Information viderekolporterer i sin leder d. 17. juli oplysninger fra en rapport af den israelske organisation Breaking The Silence. Rapporten baserer sig på en række anonyme vidneudsagn fra israelske soldater og indeholder anklager mod de israelske forsvarsstyrker om overgreb og unødig voldsom fremfærd under militæroperationen i Gaza december og januar.
Der er tale om en utroværdig og kritisabel rapport, som i lighed med tidligere rapporter i stort omfang baserer sig på løse rygter og andenhåndsberetninger. De beskrevne hændelser har ingen tids- eller stedangivelser, og det kan ikke afgøres, hvorvidt udsagnene over-hovedet stammer fra soldater med førstehåndsviden om operationen i Gaza. Det er med andre ord umuligt for Israel at undersøge, endsige bekræfte eller afvise de beskrevne hændelser.
Troværdighed
Med en kritik, der baserer sig på Breaking the Silence-rapporten, burde Informations chefredaktion være bevidst om, at man åbner en ladeport for kritik i forhold til redaktionens evne og vilje til at bedrive den mest basale form for kildekritik. Det burde ellers ikke være et urimeligt krav at stille til et normalt kritisk dagblad i Danmark. Man kan på den baggrund med rette sætte spørgsmålstegn ved Informations generelle uhildethed og troværdighed som dagblad.
Kæden hopper dog helt af i lederen med anklagen om at operationen i Gaza, når der skrives, at »til forveksling ligner krigsforbrydelser af værste skuffe«. At fremkomme med en anklage af denne karakter på et så mangelfuldt grundlag er decideret uansvarligt og giver mindelser om en skueproces. Det kritiseres også, at Israel har forholdt sig afvisende ovefor lignende rapporter.
Hvad Information imidlertid forsømmer at fortælle, er, at baggrunden for Israels kritik er disse rapporters lemfældige omgang med facts, vidneudsagn og bevisførelse: I maj afviste Israel en FN-rapport med lignende konklusioner. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon støttede ved den lejlighed Israel, med henvisning til konklusionernes ugyldig-hed.
Overdrevne anklager
Hvad angår anklagerne påviste den anerkendte amerikanske analytiker Anthony H. Cordesman fra Center for Strategic and International Studies i Washington i en undersøgelse i februar, at de israelske forsvarsstyrker i Gaza overholdt de internationale regler for krigsførelse. Vi ved dog, at der har været enkelte eksempler på israelske soldater, som har handlet ukorrekt og overtrådt deres specifikke ordrer om at udvise den allerstørste agtpågivenhed og hensyntagen i forhold til civilbefolkningen, hvilket har ført til undersøgelser og retlige skridt fra de israelske militære myndigheder. Disse tilfælde udgør dog ubehagelige undtagelser i forhold til det store flertal.
En af Anthony H. Cordesmans vigtigste pointer er, at det i praksis er umuligt at overføre reglernes paragraffer på krigens grusomme virkelighed, selv under en krig der udkæmpes med den allerstørste tilbageholdenhed og fokus på militære mål. I stedet bliver civilbe-folkningens virkelige, beviselige lidelser forvandlet til overdrevne anklager og tal, som ikke kan undersøges eller bekræftes af pålidelige kilder og oplysninger. Det er en pointe, som folkene bag Breaking the Silence-rapporten og Informations redaktion burde studere nærmere.
Arthur Avnon er Israels ambassadør i Danmark
Kommentarer
De mest oversete overgreb på civilbefoilkningen i Gaza er og var brugen af fosfor(klynge)bomber; bomber som eksploderer i l luften, kort før de rammer jorden, og hvis indhold (metalstykker? mm)derfor spredes til mange sider, rammende ekstremt mange civile.
Nægter den israelske ambassadør dette. at dette skete? Nægter han mon også, de rapporter fra både israelske soldater mm. der bevisliggt påviser israelske soldaters fremfærd i Gaza? Og nægter han, at ortodokse rabbinere allerede mens kampene stod på velsignede de israelske soldater og det de gjorde mod fjenden - i kampen for at få gammels israelsk land tilbage (Gaza).
