Barroso er gidsel i kampen om Europas mest magtfulde post

Det er jagten på topposter og magtfordeligen mellem medlemslande og Unionen, der er i spil, når kampen om formandsskabet for Kommissionen trækker i langdrag. Imens må klimapakker og finanskrise vente

Han er de folkevalgtes gidsel, Jose Manuel Barroso, for mens den 54-årige portugiser gennem den sidste måned har hængt i røret til nyvalgte Europa-parlamentarikere for at vende modstand til støtte, har de købt tid til forhandling.

Europas statsledere har formelt nomineret Barroso, der er eneste kandidat til pos-ten som formand for Europa- Kommissionen, men et flertal af liberalisterne (ALDE), den yderste venstrefløj og de europæiske socialdemokrater (PES) i parlamentet holder Barroso på pinebænken. I mindst to måneder.

Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt »respekterer parlamentets behov for tid, men vil samtidig arbejde for en hurtig løsning«, sagde han efter topmødet i Stockholm tirsdag, hvor Barrosos genvalg blev sat på hold til midten af september.

Parlamentet krævede tid til at overveje Barroso, men ingen lyttede. Nu er de nødt til at lytte.

Parlamentets fod i døren bør ses i lyset af, at Lissabon- Traktaten formentlig træder i kraft med et irsk ja den 2. oktober.

I så fald skal fremtidige formænd for Kommissionen godkendes, før Det Europæiske Råd nominerer en kandidat, hvilket giver parlamentet øget magt, påpeger Dr. Anthony Zito fra University of Newcastle:

»Parlamentet forventer langt større indflydelse ved de her nomineringer. De siger jo ikke, at de vil blokere for Barroso, men de siger, at det er en proces, hvori de spiller en vigtig rolle,« siger han og henviser til udtalelsen fra de europæiske socialdemokraters leder, Martin Schultz (PES), om, at »parlamentet ikke blot er et gummistempel«.

»Parlamentet er i en evolutionsproces, og de vil ikke underkendes af Europas statsledere længere«, siger Dr. Anthony Zito.

Forberedelserne til klima-topmødet i København og håndteringen af finanskrisen burde være i fuld gang, men de næste to måneder står Europa uden en politisk leder. To måneder er uendelige i en politisk virkelighed, hvor de europæiske borgere i forvejen opfatter Unionen som et bureaukratisk maskineri med lidt for velbetalte revisorer.

Særligt irerne vil ikke blive opmuntret til at stemme ja til Lissabon-Traktaten i det omfang, at annoncerede politiske begivenheder som Barrosos genvalg d. 15. juli bliver forsinket to måneder. Nu falder afgørelsen først et par uger før folkeafstemningen i Irland den 2. oktober.

Barroso vil sandsynligvis være moden til forhandling under sådanne omstændigheder, mener Ove K. Pedersen, der er professor i offentlig administration på Copenhagen Business School.

»Hverken formandsposten eller Barroso er på spil. Det her er en regulær magtkamp om, hvad de forskellige politiske grupper kan få ud af at stemme på Barroso,« siger han.

Chefanalytiker i tænketanken European Policy Centre, Antonio Missiroli, er enig.

»De politiske grupper bakker ikke op om Barroso, før de har fordelt topposterne. Først og fremmest handler det om magtdelingen i Europa-Parlamentet,« siger han.

Poster i spil

Der er seks topposter i Kommissionen, Det Europæiske Råd og parlamentet, der skal fordeles.

»Barroso tilhører kristendemokraterne (EPP), som har flest mandater i parlamentet og med ham som formand for Kommissionen, så får EPP to poster mere,« siger han.

»Så kan de liberale (ALDE) og socialdemokraterne (PES) slås om de to sidste poster,« siger Antonio Missiroli.

Dagen efter Europa-Parlamentets møde med det svenske formandsskab i Stockholm i sidste uge, der endte med en udsættelse af Barrosos genvalg, pegede lederen af parlamentets største politiske gruppe, kristendemokraternes (EPP) Wilfred Martens, på sin kandidat til præsidentposten i parlamentet. Den 59-årige kristendemokrat og tidligere polske premierminster, Jerzy Buzek

»Jerzy Buzek spillede en nøglerolle under kommunist-regimet ved at promovere frihed og demokrati i Polen. Han vil være en glimrende præsident for Europa-Parlamentet, fordi han altid har været dedikeret til det europæiske projekt og værdier,« sagde Martens.

