En chokbølge bevægede sig onsdag og torsdag ind igennem Rusland som en tsunami ved meddelelsen om, at endnu en kendt journalist og menneskerettighedsforkæmper – Natalia Estemirova – var blevet brutalt myrdet.
Denne gang i den tjetjenske republiks hovedstad Grosnyj, hvor Natalia Estemirova blev kidnappet om morgenen og senere på dagen fundet død ved skud i hovedet og brystet i naborepublikken Ingusjetien.
Estemirova, enlig mor på 50, var oprindeligt journalist ved den undersøgende avis Novaja Gazeta og arbejdede tæt sammen med den i 2006 myrdede Anna Politkovskaja og den ligeledes myrdede menneskerettighedsforkæmper Stanislav Markelov, som blev dræbt i januar. Alle arbejdede de med at afsløre korruption, drab, terror og kidnapninger begået af myndighederne i Tjetjenien.
Det strømmede i går ind med fordømmelser fra hele Verden, og EU og USA opfordrede kraftigt de russiske myndigheder til at få denne og de andre sager opklaret og de skyldige stillet for en dom-stol. De internationale og russiske menneskerettighedsorganisationer peger næsten entydigt på, at de skyldige skal findes i den prorussiske tjetjenske topledelse med præsident Ramzan Kadyrov i spidsen.
En af lederne af Ruslands nok vigtigste menneskerettighedsorganisation Memorial, Jurij Orlov, peger direkte på Kadyrov som den skyldige i dette bestialske bord og talrige andre, som er blevet begået imod hans kritikere, journalister og tidligere oprørere. Kadyrov kører med Moskvas støtte et benhårdt og brutalt regime, og hans private milits slår ned på enhver kritik.
Ingen af sagerne bliver opklaret. Kadyrov fordømte selv i går mordet og lovede personligt at lede og gennemføre en opklaring, men ingen tror ham.
Demonstrativ advarsel
Valentina Melnikova, der er en af lederne af menneskerettighedsorganisationen Soldatermødrene, siger til Information, at hun er fuldstændig enig med Memorial i fordømmelsen af Kadyrov og hans terrorregime, som bliver støttet fra Moskva:
»Jeg har kendt Natalia Estemirova i over 10 år og har arbejdet sammen med hende i flere sager, en dygtig, modig og bundhæderlig person og det er uhyrligt, at dette kunne ske. Den skyldige er vores stat, som ikke er i stand til at forhindre stribevis af mord på hæderlige mennesker som Natalia. Og det værste er, at mordene på disse journalister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere sker så åbenlyst og demonstrativt. Det er, som om nogen vil sige til os: Se, vi slår jer ihjel, hvis I kommer for tæt på, og der er ingen, der vil røre en finger for jer, vi bliver aldrig straffet.«
Magtesløs præsident
Også Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, har udtrykt ’raseri’ over mordet og beordret en grundig efterforskning, som statsadvokat Jurij Tjajka står i spidsen for. En gruppe topefterforskere fra Moskva er allerede rejst til Groznyj. »Men«, siger Valentina Melnikova over telefonen fra Moskva, »det betyder ingenting, for Medvedev har, ligesom Putin heller ikke havde det som præsident, ingen til underordnede, som er i stand til at udføre ordren og gennemføre en ordentlig efterforskning. Ingen! Så Medvedev kan have alle de rigtige og gode intentioner, men han kan intet gøre, for den russiske stat er svag og kan kun klare sig via statsterror. Den almindelige borger, for slet ikke at tale om kvindelige journalister, har ingen retssikkerhed, får ingen beskyttelse fra staten. Som Putin ikke kunne redde Politkovskaja, så kunne Medvedev heller ikke redde Estemirova.«
Mordet skete samme dag, som Medvedev, som den første russiske leder nogensinde, havde et stort anlagt møde med muslimske religiøse ledere fra hele landet. Her lovede han at gøre alt for at normalisere situationen i Nordkaukasus, som han kaldte »meget kompliceret.«
Ny Kaukasus-krig
Andre kalder situationen katastrofal og på randen af en tredje krig i Tjetjenien, som allerede har bredt sig til naborepublikkerne Dagestan og Ingusjetien. For kort tid siden blev Ingusjetiens præsident hårdt såret af en selvmordsbombe og Dagestans indenrigsminister dræbt af en snigskytte. Samtidig med mordet på Estemirova blev to betjente og to soldater dræbt under skudvekslinger med oprørere i Tjetjenien. I Dagestan er mindst syv blevet dræbt i skudkampe alene i denne uge.
»Der er fortsat krig i den russiske del af Kaukasus,« siger Valentina Melnikova, »og hvilken krig! Det er en krig, som dem vi kender fra Latinamerika med halvofficielle dødspatruljer, dødslister, politi og soldater, som er ude af kontrol og aldrig bliver straffet for deres forbrydelser. Men det mest beskidte ved denne krig er, at forbrydere ustraffet, ved højlys dag og så demonstrativt kan myrde kvindelige og mandlige journalister på stribe, blot fordi de forsøger at gøre godt, finde frem til sandheden, og udbrede denne sandhed. Det er beskidt og modbydeligt, og det er en skændsel for den russiske stat, for Rusland, for os alle.«
Født 1959 i det tidligere Sovjet af russisk-tjetjenske forældre.
