Opslag til denne artikel

Emneord:kunstig befrugtning
Organisationer:Aarhus Universitet, Etisk Råd
Steder:Danmark, Newcastle

Kunstig sæd bør ikke bruges til at fremstille børn, lyder det fra to medlemmer af etisk råd, efter at det tidligere på ugen kom frem, at forskere ved Newcaslte University har formået at producere kunstig sæd ved hjælp af stamceller. På sigt vil en mand med dårlig sædkvalitet formentlig kunne blive far til et ‘biologisk barn’ ved hjælp af den kunstigt fremstillede sæd.

Men det bør man ikke tillade, mener Etisk Råd-medlem Thomas G. Jensen, der er professor og genforsker på Aarhus Universitet:

»Det vil være uforsvarligt at bruge teknikken til at fremstille børn. Man ved på nuværende tidspunkt ikke, om cellerne er normale. Hvis det skulle lykkes at lave børn ud fra denne form for kunstig befrugtning, så ville man ikke vide, hvilke langtidseffekter det kan have for børnene. Så der er al mulig grund til ikke at bruge metoden til at fremstille børn,« siger han.

Befrugtningsindustri

Samme holdning har hans kollega i Etisk Råd, journalist og foredragsholder Klavs Birkholm. Han mener, at det principielt er problematisk at fjerne forplantningen fra mennesket:

»Det her er endnu et skridt i retning af, at befrugtningsindustrien overtager den menneskelige forplantning. Flere får lavet børn kunstigt, og det mener jeg, at der skal bremses op for. Det er et problem, at vi ikke interesserer os for, at sædkvaliteten bliver dårligere, men i stedet finder teknologiske måder at dispensere for den dårlige sædkvalitet,« siger Klavs Birkholm. Han mener, at det er vigtigt at holde fast i, at der er en grund til, at vi er født som henholdsvis mænd og kvinder:

»Det ender med, at vi er den eneste race, der ikke kan formere sig selv, og det er ikke rart at tænke på. For hvad vil det så sige at være mand, og hvad vil det sige at være kvinde,« siger Klavs Birkholm og tilføjer:

»Vi har ind til nu opfattet kærlighed og artens videreførsel som meningen med livet - og den har jeg ikke lyst til at skifte ud.«

Klavs Birkholm er helt indforstået med, at et forbud vil betyde, at der er folk, der ikke kan få børn, selvom det ville være teknisk muligt:

»Alt, hvad vi gør som samfund i sundhedsvæsenet, er prioriteringer, og jeg ser ingen grund til at prioritere det her område. Vi er allerede for mange mennesker på jorden, så hvorfor skulle vi så kunstigt frembringe endnu flere. Der er masser af børn, der mangler forældre. Hvorfor skulle vi efterkomme et kulturelt bestemt ønske om, at vi vil have børn med vores egne gener. Der er så mange andre ting i sundhedssystemet, man kan prioritere.«

Dermed ikke sagt, at den nye opfindelse fra Newcastle University er overflødig. Ifølge Thomas G. Jensen fra Aarhus Universitet, er der tale om væsentlige forskningsresultater:

»Det her åbner for vigtige studier i, hvorfor mange mænd har nedsat sædkvalitet. Der vil metoden virkelig kunne give store fremskidt, og det mener jeg er meget vigtigere end at fremtvinge endnu en teknologi til kunstig befrugtning,« siger Thomas G. Jensen.

Samme holdning har Klavs Birkholm:

»Det tyder på, at de nye kunstige sædceller kan bruges til af få større viden om, hvordan man kan få bedre sæd - og det er positivt. Forskningsperspektiverne er fine, men derfor skal det ikke kunne bruges som behandling,« siger Klavs Birkholm, som mener, at det er på tide, at vi i Danmark begynder at diskutere, hvor langt vi vil gå i forhold til kunstig befrugtning:

»Det er en vigtig diskussion, men den er stort set fraværende i den offentlige debat i dag. Det er helt uvant for både befolkningen og politikerne at diskutere bioetik, men det er et emne, der burde stå højt på dagsordenen. For det har betydning for hele den måde, vi indretter os på,« siger Klavs Birkholm og tilføjer:

»Det her er jo en oplagt anledning til at tage emnet op.«