Dén post har den tidligere liberale leder, Graham Watson, ellers kampagneret voldsomt for, indtil han onsdag trak sig »for at give sin støtte til Buzek sammen med de tre store politiske familier«, stod der i pressemeddelelsen med henvisning til socialdemokraterne, de liberale og kristendemokraterne.

»Hvis Barroso bliver formand for Kommissionen, og Jercy Buzek bliver præsident for parlamentet, så bliver det spændende, hvem Buzek skal dele sit mandat med,« siger Antonio Missiroli med henvisning til, at den fem-årige mandatperiode altid deles af to politiske familier. Socialdemokraterne - eller undtagelsesvist - de liberale.

Erstatning for Solana

De europæiske socialdemokrater (PES) har dog ikke glimret ved deres politiske strategi under denne magtdeling.

PES' tyske formand, Martin Schultz, annoncerede gruppens protest omtrent samtidig med, at den tyske kansler, Angela Merkel og Sarkozy gav deres støtte til Barrosos genvalg.

»Ikke alle de europæiske socialdemokrater er imod Barroso, og der er ingen tvivl om, at Schultz mødte modstand i sin gruppe, da han begyndte at gå imod Barroso,« siger Antonio Missiroli.

Alligevel så det tirsdag ud til, at Martin Schultz (PES) bliver præsident for parlamentet i anden mandatperiode efter Jercy Buzek (EPP), og det efterlader den tidligere liberale leder, Graham Watson (ALDE) i et terning-spil om unionens tre sidste topposter og udvalgsposterne.

»Selvom de liberale ikke bliver en del af magtdelingsaftalen i parlamentet, får de sandsynligvis en toppost, fordi de er en vigtig politisk familie med folk i mange regeringer,« siger Missiroli.

Der skal findes en vicepræsident for Kommissionen, en præsident for Det Europæiske Råd, når Lissabon- Traktateten formentlig ratificeres. Og en erstatning for Javier Solana, der også i denne uge meddelte, at han ikke genopstiller til efteråret efter ti år på posten som EU's høje repræsentant for udenrigs- og forsvarsanliggender.

Noget for noget

Det er ikke kun parlamentet, der vinder ved at lade Barroso hænge lidt. Selvom Europas ledere formelt har givet deres støtte til Barroso, er den ikke uforbeholden, mener Ove K. Pedersen:

»De nationale regeringer har stadig noget at forhandle med,« siger han.

Særligt er medlemslandene interesserede i, hvordan og hvor omfattende Barroso har tænkt sig at fortolke Stabilitetspagten, der sætter en tre procent grænse for statslig gæld: »Tyskland har allerede nu svært ved at overholde tre procent grænsen for gæld, ligesom engelske og franske liberale også har en interesse i at afklare, hvor liberalt de kan få Barroso til at fortolke Stabilitetspagten, inden de giver ham opbakning,« vurderer han.

»De grønne har haft en væsentlig fremgang i Tyskland og Frankrig på bekostning af socialisterne, og de vil have kontrol med Barroso, så de eksempelvis kan sikre sig, at kommende vækstpakker bliver grønne og bæredygtige.«

Det tyske valg

Netop Tyskland har en særlig interesse i, at Barroso ikke bliver genvalgt før efter det tyske valg den 27. september.

De to store koalitionspartier, de konservative i CDU og socialdemokraterne i SPD er på vej ud i valgkamp mod hinanden. CDU står til størst fremgang, og hvis alle skal blive tilfredse under politiske forhandlinger, kan det udløse kommissærposter til SDP. Derfor vil de tyske socialdemokrater helst vente med at pege på en kandidat.

»Alternativt kan CDU håbe på en sådan fremgang, at de ikke nødvendigvis indgår i en koalition med SPD, og de derved kan begrunde, at de skal have begge kommissærposter, så er det en styrkelse af deres regerings position«, siger Ove K. Pedersen.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu