FJERNT FRA mediernes søgelys udviser det danske politiske system i øjeblikket en tankevækkende arrogance. Baggrunden er følgende: I dagene fra den 14. til den 18. september er Danmark vært for verdens største konference om migration og integration. Fra nær og fjern kommer forskere, ngo’er, journalister og politiske beslutningstagere til Bella Centret i København for at deltage i den traditionsrige og årlige Internationale Metropolis-Konference. Sidste år fandt konferencen sted i Bonn i Tyskland, hvor indenrigsminister Wolfgang Schäuble foran knap tusind deltagere holdt en flammende tale om de gigantiske udfordringer, vore samfund står over for i en globaliseret verden, hvor millioner af mennesker med forskellig kulturel og religiøs bagage flytter rundt i verden.

I Danmark er der absolut ingen politisk interesse for denne konference. Ikke et eneste medlem af Folketinget har tilmeldt sig. Det samme er tilfældet for de politiske partier, hvis ansatte heller ingen skade ville tage af at få finpudset deres viden. Kun Integrationsministeriet har i skrivende stund tilmeldt en større gruppe.

Ude i kommunerne, der står for integrationen af de mange fremmede, er der én enkelt tilmeldt - fra Stevns Kommune. Københavns Kommune, der huser flest fremmede i landet, står afventende på sidelinjen. Indtil nu har kommunens interesse ligget på receptionsniveau, hvor konferencens deltagere bliver let beværtet på Rådhuset den første aften. Men hvor er overborgmester Ritt Bjerregaard, kulturborgmester Pia Allerslev eller borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Jakob Hougaard. Eller Frank Jensen. Måske skulle også han benytte lejligheden til at få lidt mere viden, inden han måske sætter sig for bordenden.

FOR DER BLIVER megen viden at hente. Konferencen vil ud over en række foredrag i plenum indeholde mere end 80 workshops, som alle vil have oplægsholdere fra flere lande. Blandt emner, der vil blive fokuseret på, kan nævnes, hvordan den nuværende økonomiske krise påvirker migrationsstrømmene. Hvordan skal landene forholde sig til den stigende illegale indvandring, og hvordan kan man tilbagesende personer, der ikke opholder sig lovligt i et land?

Specielt danske beslutningstagere har et behov for at opruste deres viden om disse omfattende og komplicerede emner. Som beskrevet i gårsdagens Information er EU-Kommissionen kommet med et ambitiøst udspil på det retspolitiske område, herunder om asyl- og indvandrerpolitikken. Et udspil, som det svenske formandskab vil prioritere meget højt i de kommende måneder. Resultatet af de forhandlinger risikerer at bringe danske politikere i mange svære dilemmaer. For da området jo udgør et af de fire danske EU-forbehold, lurer der en folkeafstemning lige om hjørnet.

DEN DANSKE udlændingedebat synes i dag at trives bedst, når problemstillingerne er små og ligegyldige. I de seneste uger har den varmeste kartoffel været spørgsmålet om, hvorvidt en ung pige må bære tørklæde i Hjemmeværnet. Ved Gud og Allah har denne debat været båret af intet mindre end argumentet om respekten for kvinder. I den forbindelse ville det måske være mere visionært at diskutere med kolleger fra andre lande, hvad der mon ligger bag de sidste mange års indvandring af kvinder i en ganske afgrænset aldersgruppe fra Østeuropa og det østlige Asien. Men selvfølgelig - de bærer jo ikke tørklæde.

Ligegyldigheden i den danske debat skyldes sandsynligvis, at danske politikere er beruset over den succes, udlændingepolitikken på mange områder har været. Indvandringen af ikke-arbejdende personer er bragt ned, og integrationen går på mange områder også bedre.

Er det rigtigt, har vi da en forpligtelse til at lære fra os, møde op på Metropolis-Konferencen og fortælle om vores strålende indsats. Få den bedømt af andre, så vi kan være helt sikre på, at det nu også er rigtigt, alt det, vi mener om os selv. Få diskuteret, hvorfor vi er det eneste land, der har en 24-årsregel eller regler om tilknytningskrav. Måske kan vi give gode råd om, hvad man gør ved flygtninge, der søger tilflugt i kirker, eller hvordan man håndterer unge udenlandske kriminelle. Næsten uløselige problemer, Danmark ikke står alene med. Men langt vigtigere er det, at presset mod Europas grænser år for år vil tage til. Mens vi har rimeligt styr på indvandringen, er Sydeuropas lande ved at segne under de mange, det lykkes at kommer over Middelhavet. De lande kræver nu, at alle EU-landene tager del i den byrde. Måske Danmark kan fortsætte sin egen politik og ikke vise den nødvendige solidaritet, men det kunne måske være rart at få bekræftet.

Det kan meget vel være, at arrangørerne ikke er de mest ferme, når det gælder om at promovere denne vigtige konference. Men det er en skandale, at danske politikere ikke støtter mere helhjertet op om denne konference. Sandheden er jo nok, at de helst vil debattere i fred uden utidig indblanding udefra.