Opslag til denne artikel

Emneord:G8-topmøder, globale klimaforandringer
Personer:Hu Jintao, José Manuel Barroso, Manmohan Singh, Nicolas Sarkozy
Organisationer:EU, EU-Kommissionen, NASA, The New York Times
Steder:Canada, Frankrig, Grønland, Indien, Kina, København

‘Dramatisk svækkelse af hav-isen i Arktis’.

Sådan lyder overskriften på en pressemeddelelse, udsendt af den amerikanske rumfartsadministration NASA, netop som de politiske ledere fra verdens mægtigste lande i går satte sig sammen i den italienske by l’Aquila for bl.a. at forhandle om, hvordan den globale opvarmning kan bremses.

Mens de seneste forlydender fra l’Aquila går på, at G8-lederne er i fuld gang med at udtynde deres fælles klimaløfter, melder det statslige amerikanske forskningscenter, at isen i havet omkring Nordpolen hastigt bliver tyndere.

»Indtil for nylig overlevede størstedelen af den arktiske havis mindst én sommer og ofte adskillige. Men tingene har ændret sig dramatisk,« lyder advarslen fra NASA.

»Den sæsonbestemte is - dvs. is som smelter og fryser igen hvert år - udgør 70 procent af den arktiske havis ved vintertid - en stigning fra 40-50 procent i 1980’erne og 1990’erne. Tykkere is, der overlever to eller flere år, udgør nu kun 10 procent af isdækket om vinteren, et fald fra 30-40 procent.«

NASA konstaterer, at de nye satellitdata, der dokumenterer isens faldende tykkelse, »er et yderligere bevis på den hastige, løbende transformation af isdækket i Arktis.«

Den tynde, etårige vinter-is er langt mere sårbar over for sommerafsmeltning, vind og storm og fremskynder derfor formentlig det tidspunkt, hvor den globale opvarmning gør Nordpolen helt isfri om sommeren.

Ifølge det amerikanske National Snow and Ice Data Centre (NSIDC) er den årlige sommerafsmeltning netop nu i fuld gang, p.t. med et istab, der er 700.000 kvadratkilometer større end det gennemsnitlige istab på samme tidspunkt i perioden 1979-2000.

»Langtidstendensen er en reduktion på 3,3 procent (af sommerisens udstrækning, red. ) pr. tiår, svarende til 40.100 kvadratkilometer is pr. år i gennemsnit,« oplyser NSIDC.

Stop før to grader

Klimaforskerne siger, at den globale opvarmning skal bremses længst muligt under to graders temperaturstigning, hvis risikoen for en fuldstændig smeltning af den arktiske havis og Grønlands indlandsis skal begrænses. Det kræver ifølge de seneste vurderinger, at de globale CO2-udledninger mindskes med 60-70 procent i 2050, herunder med 80-95 procent for i-landenes vedkommende.

De politiske ledere i G8-gruppen og i den 17 nationer store gruppe af i- og u-lande, Major Economies Forum (MEF) der holder sit eget møde i l’Aquila i dag, meldes imidlertid på tilbagetog, når det gælder forpligtelser til at gøre noget aktivt ved klimatruslen. I udkast til sluterklæringer fra de to møder var der omtale af både en klimatisk smertetærskel på to graders opvarmning og et ‘efterstræbelsesværdigt’ mål på 50 procemt globale CO2-reduktioner i 2050, herunder 80 procent. i i-landene.

Men en forberedende forhandling tirsdag aften på ministerniveau i MEF-gruppen førte til, at man slettede 50 procent-målet. Det var Kina og Indien, der afviste formuleringen om et 2050-mål, fordi de rige lande fortsat ikke vil forpligte sig på et tilstrækkelig ambitiøst CO2-reduktionsmål på kort sigt, dvs. for 2020.

»Det, vi oplever i dag, er konsekvenserne af mere end to århundreders industriel aktivitet og livsstil med højt forbrug i i-landene. De må tage det historiske ansvar på sig,« sagde Indiens premierminister, Manmohan Singh, ved sin afrejse til MEF-mødet.

Med henvisning til videnskaben kræver Kina, Indien og de øvrige u-lande 40 procent CO2-reduktion i i-landene i 2020, men de hidtil afgivne løfter fra de rige lande svarer kun til 10-15 procent reduktion. Mere blev tilsyneladende ikke tilbudt ved tirsdagens forberedende MEF-forhandling, og derfor trak Kina og Indien deres støtte til 2050-målet.

Kinas præsident, Hu Jintao, forlod allerede onsdag morgen l’Aquila før starten på de egentlige forhandlinger, angiveligt for at tage sig af urolighederne i Kinas vestlige provins.

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, holdt i går fast i vigtigheden af et højt ambitionsniveau.

»Vi er kun 150 dage fra København. Vi bør ikke glemme, at vi er nødt til at gøre fremskridt nu for at blive i stand til at finde en aftale i København,« sagde Barroso.

Det er bare vanskeligt at se, hvordan der kan gøres fremskridt, hvis ikke i-landene er villige til at levere klimaløfter, der kan skabe tillid blandt de store u-lande. En talsmand for Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, sagde i går, at G8-landene står fast på viljen til et fælles globalt mål i 2050 på 50 procent reduktion, hvorimod de rige ikke indbyrdes har kunnet enes om det fælles, ambitiøse mål for 2020, som u-landene har forlangt

»Hvad de siger er,: ‘Vi stoler simpelthen ikke på jer’. Det er samme fastslåste situation, som vi oplevede sidste år, da Bush var præsident,« siger Alden Meyer, klimaekspert hos Union of Concerned Scientists, til New York Times.

Græsrodsprotester

Miljøorganisationen Greenpeace sendte i går billeder hjem fra den smeltende iskant mellem Grønland og Canada, hvor man har et hold internationale klimaforskere på plads for at følge udviklingen. Samtidig besatte 100 Greenpeace-aktivister fra 18 lande fire italienske kulkraftværker i protest mod de politiske lederes manglende klimahandling.

»Den type klimahandling, som G8-lederne lægger på bordet, vil føre til flere CO2-forurenende kraftværker som dette,« sagde Greenpeace-aktivist Julien Vincent i et telefon-interview fra toppen af en kraftværksskorsten i Brindisi.

Den uafhængige analysevirksomhed Point Carbon spåede i går, at der er mere end 50 procent chance for at opnå en klima-aftale i København til december, hvis det lykkes den amerikanske kongres at få en klimalovgivning vedtaget i tide. Aftalens sandsynlige ambitions-niveau er mere tvivlsomt.

»Hvis en aftale bliver indgået, forventer vi, at målet bliver 15 procent (CO2-reduktion) i 2020, målt i forhold til 1990-niveauet,« siger direktør Kjetil Røine, Point Carbon.

Vedtager Kongressen ikke en klimalov inden december, tvivler Røine på, at der kan opnås en aftale, som f.eks. EU kan acceptere.