Arbejdede som skolelærer indtil 1999, da den anden tjetjenske krig brød ud. Herefter påbegyndte hun sit arbejde for den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial.
Veninde og kollega til journalisten Anna Politkovskaja, som blev skudt ned og dræbt i sin opgang i Moskva i 2006.
Modtog flere priser for sit arbejde. Blandt andet af det svenske parlament og Europa-Parlamentet i henholdsvis ’04 og ’05. I ’07 modtog hun som den første Anna Politkovskaja-prisen.
Blev myrdet 15. juli 2009, 50 år gammel.
Estemirova efterlader sig en 15-årig datter.
Kommentarer
Længe leve det fri og demokratiske Rusland, befriet for den kommunistiske dagsorden!
Det triste er, at der ikke var nogen “chockbølge” i den brede befolkning som følge af mordet - artiklen er altså desværre forkert på dette punkt.
De reelle magthavere i dagens Rusland kommer i overvejende grad fra de gamle sovjettiske “magt-institutioner” ( forsvarsministeriet, KGB o s v), og de har fuld kontrol med hvad der sker eller ikke sker i Rusland - den nyere generation af ledere er stort set som den forrige.
Rusland vil ikke “have vrøvl” med seperatistbevægelser, og har altså ikke etiske eller moralske betænkeligheder ved at gå hårdt til værks.
EU ( og dermed Danmarks vigtigste eksportmarkeder ) er dybt afhængige af russiske energileverancer, så russerne har fat i den lange ende.
Hvis vi vil have udenrigspolitisk handlefrihed i EU, så må vi frigøre os fra afhængigheden af olie og gas - d v s bygge nye atomkraftværker og investere mere i vindenergi, bioethanol , solceller o s v
Jeg kan ikke se hvordan EU’s afhængighed af gas hænger sammen med denne sag. Rusland og før det Sovjetunionen har været en fuldstændig stabil leverandør af gas og olie siden 70-erne, og at det i dag er blevet almindeligt at forsøge at påstå det modsatte er blot et udtryk for politisk bagvaskelse af en nation, som ganske vist har mange brister og mangler rent politisk, -men som i det mindste har leveret præcist den gas som køberen har bestilt og betalt for. At landet ikke fortsat vil levere til et land som nægter at betale, nemlig Ukraine, er vel ikke så mærkeligt.
Hvad angår de forfærdelige mord på dygtige og modige journalister er de bestemt en skamplet på landet. Og det er desværre sandt at de ikke vækker den samme opmærksonhed i Rusland selv, som de gør her hos os. Men det er altså ikke specielt sagligt at sammenkæde disse forbrydelser, formentlig begået af styret i Tjetjenien med galningen Kadyrov i spidsen, med almindelige fordomme og fejlbetragtninger om landet. Selvfølgelig er der problemer med demokratiet derovre - men det danske demokrati fungerede jo heller ikke særligt fantastisk de første 50 år efter enevælden! Ukritisk Russia-bashing er ikke blot usmageligt, men også direkte destruktivt for forholdet mellem vore lande og vores største nabo, som ikke gider at høre på vestens moralisering, men selv kommer til at danne sin fremtid, fuldstændigt som vi selv har været med til at skabe den virkelighed vi er en del af i dag.
Jeg er stort set enig med Michael G i ovenstående.
Selvom Rusland er vort naboland er det præget af utrolig mange fordomme.
Et mord på en menneskeretttigheds aktivist kan naturligvis under ingen omstændigheder forsvares.
Men at det skulle være genvej til at vi nu skal satse på atomkraft er simpelthen for langt ude.
Idag med internettet er der ikke nogen undskyldning for ikke at sætte sig ind i, hvad russerne selv mener.
De tider ( som mange danskere øjensynligt stadig lever i) hvor Sovjetunionen havde støjsendere i Østberlin og forsøgte at udelukke al information vestfra at for længst en saga blot. Eller hvor informationer ud af landet skulle have det blå stempel er også en saga blot.
Der findes masser af russiske hjemmesider på engelsk, som man med et klik kan komme på
bla denne her:
http://www.moscowtimes.ru/index.htm
Jeg læste i et interview i Børsen med den danske ambassadør i Moskva, der naturligt nok (det er hans opgave) agiterede for at flere danske virksomheder fik øje på det russiske marked. Han udtalte bla:
At den russiske mafia farer rundt og skyder i Moskvas gader er en myte— jeg lufter min hund i den nærliggende park morgen og aften uden problemer.
Fordommende mod Rusland trives i bedste velgående bla i Politken, hvor det går igen i noget så harmløst som sporten—
se denne her— det var altså den russiske stat, der vandt etapen i tour de France igår ikke Sergei Ivanov— oven i købet er det noget med “socialisme”
http://politiken.dk/sport/cykling/touren/article75…
Så vidt jeg ved er Astana sponsoreret af den kasakhstanske stat—
er det så også den kasakhstanske stat, der er vinder når Armstrong eller Contador vinder en etape ?
Euskatel er så vidt jeg ved sponsoreret af den baskiske lokalregering.
ER det så en sejr for den vaskiske sepratisme, når en af Euskatels ryttere vinder ?
Kan man vide sig sikker i min hjembys Odenses gader, med al den skyderi der finder sted der?
Det er nemt at kaste med sten….