MOSKVA - Menneskerettighedsorganisationen Memorial lukker sit kontor i Tjetjenien, fordi den ikke længere kan garantere medarbejdernes sikkerhed. Organisationen traf denne beslutning efter kidnapningen af og mordet på en af dens medarbejdere, Natalia Estemirova, i onsdags. Beslutningen er et hårdt slag mod dem, der forsøger at afdække menneskerettighedsovertrædelser i det nordlige Kaukasus:
»Efter et langt møde i Grosnij har vi beslutte at lukke på ubestemt tid,« siger advokaten Dokka Itslaev, som arbejder for Memorial. »Vi ved ikke, om vi genåbner. Vi mødes til efteråret for at diskutere det. Der var forskellige holdninger, men når folk bliver dræbt, og man ikke ved, hvem der bliver den næste, er det svært at fortsætte.«
Natalia Estemirova, som arbejdede utrætteligt for at bringe historierne om kidnappede og dræbte tjetjenere frem i lyset, blev af fire mænd tvunget ind i en bil, da hun var på vej til arbejde. Tre dage senere blev hendes lig fundet i nabostaten Ingusjetien.
‘En god nyhed’
Memorials leder, Oleg Orlov, fløj til Grosnij for at deltage i mødet, hvor beslutningen om at lukke kontoret i Tjetjenien blev truffet. Han responderede også på nyheden om, at Tjetjeniens præsident, Ramzan Kadyrov, har tænkt sig at sagsøge ham. Kadyrovs talsmand meddelte fredag, at Tjetjeniens leder ville sagsøge Oleg Orlov for bemærkninger med antydninger om, at Kadyrov var impliceret i Estemirovas død. Det skal sætte en stopper for rygterne om, at Kadyrov var involveret i forbrydelsen: »Det er en god nyhed, at Ramzan Kadyrov har besluttet sig for at løse en konflikt med lovlige metoder,« sagde Orlov til radiostationen Ekho Moskvy. »Man er nødt til at påtage sig ansvaret for det, man siger, og det er jeg parat til at gøre i retten.«
Nyhederne fra de ustabile områder i det nordlige Kaukasus fokuserer ofte på Tjetjenien, men situationen i naborepublikkerne er ikke meget bedre. Der er langt mellem de fredelige pletter i regionen, som er et kaotisk puslespil af republikker, og analytikere mener, at Moskva er ved at miste kontrollen i området. I mange tilfælde er der indgået uskrevne aftaler, ligesom med Kadyrov i Tjetjenien, hvor den lokale elite får overdraget magten mod til gengæld at garantere stabilitet.
Men det er gået forfærdelig galt. I Ingusjetien, hvor Natalia Estemirova lig blev fundet, er livet farligt og kaotisk. Næsten hver dag modtager de russiske nyhedsbureauer underretninger om, at politibetjente og repræsentanter for retsvæsenet er blevet dræbt, og republikken er blevet frontlinjen i Kremls kamp mod det muslimske oprør. Og så er der Dagestan, en bjergrig naboregion til Tjetjenien ved Det Kaspiske Hav, hvor befolkningen består af et halvt dusin forskellige nationaliteter. Her bliver politiet og myndighedspersoner også dræbt dagligt.
Muslimsk oprør
»Regionen er kørt fast i korruption på et helt vanvittigt niveau. Alt er til salg,« siger en kilde i republikken: »Der pågår et decideret muslimsk oprør, men det er svært at sige, hvor mange af drabene, der har forbindelse til dette, og hvor mange som blot er et resultat af lokale bandekrige og korruption.«
I Tjetjenien har Ramzan Kadyrov på overfladen skabt en vis grad af stabilitet, men der er stadig en understrøm af vold og terror. Memorial offentliggjorde fredag en rapport om nogle af de sager, som organisationen har behandlet i juni. Et ældre ægtepar fik leveret deres søns lig til døren af soldater, som derefter begyndte at slå faren med deres geværkolber. Den ene beretning er mere forfærdelig end den anden: Teenagere bliver kidnappet af bevæbnede mænd midt om natten, huse bliver brændt ned, og der bliver fortaget henrettelser uden forudgående retssager.
