Den er blevet renset for nogle af de mest kontroversielle bestemmelser om, at en mand har ret til sex med sin hustru tre gange om ugen, og at en kvinde ikke må forlade hjemmet alene. Men den familielov for Afghanistans shia-mindretal, der i foråret affødte et internationalt ramaskrig, er nu, i en revideret udgave, igen sendt til godkendelse i parlamentet.

»Der har været et par mindre ændringer, men ikke nok,« siger menneskeretsaktivisten Wazhma Frough, der har været rådgiver for ministeriet i processen. Hun mener, at presset fra de konservative religiøse ledere har været så massivt, at justitsministeriet har valgt at beholde en række dybt krænkende bestemmelser.

»For eksempel kan en mand, hvis hans kone afviser hans seksuelle krav, nægte hende mad,« siger Wazhma Frough til den britiske avis Independent. Udover den bestemmelse indholder loven også stadig et afsnit om, at en voldtægtsmand kan gifte sig med sit offer som bod, og godkender i praksis børneægteskaber, skriver Independent.

Heller ikke Human Rights Watch Afghanistan-ekpert, Rachel Reed, mener, at forbedringerne i lovteksten er nok.

»En del af det er bare sproglige omformuleringer. Og så er der endda nye dybt problematiske elementer. For det første, at manden kun er forpligtet til at give en kvinde husholdning, hvis hun lever op til sine ægteskabelige forpligtelse. For det andet, at en mand skal betale erstatning, hvis han skader et mindreårigt barn under sex. Det legaliserer jo reelt den type seksuel omgang,« siger Rachel Reed.

Malek Sitez, jurist og Afghanistan-ekspert ved Institut for Menneskerettigheder i København, har fulgt lovarbejdet tæt. Han mener, at der er en række forbedringer i den nye tekst, men bekræfter, at loven åbner op for at fratage en kvinde mad. Det er uden tvivl en konsekvens af forhandlinger med de religiøse shia-ledere, siger Malek Sitez.

»Karzai er midt i en valgkamp og han vil ikke skubbe shiitterne væk,« siger Malek Sitez.

Der er valg i Afghanistan d. 20 august. Ved sidste valg fik shia-partierne omkring 15 procent af stemmerne.

Presset

I slutningen af maj underskrev præsident Karzai en lov, der sikrede mænd fra Afghanistans shia-mindretal, der udgør omkring 15 procent af befolkningen, retten til ægteskabelig sex uden samtykke. Med mindre hustruen kunne sandsynliggøre, at hun var syg, havde en mand ret til sex med sin kone hver fjerde aften, uanset hvad hun måtte mene. FN’s udviklingsorgan UNDP vurderede, at loven reelt legaliserer voldtægt, og det internationale pres på Karzai voksede.

Barack Obama betegnede loven som ‘afskyelig’, og Gordon Brown understregede, at Storbritannien »ikke ville tolerere det«.

I Kabul affødte loven store demonstrationer. Hundredvis af shia-kvinder gik på gaden og blev angrebet af mandlige moddemonstranter.

Havde ikke læst loven

»Det var i høj grad den internationale fordømmelse, der gjorde, at loven ikke gik igennem, men det var bestemt også et resultat af presset fra det afghanske civilsamfund. Forløbet illustrerer, at det nytter at støtte de grupper, der arbejder for menneskerettigheder,« under streger Malek Sitez. Han deltog i et møde med Karzai om loven sammen med en række andre menneksretsorganistioner. Karzai havde her forklaret, at han ikke havde læst lovteksten, før han skrev under.

»Havde han læst den, ville han aldrig have underskrevet, fortalte han. Og det er sandsynligt, at det faktisk er rigtigt; at det var nogle af hans rådgivere, der havde sagt, at den kunne han bare skrive under på. Han var derfor overrasket over, at sagen fik det omfang,« siger Sitez, der håber, at loven også denne gang vil møde modstand. »Jeg tror, at der er mange i parlamentet, der ikke vil acceptere den,« siger Malek Sitez.

Det afghanske parlament er ligesom det danske i øjeblikket på ferie. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller oplyser, at han på et møde i Trieste den 26. juni endnu en gang advarede den afghanske udenrigsminister Spanta mod det omtalte lovforslag, og at der tilsyneladende er en ny udgave af lovforslaget på vej, som udenrigsministeriet via den danske ambassade i Kabul arbejder på at få at se:

»De første reaktioner fra afghanske NGOer tyder på, at der fortsat kan være problematiske artikler i lovforslaget. Hvis det er rigtigt, vil vi naturligvis reagere prompte, som det også var tilfældet med det første forslag. Nu må vi imidlertid se teksten først.«

Sagt om familielovgivningen

Da den oprindelige familielov blev underskrevet, affødte det stærke protester fra både afghanske og vestlige politikere og aktivister:

Loven er ’værre end under Taleban’, og ’alle der taler imod den, bliver beskyldt for at være imod islam,’ sagde senator Humaira Namati, medlem af det afghanske parliament, og Fawzia Koofi, ligeledes parlamentmedlem, sagde: ’Alle de anstrengelser, der er blevet gjort de sidste syv år for at forbedre kvinders rettigheder, vil nu blive undermineret.’

Soraya Sobhrang, leder af Afghanistan Independent Human Rights Commissions afdelingen for kvinderettigheder, kritiserede Vesten for at tie om loven: ’Hvad det internationale samfund har gjort, er skamfuldt. Hvis de havde involveret sig mere, kunne vi have stoppet loven’.

Til Human Rights Watch sagde en afghansk aktivist: ’Det eneste, afghanske kvinder ønsker, er at være frie, og det er derfor, vi protesterer. Denne lov er tåbelig, kvinder kan ikke tro, at den er virkelig. De forsøger at fratage os vores friheder.’