Klagenævn drukner i sager om fejlanbragte handicappede børn

Aksel Reuss er seks år gammel og har Downs syndrom. Til august skulle han være startet i specialskole i Rødovre sammen med sine jævnaldrende venner, der også har Downs syndrom. Men Gladsaxe Kommune har stik imod kommunens egne faglige anbefalinger og forældrenes ønske besluttet, at Aksel skal gå i specialklasse i Gladsaxe. Det koster det halve at lade Aksel blive inden for kommunegrænsen, og derfor anklager forældrene Gladsaxe for at lade økonomiske hensyn overskygge barnets behov.

»Der mangler anstændig sund fornuft i kommunens beslutning. Skoletiden er 10 vigtige år af hans liv. Det er de børn, han skal vokse op med, og dem han skal leve med i sit voksenliv,« siger Aksels far, Anders Reuss.

Han er bange for, at Aksel ikke får venner i sin klasse i Gladsaxe, fordi der ikke er andre Downs-børn. Af erfaring fra Aksels børnehave og vuggestue ved han, at det er et problem, og det samme skriver Gladsaxes egen psykolog i den pædagogisk psykologiske rapport, der ligger til grund for tildelingen af specialundervisning.

»I forhold til Aksels sociale udvikling og identitetsudvikling vurderes det, at det er vigtigt for ham at være i et skolemiljø, hvor der er andre børn med Downs syndrom,« skriver psykologen i rapporten.

Prøveklud

Nu har forældrene klaget, og Aksel er blevet endnu en af de 500 sager, der hober sig op i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Men den gennemsnitlige sagsbehandling er på fem måneder, så når afgørelsen falder, er Aksel for længst startet i skole.

Af samme årsag har Aksels forældre i flere måneder appelleret direkte til Gladsaxe Kommune om at omgøre sagen, men kommunen bliver ved med at henvise til klagesagens kommende udfald.

Derfor mener Anders Reuss, at hans søn er blevet en brik i et politisk spil, der handler om, hvad kommunerne kan tillade sig, efter de overtog ansvaret for specialundervisning med kommunalreformen. Samme opfattelse har Morten Carlsson, der er formand for Autismeforeningen og medlem af klagenævnet.

»Det føles som, at nogle kommuner bruger os som prøveklud for deres nye politik på området,« siger Morten Carlsson. Han har netop været med til at underkende en række sager om sidste skoleår, hvor børnene skulle have haft et bedre tilbud, hvis klagenævnet havde nået at træffe en beslutning. I vinter fordoblede klagenævnet endda antallet af medarbejdere for at følge med strømmen af sager.

Men sagerne er ofte plaget af forvaltningsmæssige fejl, efter kommunerne har overtaget området. Sidste år påtalte klagenævnet fejl i 75 pct. af de behandlede sager, og i 2007 blev der påtalt fejl i alle behandlede sager på nær én.

»Alt for mange kommuner har ikke styr på, hvad der foregår, og de forsøger heller ikke at få det. Sagerne hos os er bare toppen af isbjerget, for mange forældre orker ikke at klage, og det er næsten dem, jeg har det mest dårligt med. Det er helt entydigt, at kommunerne generelt ikke forvalter deres nye ansvar ordentligt,« siger Morten Carlsson.

Gladsaxe afviser

Gladsaxe Kommune ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag om Aksel Reuss, men afviser, at man henviser børn til kommunens egne tilbud blot for at spare penge. Psykologernes anbefalinger kommer med i en samlet vurdering, og børn bliver visiteret til det tilbud, der matcher deres behov bedst, forsikrer Trine Græse (S), der er formand for børne- og undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune.

Samtidig siger hun dog, at kommunen har en forpligtelse over for skatteborgerne til ikke at vælge et tilbud, der er dobbelt så dyrt, hvis der ikke er behov for det.

»Selvom en dreng profiterer af at gå på en skole med andre børn med samme diagnose, kan han også udvikle sig med andre børn, der har samme problemstillinger men en anden diagnose,« siger Trine Græse.

Tidligere har Gladsaxe skriftligt over for familien Reuss begrundet beslutningen med kommunens nye skolepolitik, der søger »i videst muligt omfang« at finde egnede specialundervisningstilbud inden for kommunegrænsen. Den nye politik kommer efter en tocifret millionoverskridelse af kommunens samlede budget for anbringelser.

‘Kald dem til orden’

Morten Carlsson kender endnu ikke detaljerne i sagen om seksårige Aksel Reuss, men han tror ikke længere på, at Gladsaxe tænker på barnets behov før økonomien.

»Gladsaxe Kommune vil til sidste blodsdråbe sige, at deres tilbud er lige så godt som det, børnene kan få andre steder. De er nødt til skære hårdt, og af samme årsag står sagerne fra Gladsaxe i kø i klagenævnet,« siger Morten Carlsson.

Gladsaxe er langt fra den eneste kommune, der i håb om at tøjle de voksende udgifter til specialundervisning opretter deres egne tilbud. Men det er tåbeligt, at hver enkelt kommune vil specialisere sig i sjældent forekommende handicaps som Downs syndrom, mener han.

»Fra et samfundsøkonomisk synspunkt så er det de samme penge, der er til rådighed, og der er ingen nabokommune, der skummer fløden. Det er et spørgsmål om, at kommunerne opfører sig ordentligt, og at Kommunernes Landsforening for en gangs skyld kalder kommunerne til orden,« foreslår Morten Carlsson.

Selv om familien Reuss føler sig sikre på at have ret, er de stadig ængstelige for også at få det, når klagenævnet afgør deres drengs skolegang.

»Vi er bange for, at de politiske understrømme er så stærke, at de også kan styre det nævn. Kommunerne kan ikke løfte alle specialopgaver, og det skal de nok finde ud af på et tidspunkt. Men det er kedeligt at skulle være beviset på, hvor dårligt det gik, da de prøvede,« siger Marie Reuss, Aksels mor.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening, da de relevante medarbejdere alle er på ferie.