Rapporten fortæller om adskillige tilfælde af kidnapning, tortur og mord. Nogle af ofrene var medlemmer af den muslimske oprørsbevægelse, som har opereret i republikken i mere end 10 år, men eksperter mener, at mange af de anholdte ikke har noget med oprørerne at gøre. Det er kvalmende læsning, dels på grund af grusomhederne, men også i kraft af bevidstheden om, at Memorial, en af de få organisationer som folk kunne fortælle disse historier til, ikke længere vil kunne hjælpe ofrene.
© The Independent og Information
Oversat af Mads Frese
Kommentarer
En af konklusionerne på denne historie er vel den meget beklagelige, at menneskerettigheds-organisationer kun kan arbejde i et område , hvis der allerede er en vis grad af respekt for menneskerettighederne i arbejds-området.
Hvis de lokale magthavere virkelig slår til og tryner nyhedsformidling og menneskerettigheds-organisationer, så stopper informationsstrømmene om alle grusomheder, og ingen kan tale ofrenes sag.
Det er lettest at være menneskerettigheds-organisation i et vestligt civiliseret land - og der er behovet nok mindst. Dér , hvor der er et kæmpe behov - dér er der ingen adgang.
Det er jo også derfor, at de af ren dovenskab bruger 90 procent af deres tid på at slå vestlige demokratier oven i hovedet med petitesser.
Nu er det jo ikke sådan at vesten har rene hænder når det kommer til kamp mod “muslimsike oprørere”
I Iraq er der foreløbig dræbt 100.000 civile— selvom de officielle tal holdes tilbage.
Afghanistan føres en mere og mere brutal krig.
Man udslår sig ikke i at føre en uerklæret krig i Pakistan.
Jeg skal på ingen måde forsvare de overgreb der sker på menneskeretteighederne i Nordkaukasus—
men repporter fra Nordkausus esom ovenstående er som regel blottet for oplysninger om at de “muslimske oprørere” så sandelig heller ikke holder sig tilbage når det gælder grusomheder.
Det er dog længe siden, at de har haft styrke til større terrorhandlinger som i byen Besland i Nord Ossetien hvor et ualmindeligt modbydeligt gidseldrame udspillede sig.
De “muslimske oprøreres” drøm er at skabe en islamisk stat i hele Nordkaukasus.
Hvad er det vi med djævelens vold og magt bekriger i Iraq, Afghanistan og Pakistan ?
Kim Vibes udtalte foragt for menneskerettighedsorganisationernes arbejde forbavser vel ingen her…
Ja, russerne har fået ryddet ordentligt op i Tjetjenien. De har også taget andre midler i brug. Det har givet pote.
Min foragt har kun at gøre med deres kulturmasochistiske redepisseri.
Hvis man ikke er betænkelig ved NGO’ernes proportionsforvrængning - er det foragt - over for alle de millioner af mennesker som lever under rendyrket tyranni og barbari.
Ja, og så kunne man jo anføre, at det, NGO’erne bedriver, er lobbyisme, hvilket jeg som helhed ser som et demokratisk problem.
For @Kim Vibe er al folkelig indblanding i Demokratiet et problem: NGOere skal ikke slå vestlige demokratier oven i hovedet med petitesser, der er åbenbart slet intet at forbedre. Vi må vel så pænt vente på at få hevet resten af verden lidt op, før vi selv igen må stille lidt krav?
Jeg kan så hilse fra Soldatermødrene - gode NGOere, der på tilsvarende vis arbejder for bedre vilkår i Rusland. Deres svar var indlysende nok, at den større frihed og retfærdighed, som vi relativt meget nemmere kan kæmpe frem herhjemme, er til gavn for dem - da målet for dem så kan sættes tilsvarende højere hele tiden.
Folkelig indblanding min bare røv.
NGO’er er små foreninger, der repræsenterer små interessegruppers snævre interesser. De har som regel ringe folkelig opbakning, men via deres lobbyisme stor politisk indflydelse.
Den form for regering der bedrives i samarbejde med lobbyister ligger langt tættere på cooperativisme end på demokrati.
Det er en glidebane, der langsomt korrumperer folkestyret, for at erstatte det med et halvfacistisk oligarki.
Socialdemokratiet faldt voldsomt i den grøft under Nyrup og blev heldigvis behørigt straffet af vælgerne.
Røde Kors (som er et godt eksempel på en NGO) er en lille forening, der repræsenterer små interessegruppers snævre interesser. ? Den har som regel ringe folkelig opbakning, men via deres lobbyisme stor politisk indflydelse. ?
