Studerende på en ungdomsuddannelse skal ægges til at udøve frivilligt arbejde - derfor skal alle have det tilbudt - og eleverne skal have et diplom for det frivillige arbejde, der ligger ud over 20 timer. Sådan lød den plan, som undervisningsminister Bertel Haarder (V) i går præsenterede:
»Jeg vil gerne bidrage til, at frivilligt arbejde bliver anerkendt på lige fod med så mange andre ting. Det at have gjort en frivillig indsats som leder, hjælper, besøgsven eller mentor kan være lige så kvalificerende som mange skolefag. Det siger meget om den person, man har med at gøre, og derfor bør det være som i mange andre lande, at det er en naturlig del af et CV, at man fortæller, hvad man har gjort ud over det nødvendige,« siger Bertel Haarder.
- Hvis alle kommer med et diplom - er det så ikke ligegyldigt?
»Det ville jo være vidunderligt. Så ville målet være nået. Så ville vi have fået alle til at engagere sig i frivilligt arbejde. Det er jo ikke tilfældet i dag.«
- Men er der ikke fare for, at det blot bliver en CV-jagt. At man kun gør det for at kunne skrive det på CV’et?
»Jeg kan bedre lide at bruge ordet anerkendelse. Når jeg tænker på, hvor meget vægt vi lægger på formelt erhvervede budskaber - som man får ved at tage kurser og eksamener. Så er det ikke for tidligt, at man kan få anerkendelse for det frivillige arbejde, man har udført.«
- Har Danmark været bagud?
»Både ja og nej. Vi har en stærk frivillighedskultur. For en uge siden kunne man se den, da tusindvis af ledere og hjælpere stod bag DGI-landsstævnet med 21.000 deltagere. Men vi er ikke så gode til at anerkende det som mange andre steder. I USA er det en helt central del af beskrivelsen af ens egen person, at man fortæller,hvad man har bidraget med. Jeg har selv gjort det i USA.«
- Hvad lavede du?
»Jeg var besøgsven på et hospital for sindslidende. I Danmark har Røde Kors også besøgsvenner, og jeg ved, at det er et af de områder, man har stor succes med, og hvor man også kan bruge flere hænder. Det er typisk gennem den personlige kontakt, at den frivillige kan gøre en forskel,« siger ministeren, som nævner lektiehjælp til indvandrere som et andet oplagt felt for frivilligt arbejde.
Ikke helt som USA
Ministeren har hentet inspiration til den nye ordning i USA, men han understreger, at han ikke som i USA vil lade frivilligheden stå for velfærdsopgaver:
»Jeg har besøgt det sted i Washington, hvor man koordinerer den frivillige indsats i USA. Men man kan ikke overføre det direkte til Danmark. Det danske frivillighedsprogram har en anden karakter. I USA løser de frivillige jo store dele af de velfærdsopgaver, som vi i Danmark lader det offentlige klare. Og det har jeg absolut ingen planer om at ændre,« siger ministeren og tilføjer:
»Det skal bestemt ikke træde i stedet for det, som vi betragter som en naturlig offentlig forpligtelse over for borgerne, når det gælder undervisning, pasning, pleje og så videre«
- Hvordan vil du sikre, at det ikke bare bliver en stor portion gratis arbejdskraft, man putter ud på markedet?
»Det vil jeg ved, at det slet ikke skal kunne tælle med som frivilligt arbejde, hvis man udfører et arbejde, som i dag er en offentlig opgave. Vi skal være helt sikre på, at vi ikke lægger gift på tanken ved at skabe det indtryk, at vi lapper på hullerne i den offentlige sektor. Det handler om en ekstra indsats, som ligger ud over det, som det offentlige er forpligtet til.«
Og ordningen skal heller ikke konkurrere med de frivillige organisationer:
»Jeg vil inddrage de frivillige organisationer så meget som muligt. Lige fra DGI til Røde Kors. Vi skal ikke lave noget, som nogle organisationer føler, tager brødet ud af munden på dem eller skaber underlødig konkurrence. Ideen er at støtte op om det frivillige arbejde, vi har. Vi skal ikke lave en statslig frivillig indsats,« siger Bertel Haarder.
