Officielt sluttede konflikten i Tjetjenien for tre måneder siden, og præsident Ramzan Kadyrov erklærede den russiske republik for et fredeligt sted i økonomisk udvikling.
Men sandheden er, at stadig flere borgere bliver bortført og likvideret, dokumenterer den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial. Sidste tirsdag blev organisationens vigtigste medarbejder i regionen, Natalja Estemirova, selv kidnappet og dræbt.
Journalist Mari Basta-shevski har arbejdet tæt sammen med Natalja Estemirova i Tjetjenien, og hun mener, at den stigende vold er et resultat af Ruslands ministerpræsident Putin og præsident Medvedevs totale mangel på indgriben over for den lokale præsident Kadyrovs regime.
»De tjetjenske myndigheder tror, de har fuldstændig frihed til at bortføre, torturere og dræbe, hvem de vil, hvornår de vil. Og de får ingen straf for det. Det er muligt, at Kreml ikke længere aktivt opfordrer til volden, men de billiger den stadig,« siger Mari Bastashevski.
I årets første måneder har den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial dokumenteret 74 kidnapninger, og det er en markant stigning i forhold til 42 kidnapninger i hele 2008.
Vidner fortæller om uniformerede mænd, der hiver folk ud af sengen om natten, snupper dem fra fortovet eller rykker dem ud af deres biler ved højlys dag.
Præsidentens bande
Præsident Kadyrov har oprettet sin egen private og uniformerede sikkerhedsstyrke, og alt peger på, at dens medlemmer står bag de mange menneskerettighedsovertrædelser, siger Mari Bastashevski.
»Tjetjenien er en politistat. Der er checkpoints ved alle byer, og ingen uniformerede folk med våben kan slippe igennem dem i fuld dagslys, medmindre de har rygdækning fra en højere myndighed. Natalja blev bortført i Tjetjenien og kørt gennem et checkpoint til naborepublikken Ingusjetien, hvor hun blev henrettet. Det var en ren magtdemonstration.«
Mari Bastashevski mener, det er en skandale, at Memorial nu er blevet nødt til at indstille arbejdet i Tjetjenien. Der er stadig mindre humanitære organisationer tilbage i republikken, men de kan ikke overtage arbejdet med at dokumentere menneskerettighedskrænkelserne, mener hun.
»Indtil nu har Kadyrov hele tiden haft i baghovedet, at verden kontinuerligt og metodisk er blevet informeret om, hvad der skete. Når der ikke er nogen til at holde øje, vil der nok komme endnu flere overgreb.«
Mister håbet
Dokumentationen har allerede ført til domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, og omkring 100 sager verserer endnu. Selv om ingen ansvarlige er blevet retsforfulgt, og domstolen kun har ringe politisk indflydelse på Rusland, har den tvunget myndighederne til at betale kompensation til ofrene, og den giver tjetjenerne en spinkel udsigt til retfærdighed, den dag retssamfundet kommer til republikken.
»Det giver folk et gran af håb om, at deres sag ikke bliver glemt, og at deres navn en dag bliver renset. Det håb mister de, hvis der ikke er nogen til at indsamle dokumentationen.«
Volden har også spredt sig til naborepublikkerne, og med 350 sammenstød med oprørere overhalede Ingusjetien sidste år Tjetjeniens 210 sammenstød. Voldsbilledet ligner meget situationen inden den seneste krig i Tjetjenien i 1999, siger Mari Bastashevski.
»For at stoppe barbariet er der brug for en forstærket indsats. Europa bliver nødt til at rejse menneskerettighedsspørgsmålene over for Rusland, men samtidig bevare det venlige forhold. Det er ikke nok bare at fordømme overgrebene.«
Mari Bastashevski er russisk født, men bor i Danmark og har dansk pas. For at samle yderligere dokumentation om de mange kidnapninger vil hun rejse tilbage til Tjetjenien. Hun mener ikke, hun er vigtig nok til, at nogen målrettet vil forsøge at kidnappe hende også, men derfor er det stadig risikabelt at rejse i området.
»Natalja var min største sikkerhed. Når jeg var usikker på noget, ringede jeg til hende. En aften i Tjetjenien havde jeg slukket telefonen og kom sent hjem. Natalja kom og flåede døren op, ude af sig selv og med mascaraen tværet ud. Hun troede, der var sket mig noget. Hun var altid på vagt.«
Mari Bastashevski er 29 år, russiskfødt fotojournalist, der i dag arbejder som freelancer i Danmark. Billederne og teksten er del af et større bogprojekt, der skal vise de menneskelige konsekvenser af antiterrorindsatsen gennem ord og billeder.







Kommentarer