Propagandaen flyver…
@Kim Vibe - her kan vi faktisk blive lidt enige. Også jeg er dødtræt af de alt for mange presseofficerer, militære talsmænd og lignende extreme informatører, der propfylder medier og politikere med fikse presseklip. der tilfældigvis altid lovsynger samme militærs arbejde. Det er på høje tid, at disse korrupte lobbyister kommer helt frem i lyset. Og jeg er glad for, at også den ivrige debattør og privatmand @Kim Vibe klart ser glidebanen nu.
Thomas,
Ja, Røde Kors er et eksempel, og blev det bare ved dem, var der ikke noget problem.
Der er derimod myriader, og falder man i den grøft, hvor politikerne lytter for meget til dem, så er demokratiet truet.
Vi har set regeringer regere i direkte modstrid med overvældende befolkningsflertal i årevis på den konto.
Der er dog forbavsende hvor meget NGO’er kan banke på den dårlige samvittighed hos nogen. Man kan blive helt indigneret over at de viser en ens ikke så fine handlinger og konsekvenserne deraf.
Det har ikke rigtigt noget med sagen at gøre.
Det er derimod en bekymring for magtdelingen i samfundet, Der på grund af lobbyisme har en tendens til at bevæge sig i mindre demokratisk retning.
Underligt at det aldrig har været en del af den politiske diskussion i Europa, når det har været et tilbagevendende emne i amerikanske præsidentvalgkampe siden Andrew Jackson.
@Kim Vibe - er du kun bekymret over lobbyister, der ikke er statsansatte?
Jeg nævnte et andet eksempel på galloperende lobbyisme, som du ikke har berørt:
NATO er - med en bortløben dansk leder ved roret - i færd med at styrke sit lobbyarbejde. Deres nye hovedkvarter bliver dansk. NATO bliver hjulpet i gang og er inspirereret af den effektive propagandavirksomhed, som Forsvarets Mediecenter og dets officielt 60 ansatte står for herhjemme.
Jeg tror ikke der findes nogen anden dansk lobbyist, der bruger så mange mediefolk, som det danske forsvar. Her er der virkelig grund til bekymring for magtdelingen i samfundet. Underligt at det aldrig har været en del af den politiske diskussion.
Fråden mod NGOer spærrer @Kim Vibes udsyn, så han slet ikke ser en så indlysende gigantisk lobbyist som det danske forsvar, hvis indsats mest er til gavn for egen styrke og omsætning. Hvor kræfterne mere samfundsnyttigt i stedet burde bruges på en gennemgribende intern oprydning, for at få styr på rod og skandaler - men det har Forsvarets Mediecenter ikke på dagsordenen.
Og heller ikke @Kim Vibe, der i stedet fokuserer på egne og indre fjender, som menneskerettighedsorganisationer. De er også altid så besværlige, og står - som i Tjetjenien - så dumt i vejen for effektivt soldaterhåndværk…
Tom,
Næh jeg ser ganske klart og er ikke blind for dit argument.
Det har derfor også altid været min holdning, at statslige medieorganisationer af den type, du nævner, bør ligge direkte under ministerierne. så er der tonet rent flag, da deres primære opgave alligevel er at fremhæve ministeren og hans politik, selvom det ikke var sådan, de var tænkt i første omgang.
Selvom de selvfølgelig gør det uanset ministerens partifarve, giver det en ubalance mellem regering og opposition, der på sigt kan være lige så skadelig for demokratiet, som den private lobbyisme.
De militære lobbyisters funktion er reelt at arbejde for egne interesser - højere bevillinger, frit og helst ubemærket råderum til egne ideer skjult bag en en positiv presse - lige som det gælder for enhver anden organisation.
Alt af en så voldsom størrelse som det militære apparat, vil få en egen dynamik det kun af og til stemmer fuldt overens med det gældende politiske flertal. At kæle for ministeren vil altid kun være en detalje.
Med 60 mediefolk bare i Forsvarets Mediecenter, og utallige andre i resten af apparatet, har forsvaret en kraft der langt overgår enhver dansk NGO. Forsvaret leverer en stor del af de nyheder vi får om militære spørgsmål, velpolerede billeder fra Afghanistan og Irak, nydelige billider af militært isenkram, ofte blindt bragt videre af andre medier uden korrekt afsendernavn på denne lobbyist.