Sandheden er den, og det ved den israelske ambassadør vist udmærket, at Samaria og Judæa stort set aldrig har været en del af Israel (fortællingen om den barmhjertige samaritaner antyder dette….); kun under Kong David var Israel et stort og samlet rige. Og det er dette vrige, visse israelere, med bosætterne og visse orttodokse rabbinere ønsker sig tilbage til igen.
Ud fra hvad?
Jo, det står i Bibelen eller i Torahen. Derfor mener staten (eller nogle i staten) Israel), at de har har ret til dette område. Men det er lige så forkert at hævde dette (mener jeg) som at hævde at Holstein engang hørte til Danmark; derfor vil have Holstein tilbage, eller Skåne, Halland og Blekinge.
Mon ikke der hverken er tids eller steds-angivelser i rapporterne, fordi soldaterne udmærket godt er klar over, at de vil blive chikaneret af den israelske hær, hvis de oplyste om steder og tidspunkter for disse (påståede) hændelser om voldsom fremfærd mm.
Dette sagt i al respekt med både soldaterne og det jødiske folk. Vold er vold, også når den kommer fra et israelsk soldat; overtrædelse af krigens regler er overtrædelse af krigens regeler, også når den kommer fra en stat, der kalder sig Israel.
Der er intet anti-semitisk i at påpege dette.
Hvorfor pludselig blande Judæa og Samaria ind i spørgsmålet om Gaza?
Judæa var i øvrigt kerneområdet i Sydriget, Juda, mens Samaria nord herfor var kerneområdet i Nordriget, Israel, hvis vi lige skal have et par ting på plads. Derimod var kystområdet ikke oprindelig jødisk … og Davids storrige kendes kun fra Bibelen, i beskrivelser der ligger århundreder bagefter, slet, slet ikke fra andre kilder.
Dan-stelen viser udelukkende at han har levet, og at han efter al sandsynlighed har været konge i Jerusalem, Juda. Den sejrrige konge fra Damaskus beskriver i hvert fald den besejrede konge fra Juda som værende »af Davids Hus«.
Og her kan man læse hvem Anthony Cordesman er:
http://normanfinkelstein.com/docs/Cordesman_Gaza.doc
Fordi visse israelske bosættere bestemt mener at Judæa og Samaria hører til Stor-Israel præcis som det rige Kong David herskede over kun findes beskrevet i Torahen (Bibelen).
Pointen er den, at den israelske stat, støttet af diverse ortodokse partier i Knesset, parlamentet i Israel, mener, at de her områder tilhører Israel, fordi det står i Torahen (Bibelen).
Den overvejende del af Informations læsere er vist mindst “en tand” mere kritiske over for Israel end over for Israels fjender ?
Det er OK - man har sine meninger og forfægter dem så godt man nu kan, til man måske får nogen nye meninger - det er debattens vilkår.
For mit eget vedkommende er jeg noget mere Israel-venlig end så mange andre.
Israels seneste militære aktioner var bestemt ikke uprovokerede- de var svar på nogle politisk set ret stupide terrorhandlinger mod den israelske civilbefolkning.
I modsætning til sine modstandere, så kan Israel ikke tillade sig at tabe en krig , for så er Israel væk for altid, Modparten kan i kraft af befolkningstal og ydre støtte, altid reorganisere efter en tabt krig og bygge op til en ny “runde”.
Israel er sandelig ikke “skyldfri” -der er bl a nogle bosættelser, som aldrig burde have været etableret, og der er nogle ultra religiøse kredse, der har for meget indflydelse og skader fredsmulighederne i samme grad som f eks Hamas m fl.
De umiddelbare aktører i konflikten og de eksterne deltagere ( som f eks Iran, Syrien, USA, Rusland, Saudi Arabien m fl) har nogle kæmpe problemer og bestemt ikke nogen fælles dagsorden for en endelig løsning.
EU kunne måske gøre en forskel, hvis det havde et samordnet militær og en fælles udenrigspolitik, men så heldigt er det ikke.
Det ender desværre nok skidt både for Israel og Palæstinenserne m fl.