Uambitiøst
I går roste Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ministeren for initiativet, som de dog samtidig kaldte for ‘uambitiøst’.
Bertel Haarder vil bruge 8,8 milioner kroner om året - og de studerende så gerne, at man satsede større. Desuden vil de have det frivillige arbejde til at foregå i undervisningstiden - men det afviser ministeren:
»Jeg kunne ikke drømme om at lægge det i undervisningstiden, for så har det ikke noget med frivilligt arbejde at gøre. Hele ideen med det er, at det ligger i fritiden, det er deri det frivillige består,« siger Bertel Haarder og tilføjer;
»Jeg er i øvrigt glad for, at gymnasieelevernes tilslutter sig ideen. De synes så, at man kunne gøre den endnu mere omfattende. Det er en dejlig kommentar. Jeg vil helt klart være med til at gøre det mere omfattende. Nu er vi startet i det små, så må vi håbe, at det vokser,« siger Bertel Haarder.
Kommentarer
Jeg har også engang været i USA som udvekslingsstudent, og hende jeg boede hos havde en sindslidende søster som boede på en institution som jeg besøgte. Kan jeg så også skrive det på mit CV?
Bertel Haarder siger at inspirationen til, at belønne frivilligt arbejde med diplomer. kommer fra USA. Han lyver stort – inspirationen kommer fra Sovjetunionen og de tidligere Østlande. Her var diplom kulturen nærmest overudviklet og efterhånden uden den store betydning for dem der fik dem. Alligevel blev (og bliver) de hængt op på vægen derhjemme, hvorved man bare signalerede, at man var en pæn gennemsnits samfundsborgere – ligesom alle de andre.
Det undrer ikke, at en regering der har fundet så meget inspiration i de tidligere Østlande (f.eks. overvågning af borgene, der i dag overgår alt hvad man var i stand til i DDR), også på dette punkt lader sig inspirere.
Kristian Villesen stiller et klogt spørgsmål om ikke der er fare for at det blot bliver en CV- jagt! Jeg tror det, for det er hvad jeg selv har oplevet masser, af gange i mit græsrods arbejde. Vi oplevede folk der meldte sig til frivilligt arbejde, for at få nogle point på deres CV. Samme dag som de havde hvad der var nødvendigt forsvandt de og lod os andre om at knytte de løse ender. Det var ikke altid sjovt, når man udførte arbejde, der spændte lige fra livstruende situationer, til kulturødelæggelse.
At gymnasieeleverne vil have flere penge og afspadseringer af undervisningen som tak for at de få fuck fingeren ud af røven – se det kommer ikke bag på nogen!
Hvornår blev frisindets dannelse til erhvervslivets uddannelse? Når landet stander i våde! og vi vader rundt i arbejdsløshed, der bare holder fri, så har de unge slet ikke godt af alle de frikvarterer. Trine Pertou Mach og Anders Ladekarl brænder for at uddele diplomer til mere uddannelse og arbejde. Ren godgørenhed.
Åh, hvor jeg dog hader denne ”godhedsindustri” som Bertel Haarder gerne ser udbygget. Kunne den mon udvides, så bleskift og bad til de gamle kan overtages af gymnasieelever m.fl.?
Hvem har vækket Bertel Bims?
“jeg har besoegt det sted i Washington DC hvor man koordinere det frivillige arbejde i USA”
Og hvor er saa det henne, Hr. Bertel Haader? Det eneste sted i Washington DC hvor man “koordinere” frivilligt arbejde er i Kongressen og Senatet, hvor man vil opleve stor enighed om at det at tage sig af dem der ikke kan hjaelpe sig selv maa vaere andres opgave og det skal helst ikke koste noget.