Med en sådan dominans har forsvaret forbandet gode muligheder for at lægge de fleste historier grundigt døde, uanset hvor voldsomt dårligere bemandede og ofte frivillige NGOer prøver at komme på banen med en dagsorden om bedre fokus på menneskerettigheder. Kritiske journalister bliver bombet ned på petitessespørgsmål og strategisk sen aktindsigt.
Og det da meget glædeligt, at selv en @Kim Vibe kan se at forsvarets lobbyarbejde er skadelig for demokratiet.
Din kritik er fuldstændigt forfejlet, formentligt på grund af din forudindtagede holdning til militære institutioner.
Derfor ser du heller ikke den relle fare for demokratiet i denne sammenhæng.
Alle offentlige virksomheder opruster mediemæssigt. Forsvaret er den største og derfor den mest iøjnefaldende.
Det handler primært om ministeriernes dagsorden. Din viden om, hvordan det danske samfund fungerer må være begrænset, når du tror, at det kun er en detalje.
Altvidende @Kim Vibe slår til igen, så er yderligere argumentation unødvendig.
Forsvaret kan kun med ihærdigt fifleri kaldes Danmarks største offentlige virksomhed - og er på ingen måde Danmarks største arbejdsplads. Men Forsvarets lobbyarbejde overstiger alligevel samtlige konkurrenters.
Postvæsenet er fuldt på størrelse med Forsvaret - målt på antallet af regulært ansatte - selv efter nedskæringer og fupprivatisering. Posten er langt den mest nyttige, og klarer sig også i tilstræbt privat regi med yderst begrænset brug af lobbyister, sammenlignet med Forsvaret. Samt med færre offentlige skandaler og fråds, selv om der også her har været en del.
At Forsvarets primært handler ud fra ministeriernes dagsorden er en fin skrøne. At @Kim Vibe ikke kan se, at enhver enhed af den størrelse får sit eget liv, og arbejder ud fra egne ønsker, tyder på gode armyfarvede skyklapper. Det kræver et godt ministerie at holde styr på offentlig virksomhed - og det gælder ikke kun for Forsvaret.
@Kim Vibes generelle udsyn og “viden om, hvordan det danske samfund fungerer må være begrænset” af, at han selv er syltet for hårdt ind i apparatet til at kunne se objektivt på det. Heldigvis findes der gode folk i Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen mm, der ind i mellem har vidsyn og moral nok til at løfte låget.
Igen demonstrerer du tydeligt dit manglende kendskab til det danske samfund.
Postens halvprivatisering gør denne virksomhed pressemæssigt uinteressant. Der er nemlig ingen minister at gøre ansvarlig.
Derudover er posten heller ikke omfattet af forvaltningsloven, og der kan derfor ikke søges aktindsigt i postens forhold.
ydermere skal posten ikke besvare eller redegøre for paragraf 20 spørgsmål fra folketinget.
Og sidst men ikke mindst har posten ikke snuden i statskassen, hvorfor indkøbsskandaler mm. er dybt uinteressante for vælgerne.
På det netop det mediemæssige område er posten derfor på alle måder at sammenligne med enhver anden privat virksomhed.
Og i al beskedenhed tror jeg nok, at jeg ved ret meget om, hvad der foregår i skæringsfeltet mellem ministerum og forsvarskommando.
Din viden om det er derimod stort set lig nul og bygger udelukkende på gisninger skabt hjemme i lænestolen.
Dansk forsvar er kendetegnet ved et officerskorps og ledelse som er ekstremt loyal overfor de politiske beslutningstagere.
At ‘Aldrig Mere Krig’ finder det formålstjenstligt at sværte forsvaret og dets oplysningsarbejde til som noget halv fordækt selvtjenende lobbyarbejde - kan ikke næppe undre, når nu ‘Aldrig Mere Krig’ gennem årtier har ført krig mod forsvaret.
Dog bør selv ‘Aldrig Mere Krig’ kunne bringes til at forstå, at forsvarets ‘presse- og informationsfolk’ altovervejende producere til forsvarets interne publikationer og varetager kontakten til pressen. Den forholdsvise nye oprustning på ‘oplysningsfronten’ er politisk bestemt, og skal ses i forbindelse med et politisk ønske om mere åbenhed i forsvaret - det skulle man ikke tro ‘Aldrig Mere Krig’ ville have noget imod, men sådan er der vel så meget.