Forleden dag spurgte Sven Skovmand i Berlingerne: “Må Israel kritiseres?” Jøderne er almindeligvis ikke synlige i gadebilledet, før det zionistiske Israel bliver angrebet for overtrædelser af menneskerettighederne. Pludselig vælter en hær af skribenter op i landets dagblade. Behandlingen af palæstinenserne ligner unægtelig et kz-regnskab, der skal gøres op ved hjælp af en prügelknaben, som europæerne desværre stillede til rådighed. Men jøderne var langt fra de eneste, som nazisterne sendte i kz, og ikke alle ønsker at lade sig dirigere af et såkaldt lovhelligt skrift.
Per Diepgen:
“Pludselig vælter en hær af skribenter op i landets dagblade.”
Det er såmænd en officiel doktrin, indført af den Israelske stat, at føre regulær og massiv informationskrig når Israel udsættes for kritik. Skribenter bliver rekruteret af det israelske immigrationsministerium, som gladeligt benytter tilflyttende ny-israelere med kendskab til andre landes sprog og kultur, som aktive skribenter (eller rettere, propagandister og informationskrigere).
Dertil kommer naturligvis nationale skribenter, bosiddende udenfor Israel, som ønsker at støtte og bidrage til staten Israels strategi for hvordan kritik imødegås internationalt.
Det virker som om, der muligvis også et Goebbels-regnskab der skal gøres op ;-)
Kære Arthur Avnon,
Jeg er opdraget i hjem med stor sympati for Israel. Jeg er opdraget i en tid, hvor de var en naturlig sag, at vi som europæere var moralsk forpligtiget til at støtte jødernes sag. Jeg har rejst i Israel og besøgt familie dernede. Jeg har set hvordan man har rejst en moderne nation på trods af svære betingelser.
På trods af al min gode vilje er jeg er løbet tør for argumenter for, hvorfor Israels handlinger på Vestbreden og i Gaza er moralsk forsvarlige. Hvis jeg skal bevare illusionen om mig selv som et bare nogenlunde moralsk ansvarligt menneske, kan jeg ikke lade som om, at de overgreb på civilbefolkningen som fandt sted og stadigvæk finder sted er legitime.
Måske mener du, at tabet af Israelske liv legitimerer gengældelse og straf i det omfang Israel dømmer det nødvendigt, uanset omfanget af menneskelige og materielle tab blandt civile palæstinensere, og måske mener du, at det faktum, at de officerer og menige der gennemfører angreb på såvel terrorister og civile er moralsk ansvarlige individer, er en garanti for at den militære/statslige operation er legitim?
Men du må jo vide, at mange før dig igennem historien har draget lignende konklusioner, men at det er en moralsk glidebane, som ender i et ”alt er tilladt”.
Gaza aktionen er ikke forenelig med de værdier Israel burde stå for som retsstat og demokrati, og de gennemførte handlinger er ikke etisk forsvarlige, med mindre du definerer palæstinensiske liv som værdiløse eller mindre værd end israelske – endnu en moralsk glidebane.
Dit ensidige forsvar for handlinger, som ikke burde kunne forsvares, undergraver ikke bare tilliden til din person, men også den tillid mange af os har opretholdt i forhold til Israel som en retsstat.
Beklager de hårde ord, men der er mere på spild end spin og mediekontrol.
“De mest oversete overgreb på civilbefoilkningen i Gaza er og var brugen af fosfor(klynge)bomber; bomber som eksploderer i l luften, kort før de rammer jorden, og hvis indhold (metalstykker? mm)derfor spredes til mange sider, rammende ekstremt mange civile.”
Det er ikke underligt at udsagnene om Israels påståede systematiske krigsforbrydelser har ophav og udbredes hos dem som ingen forståelse og/eller viden har for de våben som bliver brugt i krig - der findes ingen våben kaldet ‘fosfor(klynge)bomber’ og folk som bruger dette udtryk bør bruge tid på at sætte sig ind i stoffet før før de slynger om sig med meningsløse udtryk og absurde påstande.
Det er umuligt at tage sådanne anklager alvorlige når den grundlæggende forståelse for krigsførsel og våbeneffekt hos de anklagende røster er ikke-eksisterende.
Apropos glatis…
Rent principielt, burde ambassadører o.a. diplomater ikke afstå fra at blande sig i debatten i de lande, hvor de har som officiel opgave at repræsentere regeringen i deres hjemland?
