»Kul er noget af det, der forurener allermest, så målet med aktionen er at få lukket et kulkraftværk ned. Vi håber, at politikerne indser det inden, men ellers må vi jo gøre det,« siger 17-årige Rebecca.

Intense forberedelser op til decembers klimatopmøde i København er ved at være forbi på Klimacamp’09 i Valby. Én uge med oplæg om alt fra solcelleenergi og EU’s klimapolitik til planlægning af suppekøkkener, sovepladser og aktioner før topmødet.

Shut it downRebecca er en del af operationen, når klimaaktivister vil lukke et dansk kraftværk, formodentlig Avedøreværket, den 26. september under operationen .

»Ved at lukke et kraftværk kan vi spørge politikerne om, hvorfor det er nødvendigt at bruge kul, når der findes alternative energikilder? Vi vil gerne påvirke borgerne til at lægge ansvaret over på politikernes skuldre, så ansvaret bliver kollektivt,« fortæller Rebecca.

»Klima er ikke kun noget, der berører aktivister, vi arbejder ikke for dyrerettigheder eller et ungdomshus til en snæver gruppe mennesker. Det her er et globalt problem og derfor et kollektivt ansvar.«

Op til COP15

Shut it downMed aktionen lægger aktivisterne sig i kølvandet på en serie kulkraftsaktioner fra bl.a. USA, hvor der sidste år blev gennemført flere end 40 civil ulydighedsaktioner mod kulindustrien. Og aktivisme virker.

I Washington i marts gav Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus, ordre til, at kongresbygningen Capitol skulle stoppe kulfyring og gå over til naturgas, efter 12.000 aktivister i fem dage belejrede og til sidst stormede Kongressen. I alt 83 kulværker er enten opgivet eller bremset af myndigheder i USA.

Klassisk politisk modvilje over for aktivisme er tilsyneladende erstattet af begejstring. Al Gore har opfordret til civil ulydighed, og USA’s præsident Obama har kaldt klimaaktivisterne for ‘forandringens motor’.

Sociolog fra Roskilde Universitet Rasmus Wilig betegner dog snarere den politiske begejstring som magtesløshed: »Når politikere opfordrer til illegitime handlinger, er det, fordi de er magtesløse. De anerkender, problemet er til stede, men kan ikke umiddelbart løse det.«

Klimaaktivister får længere line, fordi klimasagen er meget svær at argumentere imod, siger ph.d.-studerende på Roskilde Universitet Silas Haarbye, der beskæftiger sig med klimaaktivister.

Hvor går grænsen?

»Klimaspørgsmålet er hot, fordi det endelig er gået op for politikerne, at det er alvor. Derudover er det en global sag inden for en tidsramme, som handler om vores alle sammens fremtid. Målet helliger midlet, og derfor tror jeg, at der kan komme civile ulydighedsdomme mod klimaaktivister, som kan danne præcedens - i hvert fald internationalt.«

I Storbritannien blev seks Greenpeace-aktivister i 2007 tiltalt for at have anrettet skader på et kulkraftværk til en værdi af 30.000 pund (ca. 230.000 kr.)

Aktivisterne lod sig fire ned ad en 220 meter høj skorsten på Kingsnorth-værket i det sydlige England for at male: »Gordon Brown, skrot det« på siden af skorstenen.

Nævningene godkendte forsvarets argument om, at aktivisterne havde sparet atmosfæren for 3.300 ton CO2 og hermed afværget en klimaskade væsentlig større end den materielle skade, de forårsagede på skorstenen. Aktivisterne blev frikendt.

Dét bliver ikke et muligt scenario i Danmark, mener sociolog Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet.

»Som klaveret spiller p.t., så er der muligvis sympati for en politisk sag, men civil ulydighed er ikke vejen frem,« siger han og nævner de udviste irakere i Brorsonskirken, som det er strafbart at hjælpe.

»Civil ulydighed, selvtægt og hærværk befinder sig i en moralsk gråzone, hvor individet selv vurderer, hvad der er moralsk korrekt. Det er ikke et godt grundlag for et retsbegreb,« siger Michael Hviid Jacobsen.

Civil ulydighed

Denne uge har herhjemme været en sand parade i civil ulydighed: I går morges barrikaderede klimaaktivister døren til Klima- og Energiministeriet.

Ud over kæderne, lænkede de to ligkister med klimaflygtninge - én voksen- og én barnekiste - til døren ‘som symbol på hundredtusinder af ofre for Vestens overforbrug og arrogance’.

Natten til torsdag under operation ‘1001 bilers nat’ piftede 40 unge flere hundrede firehjulstrækkere i Storkøbenhavn, muligvis inspireret af ‘Asfaltjunglens Indianere’, der i Sverige rejste debatten om balancen mellem civil ulydighed og hærværk.

Dén grænse er flydende, når det kommer til klimakamp, mener sociolog Michael Hviid Jacobsen. »Balancegangen mellem civil ulydighed, fordi det er i en større sags tjeneste eller gement hærværk afhænger af øjnene, der ser,« siger han.

I dag kl. 16.00 kører klimaaktivisterne fra Klimacamp’09 i Valby gennem København på cykler, de har gjort køreklare fra gamle vrag.

»Der skal være færre biler i indre by, hvor der ikke er behov for det,« siger Rebecca, der dog afviser, at Klimacamp’09 skulle have piftet biler natten til torsdag.

»Det er to forskellige måder at sprede det samme budskab på: Vi ville få færre ulykker og mindre forurening, og så er der jo ingen grund til at køre firehjulstrækker i byen, hvor der er få floder at forcere. Men det er ikke os, der står som afsender på 1001 bilers nat.«