Det er en gevinst for de næste generationer, at flere kvinder vælger at blive kunstigt insemineret, i stedet for at gøre det på den gammeldaws facon. Dermed kan man nemlig fravælge sæd produceret af mænd med dårlige gener. Det er holdningen hos psykologiprofessor Helmuth Nyborg, der bl.a. har forsket i intelligens og arvelighed.

»I det øjeblik en dame allierer sig med en herre, og ikke tjekker hans baggrund, har hun jo ikke nogen garanti for, at herren ikke har dårlige gener,« siger 72-årige Helmuth Nyborg, der er en stærk fortaler for, at næste generation forbedres gennem »selektiv avl«, som han kalder det.

Han er derfor meget positivt stemt over for ny statistik, der viser, at flere og flere singlekvinder får børn via inseminitation.

På Copenhagen Fertility Center er antallet af inseminationer af enlige kvinder ifølge Berlingske Tidende steget fra 34 til 158 på blot fire år.

Konservative og Dansk Folkeparti (DF) er dog ikke begejstrede for statistikken.

»Det er en ganske forfærdentlig udvikling. Et barn har ret til både at kende sin mor og sin far,« sagde DF’s familieordfører, René Christensen i sidste uge. Han blev støttet af socialordfører Vivi Kier fra Konservative.

»Der er grund til bekymring,« sagde hun og efterlyser en undersøgelse af, hvor samfundet har svigtet, siden at dette kunne ske.

Egoistisk generation

Helmuth Nyborg mener, at generationen af forældre, der i dag stædigt forsøger at få børn på den naturlige måde, ikke tænker tilstrækkeligt på den næste generation.

»Kunstig insemination er jo en måde at komme ud over den nuværende generations egoisme, hvor man vil have et barn for enhver pris, hvad enten ens gener er gode eller ej.«

Psykologigiprofessoren ville ikke ville have noget imod, hvis udviklingen, hvor flere kvinder får børn uden mænd, fortsatte.

»Hvis kriteriet er, at vi skal have en bedre generation, end den vi har i øjeblikket, så synes jeg, at det ville være en god udvikling, hvis alle graviditeter skete på baggrund af en udvælgelse, hvor ‘uheldige’ gener og bestemte træk blev valgt fra,« siger han.

Avl menneskekærlighed

Hvis det stod til professor Helmuth Nyborg, skulle generne ikke blot udvælges efter de fysisk stærkeste, mens også de intelligensmæssigt stærkeste.

»Hvis du har en sæddonor, der er udvalgt, efter at han ikke har åbenbare dispositioner for psykiske sygdomme, så har man da en chance for at sortere de mest uheldige gener væk,« siger Helmuth Nyborg og pointerer, at intelligens er et af de mest arvelige træk, vi har.

Han giver ikke meget for dem, der siger, at det er en unaturlig måde at gøre tingene på.

»De giver køb på næste generations liv og helbred, og det synes jeg ikke er så flot,« understreger Helmuth Nyborg, som derimod vil avle sig hen imod positive træk som f.eks. menneskekærlighed.