Det er vel diplomaters rolle, at fungere som servicefunktion for deres landsmænd på forskellig vis, og som officielt budbringer mellem to landes regeringer?
Men den særstatus som diplomater og ambassader har, er vel lige så lidt foreneligt med, at blive agitationsvirksomhed, som f.eks. efterretningsvirksomhed?
Kære Arthur Avnon
Når nu vi her på Information er blevet introduceret for Israels officielle, manglende accept af diverse undersøgelser, af de forbrydelser den israelske hær har begået i Gaza, kunne vi måske også få en officiel forklaring på opbringelsen i internationalt farvand, af nødhjælpsskibet “Spirit of Humanity” der var sendt afsted af organisationen Freegaza.org
med nødhjælp - cement og byggematerialer til genopbygningen af Gaza???
Til debattørerne - hermed det korrekte link
http://freegaza.org/
Det er vist ikke nogen af debattørerne, der forholder sig til artiklens påstand: At Information så vidt det fremgår ikke har ulejliget sig med nogen form for kildekritik før de refererede Breaking The Silence. Faktisk ser de ud til at have taget rapporten for pålydende, når man læser lederen.
Er det god journalistik ? Det er det spørgsmål ambassadøren stiller.
Jeg har også et spørgsmål til debattørerne: Tænker I aldrig over, at hvis I kun læser Information, så bliver Jeres virkelighedssyn præget af “sandheder”, der aldrig er efterprøvet ? Indholdet af debatten indtil nu tyder i hvert fald på, at der er et problem.
@Claus Rasmussen
Vi har vel alle læst ambassadørens partsindlæg - det er altså den anklagede for krigsforbrydelser der forsøger at så tvivl om anklagens rigtighed, ved at betvivle soldaternes udsagn - vel at mærke israelske soldater der var på stedet og deltog i overgrebene på Gaza’s befolkning, herunder benyttede de civile som menneskeligt skjold, og anvendte hvid fosfor i civile områder i strid med bl.a. Genevekonventionen.
Og hvis du vil have billeder af overgrebene, kan du bl.a. søge i BBC’s billeddatabase, hvor der forekom masser af fotos af granater med hvid fosfor der eksploderede over Gaza.
Hvem tillægger du mest troværdighed - den “sigtede” der har alt mulig grund til at lyve, eller “vidnerne”???
@Peter Jensen
“@ Thomas Dahl :
Der findes både “klynge” og “fosfor”- bomber .
Israel anvender begge .
Og jo, der er mere end en fosfor-ladning i (nogle af) de “bomber” Israel smed ..
Du har formodentlig ikke noget i mod at jeg smider et par stykker i hovedet på dig og dine børn.
De findes jo ikke - hvad ville du have at jamre over ??”
Naturligvis ikke, jeg mener da at det er helt legitimt hvis Israel bruger napalm, fosforgranater, klyngebomber og tæppebombardamenter mod “palæstinenserne” i Gaza.
Araberne i Gaza har jo erklæret at de vil udrydde alle jøder, ikke kun i Israel men også i hele verden, så uanset hvad Israel bruger af midler mod “palæstinenserne” vil det være en berettiget og legitim forsvarskamp - “palæstinenserne” har jo givet afkald på deres menneskerettigheder ved at udvise en barbarisk adfærd der minder om primitive vilde dyrs, og dyr har som bekendt ikke menneskerettigheder, så krigens love gælder ikke i den konflikt.
“Palæstinenserne” kan ikke vinde denne konflikt og den eneste måde der kan komme en varig fred er hvis araberne som kalder sig “palæstinensere” accepterer at de har tabt og anerkender at Israel er deres overmand og så komme videre derfra.
Deres nuværende taber, offer og klynkekultur bringer dem kun mere lidelse og fornedrelse og det er kun dem selv som kan løfte sig fra menneskehedens slam op til et civiliseret stade som det vi befinder sig på.
Der kommer aldrig et samlet “palæstina” og det må araberne se i øjnene med mindre de ønsker endnu 60 år med håbløs kamp, samt endeløse nederlag, mod en militær og civilisationsmæssig overmagt.