 80 år.

Ifølge IMF bliver de vestlige lande nødt til at handle nu, hvis ikke de skal ende i gevaldige problemer.

»At udskyde de nødvendige reformer vil formodentlig resultere i større og mere smertefulde tilpasninger senere,« står der i rapporten, som slår fast, at den bedste kur er at hæve pensionsalderen.

I Danmark er udviklingen imidlertid gået præcis den modsatte vej. Mens politikerne har indgået velfærdsforlig og efterlønsreform for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, kunne Information i går beskrive, at danskerne går tidligere på pension. I 2007 gik danskerne således i snit et år tidligere på pension, end de gjorde i 2001.

Per H. Jensen er professor i velfærdsstatsforskning ved Aalborg Universitet og forsker i, hvorfor folk trækker sig fra arbejdsmarkedet. Ifølge ham kan man ikke få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet alene gennem velfærdsreformer.

Hans forskning viser, at det langt bedre kan betale sig at bruge gulerod frem for stok.

»Det, der skal til for at fastholde folk, er ordentlige arbejdsforhold. Dem, der bliver lang tid på arbejdsmarkedet, bliver der, fordi de selv synes, de har et godt arbejde, en god løn og en god relation til deres kollegaer og deres chef,« siger Per H. Jensen.

Ifølge Bent Greve, som er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC, er der imidlertid heller ikke nogen grund til at ligge søvnløs over udviklingen, hvis man er dansker.

»Det er ikke så mærkeligt, at tilbagetrækningsalderen i Danmark er faldet de seneste seks år, for hvis man kigger på det over en lang tidsperiode, så har det været sådan, at når vi er blevet rigere, så har vi også valgt at få længere ferie og kortere arbejdsdag,« siger Bent Greve, som mener, at problemerne vil løse sig selv.

Flere vil arbejde mere

»Når først det går dårligere for økonomien, så vil der også være nogle, der vælger at arbejde mere. De vil simpelthen sige: ‘Vi bliver nødt til at tage et år mere, for vi tør ikke stole på, at vi kan klare os for de penge, vi har’,« siger han.

Bent Greve mener i det hele taget, at man skal tage truslen om ældrebyrden med et gran salt, og han advarer mod at tro, at man kan skue 30-40 år frem i tiden.

»Man skal altså ikke have læst meget historie for at vide, at de forudsigelser, der er lavet af både dansk økonomi og dansk velfærdsudvikling, sjældent har ramt særligt præcist,« siger han og tilføjer, at der f.eks. kan ske teknologiske landvindinger, som ændrer fuldstændigt på ældreplejen, sygehusvæsnet og arbejdsmarkedet. Han understreger også, at selvom danskerne kommer til at leve længere, er det ikke syge, men raske og effektive år, der bliver lagt til levetiden, og han mener derfor, at meget vil kunne løses ved at lave modeller, hvor tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet bliver kombineret med forskellige deltidsmodeller.

»Det skal ske i samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, sådan at arbejdsgiverne bliver bedre til at kigge på, hvad de kan gøre for at få folk til at blive måske ikke på fuld tid, men så på deltid eller 10 til 12 timer om ugen,« siger Bent Greve.

Når man kigger ud i Europa, er Danmark da også et af de lande, der er bedst rustede til at imødegå udfordringerne, bl.a. fordi vi har haft en forholdsvis høj fertilitet. Ifølge EU’s statistiske kontor Eurostat vil der være 100 danskere til at forsørge 43 pensionister over 65 år i 2060, og det betyder, at Danmark ligger på andenpladsen over de lande i Europa, der vil få den mindste forsørgerbyrde.