Nåh, det er der hunden ligger begravet.
så var min første antagelse:
“Din kritik er fuldstændigt forfejlet, formentligt på grund af din forudindtagede holdning til militære institutioner.”
Jo hundrede procent korrekt.
Vist havde du det!
Gys! Jeg er afsløret som pacifist (og sikkert også som lobbyist). Dygtigt arbejde - altså bortset fra at altvidende @Kim Vibe og undertegnede har diskuteret pacifisme tidligere, så derfor er jeg da fuldt bevidst om, at vi begge har stærkt “forudindtagede holdning til militære institutioner”.
@Kim Vibe og undertegnede er såmænd også kollegaer, i det vi begge er medlemmer af Dansk Journalistforbund. Den væsentlige forskel er, at jeg kun får løn for at arbejde med emner, der intet har at gøre med min interesse for krig og fred. @Kim Vibe hjælper militæret med kampagner. Nu vi er i gang med at pege personlige fingre…
Dansk Journalistforbund har løbende i sit blad og på møder givet plads for en kritik som min - naturligvis noget mindre bramfrit - af Forsvarets dominante måde at servicere offentligheden på. Der er masser af gode grunde til at være opmærksom på de manipuleringsmuligheder, som Forsvarets mediemagt giver dem. Fx lobbyisme, betalt med vore skattepenge.
@Kim Vibe morer sig nu med at trække grundigt i land. Forsvaret skulle tidligere have ret til at opruste mediemæssigt, fordi den var den største offentlige virksomhed. Da jeg så nævner, at det med størrelsen lissom ikke bare passer, opfinder altvidende @Kim Vibe fikst en række nye og hidtil unævnte forudsætninger. Tsk, tsk…
Jeg er absolut ikke i tvivl om, at @Kim Vibe i al sin ubeskedenhed er langt mere inde i “skæringsfeltet mellem ministerum og forsvarskommando” end jeg nogensinde ønsker at blive. Det gør ham bare ikke så alvidende, som han kålhøgen stiller sig an. Det gør ham først fremmest til part i den sag, og forklarer hans enøjede engagement. Mit eget udgangspunkt er naturligvis stik modsat :).
Den gode @Kim Vibe forsøger naturligvis pænt efter gode militært pædagogiske traditioner at forklare, at “min viden er stort set lig nul og bygger udelukkende på gisninger skabt hjemme i lænestolen”. Han er ret nem at forestille sig som brølende sergent, der bare skal skrige tilstrækkelig højt for at tro han har så evig ret…
Mine mange års tovtrækkeri med Forsvarsministeriet om aktindsigt har ikke tidligere vist tegn på noget “politisk ønske om mere åbenhed i forsvaret”. Ønsket er der måske, men åbenheden er en fjern by i Tjetjenien. Undertegnede - og mange andre journalister - venter fortsat. Også hvad angår gammelt materiale fra Den Kolde Krigs tid, som fortsat er fortrolighedsstemplet til vore børnebørn…
En lang svada af ingenting udover personangreb.
Det er vel, hvad man må forvente, når den sidste forkølede rest af fredsbevægelsen, løber tør for argumenter.
- skrev @Kim Vibe, efter at have deltaget i en diskussion om min person i de seneste indlæg. Og jo, vel drejer det sig om personlige holdninger her.
Men hvorfor @Kim Vibe roder sig ud i at ville afvise Forsvarets indlysende fægten for egeninteresser, forstår jeg ikke. Fx gennemgår historiker Robert Petersen i dagens Politiken i artiklen “Danmark er et sikkerhedspolitisk unikt land” hvorledes Forsvaret konsekvent har “forberedt” sig langt ud over, hvad der var politisk dækning for. Noget @Kim Vibe vel støtter.
En del af disse forberedelser består så i at skaffe politisk opbakning til hvad Forsvaret anser for det rette - og her træder @Kim Vibe og det øvrige statsligt støttede lobbymaskineri i funktion. Nu oprustet til en styrke, hvor “den sidste forkølede rest af fredsbevægelsen” kunne argumentere sig blå i hovedet, uden at blive hørt.