BERLIN - Verdens mest ambitiøse grønne energiprojekt er ved at tage form. Det består i en storstilet plan om at sammenkoble en kæde af gigantiske soldrevne kraftværker i Nordafrikas ørken, og allerede ved udgangen af næste årti vil disse kunne levere strøm til Europas hjem og fabrikker.

I denne uge mødes et konsortium af 20 tyske virksomheder i München for at tilrettelægge finansieringen det omfattende projekt, Desertec, som menes at ville koste i omegnen af 400 milliarder euro. Planen støttes af kansler Angela Merkels regering og flere kendte virksomheder i tysk erhvervs- og finansliv, herunder Siemens, Deutsche Bank, og energiselskaber RWE og E.ON. Også spanske og italienske energikoncerner vil deltage i München-mødet foruden repræsentanter fra Den Arabiske Liga og tænketanken Romklubben. > > > >

Energieksperter har beregnet, at Desertec-projektet vil kunne dække mindst 15 procent af EU’s behov og være i drift allerede i 2019. I 2050, skønnes det, vil solkraftværkernes bidrag kunne nå op på mellem 20 og 25 pct. Der er endnu ikke sat navn på, hvilke lande der skal huse disse kraftværker - Desertecs idémagere taler blot om en »perlerække« af soltermiske anlæg over hele Nordafrikas ørken. Kraftværkerne vil udnytte spejle til at koncentrere solens stråler, der ville blive brugt til at opvarme vand, der kan drive dampturbiner. Denne proces vil angiveligt være billigere og mere effektiv end den gængse form for solenergi, hvor solceller anvendes til at omsætte solens stråler til elektricitet.

Spild var hindring

Projektet omfatter også en plan om at oprette et nyt ‘super-transmissionsnet’ af højspændingsledninger fra Mahgreb-ørkenen til Europa. Hans Müller-Steinhagen, forskningschef for tyske Aerospace, har forsket i projektet for den tyske regering. Projektet har ifølge ham eksisteret på idéplanet i årevis, men indtil nu har investorerne ladet sig afskrække af de eksorbitante udgifter til etablering af infrastruktur.

Professor Müller-Steinhagen oplyser, at lignende projekter har været under udvikling i det vestlige USA i årevis, men uden at opnå noget afgørende gennembrud.

»Solvarmekraftværker blev for år tilbage bygget i Californien og Nevada, men folk mistede interessen for dem, da fossile brændstoffer blev så billige, at prisen på solkraft ikke længere var konkurrencedygtig,« siger han.

Projekter af Desertecs omfang er hidtil ikke blevet igangsat på grund af de enorme problemer, der er forbundet med at levere elektricitet til forbrugere, der kan bo hundredvis af kilometer borte. Den største hindring er, at jo længere væk elektriciteten skal transporteres, desto mere af den vil gå til spilde. Men nu hævder Siemens at have løst problemet. Alfons Benziger, en talsmand for den tyske ingeniør-gigant, som har været involveret i opbygningen af store hydroelektriske kraftværker i Indien og Kina, udtaler således:

»Vi har udviklet en såkaldt højspændings-jævnstrømstransmission. Med dette system er der muligt at transportere energi over store afstande uden væsentlige tab. Vi udnytter allerede denne proces på kraftværker i Indien og Kina.«

Andree Böhling, der er energianalytiker for Greenpeace Tyskland, har kun rosende ord om Desertec:

»Initiativet er et af de mest intelligente svar på verdens miljømæssige og industrielle problemer,« siger han.

Munich Re, et af verdens største genforsikringsselskaber, er blandt de investorer, som er blevet overtalt til at investere i projektet, efter at have konstateret en støt stigning i antallet af de fordringer, som virksomheden har måttet opfylde som følge af skader relateret til klimaforandringer. > > > >

Solimperialisme

Imidlertid fremfører Tysklands største solenergi selskab, SolarWorld, den indvending, at Nordafrika er for risikabel en placering.

»At etablere solkraftværker i politisk ustabile lande åbner for samme form for afhængighed, som vi kender i forbindelse med olie,« siger Frank Asbeck, virksomhedens administrerende direktør.

Andre kritikere mener, at valget af forholdsvis fattige nordafrikanske lande som placering for et sofistikeret europæisk-solenergiprojekt er udtryk for en ny form for »solimperialisme«.

Lars Josefsson, leder af den svenske energigigant Vattenfall, afviser projektet på grund af den potentielle risiko for terrorangreb. Men Desertecs tilhængere, deriblandt den tyske konservative politiker Friedbert Pflüger, hævder, at faren for at kernekraftværker bliver udsat for terror udgør en langt større trussel. Han påpeger, at der er planer om at konstruere en række atomreaktorer i Nordafrika - alene Egypten har planer om at bygge fem. Pflüger pointerer desuden, at risikoen for politisk motiveret energiafbrydelser efter russisk forbillede, kan undgås, hvis solnettet udstyres med tilstrækkeligt mange leveringskanaler.

Han advarer dog også om, at politiske modsætningsforhold kan blive den vigtigste anstødssten.

»Det er ikke Europa, som skal afgøre, om ørkenen kan bruges som energiressource - det er landene i Nordafrika,« sagde han i sidste uge.

»Og indtil videre har disse lande ikke været inddraget i dialogen overhovedet, eller i al fald kun på meget begrænset niveau.«

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen