Da Boblen slugte Porschen

De ligner umiddelbart bil-designets fy og bi, men Porschens historie hænger uvægerligt sammen med Folkevognens. VW-koncernens største salgssucces til dato - den ikoniske asfaltboble, også kendt som ‘billen’ - blev skabt af den østrigske ingeniør Ferdinand Porsche. Hitler ville have en personbil til fremtidens ariske folkemasser. Porsche forsynede Folkevognen med et appetitligt bobleformet design, der skulle vise sig at være langt mere levedygtigt end Hitlers visioner for Det Tredje Rige. Efter Anden Verdenskrig vristede Folkevognen sig fri af sin nazistiske fortid, og som flagskib for den blomstrende bilindustri bidrog den afgørende til at give en skyldplaget og sønderbombet nation troen på sig selv tilbage.

I 1950’erne stod Ferdinand Porsches søn, Ferry Porsche fadder til sin egen opfindelse, et con amore-projekt i form af en toptunet væddeløbsbil, som han gav familiens østrigske slægtsnavn. I efterkrigsårene udspaltede Porsche og VW sig løbende i to aktieselskaber.

Men nu er de sammen igen. I torsdags kapitulerede Porsche-koncernen og lod sig opsluge af Volkswagen.

Luksusmærket Porsche er i praksis blevet en del af den bundsolide VW-familie. Men som tyskere ved bedre end de fleste, er genforeninger sjældent gnidningsløse.

Porsche-patriarken

I maj begyndte rygterne om en nært forestående fusion mellem Porsche og VW at svirre. Paradoksalt nok kom initiativet til en genforening i første omgang fra Porsche-chefen Wendelin Wiedeking. I 2005 udtænkte han en storstilet plan om et aggressivt opkøb af aktiemajoriteten hos VW, der selv med stor succes har opkøbt konkurrerende bilfabrikanter som Bentley og Scania og indlemmet dem i en stadigt ekspanderede koncern.

Den aktuelt detroniserede Porsche-patriark har længe nydt særlig anseelse og respekt i tysk erhvervsliv for sit arbejde med at rette op på den skrantende Porsche-koncern i begyndelsen af halvfemserne. Da trådte Wiedeking til som chef og fik succes med at markedsføre varemærket Porsche som et eksklusivt nicheprodukt.

Efter årtusindskiftet var Wiedeking klar til nye eventyr og med tilladelse fra Porsche-familien gik han i gang med at opkøbe aktier i VW. Med tiden erobrede han endog en bestyrelsespost i koncernen. Til at begynde med afviste Porsche, at man gik efter en aktiemajoritet. Der var udelukkende tale om defensive tiltag for at sikre sig selv mod fjendtlige overtagelsesforsøg, lød forklaringen.

Wiedekings plan om at opkøbe VW-akter blev yderligere ansporet af politiske signaler om, at EF-domstolen i løbet af 2007 ville sende den såkaldte VW-lov på historiens losseplads. Loven blev indført for at bibeholde et minimum af offentlig kontrol med bilproduktionen, da VW i 1960 blev privatiseret.

I praksis var der dog tale om et stykke protektionistisk lovgivning på delstatsniveau: Ifølge loven begrænses aktieholderes medbestemmelse i VW til højst en femtedel, den såkaldte spærreminoritet, der gælder, uanset hvor stor en andel af den samlede aktiebeholdning de ellers måtte ligge inde med.

Under ly af VW-lovens protektionistiske vingefang - som først og fremmest beskytter delstaten Niedersachsen, hvis ministerpræsident har en permanent plads i VWs bestyrelse - kunne Wiedeking fremstille sine aktieopkøb som forsvar frem for angreb. Imens satsede han stærkt på, at EU-Kommissionen ville gøre alvor af truslerne om at afskaffe den kontroversielle lov.

EF-domstolen kendte da også loven i strid med EU-retningslinier for fri konkurrence, og det fik den tyske forbundsregering under ledelse af Angela Merkel (CDU) til at revidere loven uden dog at fjerne den helt afgørende regel om spærreminoriteten. I november 2008 vedtog forbundsregeringen den reviderede udgave af loven, der garanterer delstaten Niedersachsen en særlig selvbestemmelsesret i spørgsmålet om VW.

Total ydmygelse

I begyndelsen af 2009 anskaffede Porsche sig endelig aktiemajoriteten i VW. Men glæden var kortvarig. Købet var primært finansieret med lånte penge, og finanskrisen udhulede med et slag Porsches kreditværdighed. I alt har Porsche oparbejdet en gæld på godt 10 milliarder euro. Porsche, og i særdeleshed Wiedeking, tabte endnu mere anseelse i erhvervscirkler, da man derfor måtte bede VW om henstand. Igen blokerede den reviderede VW-lov for, at Porsche på trods af en aktiemajoritet kunne anvende overskud hos VW til at dække egne gældsposter.

For Wiedeking blev ydmygelsen total, da han måtte anmode den tyske statsbank KfW om hjælp. Da banken sidst i juni i år vendte det døve øre til Wiedekings nødråb, greb Volkswagen-chefen Ferdinand Piëch chancen til at vende situationen på hovedet: Han gjorde Porsche til det tiende i rækken af VW-koncernens varemærker.

I sin afskedstale forsøgte Wiedeking at betone koncernens fortsatte selvstændighed, men få betvivler, at det i realiteten er afgjort, at VW overtager Porsche - og ikke, som Wiedeking havde visualiseret, omvendt.

Ny chef for Porsche bliver Michael Macht, der i høj grad skylder Wiedeking sin nuværende position. Som kompensation for det utidige kontraktbrud har Wiedeking accepteret en afskedsgodtgørelse på 50 millioner euro, hvoraf halvdelen vil blive skudt ind i oprettelsen af en almennyttig fond.