Flygtningenævnet fanget mellem ja og nej

Hvert år afgør Flygtningenævnet, om hundreder af asylansøgere har krav på beskyttelse eller skal forlade Danmark. Og der er ingen appelmulighed.

Men noget kunne tyde på, at Flygtningenævnet forvalter sin magt på en måde, som gør det umuligt at forstå, hvilket grundlag de træffer deres beslutninger på. Når det kommer til afslag til asylansøgere fra det centrale Irak, kan det således være endog meget vanskeligt at gennemskue, hvad der får nævnet til at gå imod FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Og det er i strid med dansk lov.

»Såfremt Flygtningenævnet ikke er enige med UNHCR’s vurdering af den faktiske situation i Irak, vil det være i strid med Forvaltningslovens begrundelsespligt, hvis nævnet ikke klargør dette i præmisserne for en afgørelse, hvor de giver afslag på opholdstilladelse i strid med UNHCR’s anbefalinger,« siger ekspert i forvaltningsret professor, dr.jur. ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen.

Information har forelagt ham et typisk eksempel på en afgørelse fra Flygtningenævnet. Der er tale om et afslag fra 2008 til en asylansøger fra det centrale Irak.

Nævnet anfører, at UNHCR’s seneste rapport indgår som en af de baggrundskilder, de baserer deres afgørelse på, og skriver med reference til rapporten:

»Menneskerettighedskrænkelser og sekterisk vold finder fortsat sted i betydeligt omfang, ligesom der ikke er sket politiske fremskridt i landet. Den overordnede situation i landet er ustabil og uforudsigelig. UNHCR anbefaler derfor fortsat, at asylansøgere fra det centrale og sydlige Irak meddeles konventionsstatus.«

Alligevel bliver afgørelsen altså et afslag. Og spørger man Carsten Henrichsen, kan det kun skyldes, at nævnet ikke anfægter UNHCR’s vurdering af den faktiske situation i Irak - hvis nævnet altså overholder loven.

»De lægger jo ingen kilder frem, som modsiger UNHCR. Og det har de pligt til, hvis de er uenige med UNHCR om situationen i Irak,« siger han og henviser til, at Flygtningenævnet i henhold til Forvaltningsloven skal redegøre for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Ja eller nej?

Med andre ord må man antage, at Flygtningenævnet anerkender, at menneskerettighedskrænkelser og sekterisk vold finder sted i betydeligt omfang i det centrale Irak. Det kan virke paradoksalt, da Danmark nu er begyndt at tvangshjemsende mennesker til området. Information har derfor henvendt sig til formanden for Flygtningenævnet, Bent Ove Jespersen, for at spørge, om nævnet virkelig er enig i UNHCR’s vurdering af den faktiske situation i Irak. Ja eller nej?

»UNHCR’s guidelines vedrørende Irak indeholder en beskrivelse af forholdene i landet og en række anbefalinger om behandlingen af asylansøgninger fra irakiske statsborgere. Der er tale om et generelt papir, som Flygtningenævnet tillægger væsentlig betydning i forbindelse med nævnets konkrete asylsagsbehandling,« svarer Bent Ove Jespersen i en mail til Information.

Bent Ove Jespersen vælger altså ikke at svare på spørgsmålet. Og det er der måske en grund til.

Havde han svaret ‘nej, vi kan ikke tilslutte os UNHCR’s vurdering’, ville det altså ifølge Carsten Henrichsen være ensbetydende med at erkende, at Flygtningenævnet bryder Forvaltningsloven, da det ikke fremgår af deres afgørelser, hvorfor de bestrider UNHCR’s vurdering.

Havde han til gengæld svaret ja, vi er enige i UNHCR’s vurdering, ville han imidlertid også stå tilbage med et forklaringsproblem, vurderer professor, dr. jur. ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, der er ekspert i asylret.

Hvis Flygtningenævnet vurderer situationen i Irak på samme måde som UNHCR, så må afslagene til folk fra det centrale Irak skyldes, at nævnet fortolker selve Flygtningekonventionen anderledes end UNHCR, der har mandat til at overvåge, at konventionen overholdes, fastslår han.

Han er enig med sin kollega fra København om, at Flygtningenævnet har pligt til at lægge de kilder frem, de trækker på, hvis de er uenige med UNHCR om den faktiske situation. Men nævnet har altså også pligt til at gøre det klart, hvis de er uenige med UNHCR om fortolkningen af Flygtningekonventionen, understreger han:

»Det følger af begrundelsespligten ifølge Forvaltningsloven og Udlændingeloven, at Flygtningenævnet skal redegøre for de retsregler, man anvender. Hvis man sammenholder med henvisningen til UNHCR’s udtalelser, må dette indebære, at nævnet også skal gøre rede for, om det er med hensyn til den faktiske eller den juridiske vurdering, man er uenig med UNHCR - og hvis det er det sidste, skal det fremgå, hvori uenigheden består, eller i hvert fald hvilken fortolkning af Flygtningekonventionen nævnet bygger sine afgørelser på.«

Samlet siger asylretseksperten om irakernes asylsager: »Vi mangler en begrundelse for nævnets retsanvendelse.«

Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra Flygtningenævnets formand, Bent Ove Jespersen, da han er bortrejst på ferie. Information vil henvende sig til ham, så snart han vender tilbage.