Universiteterne svigter de store årgange

I dag får 20.263 unge at vide, at de er optaget på en bacheloruddannelse på et dansk universitet. Det er det næsthøjeste antal nogensinde, og både politikere og universiteterne jubler og snakker om ‘rekord-år’. Ungdomsårgangene bliver imidlertid større og større, og beregner man optaget i procent af en ungdomsårgang, er der ikke meget at juble over.

Markant fald

I 2005 blev 33,5 procent af en årgang optaget på et universitet. I 2007 var tallet helt oppe på 34,8 procent, mens universiteterne i år kun optager 31,6 procent.

Det viser en beregning, som organisationen Forum for Business Education har lavet på baggrund af Videnskabsministeriets tal. 2008 var et undtagelsesår, hvor rekord-få blev optaget på grund af de skærpede optagelseskrav, og derfor er der i 2009 sket en stigning i forhold til 2008.

Men sammenlignet med årene forinden er der altså sket et markant fald i procentdelen af de unge, der bliver optaget på universiteterne. Det skyldes ganske enkelt, at ungdomsårgangene bliver stadig større, mens antallet af optagne på universiteterne ligger nogenlunde stabilt. Og det er en farlig udvikling, mener chefkonsulent i Forum for Business Education, Jóannes J. Gaard:

»Man vil ikke kunne opfylde den efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft, som erhvervslivet efterspørger - og i stigende grad vil komme til at efterspørge i fremtiden,« siger han og tilføjer, at ungdomsårgangene vil stige med yderligere 20 procent frem til 2017:

»Derfor er der er brug for en markant forøgelse af kapaciteten fremover,« siger han.

Samme holdning har forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Lindemann:

»Det her er et stort problem, og jeg tror, at det vil overraske mange politikere. Så når euforien over den beskedne stigning i antallet af optagne har lagt sig, må politikerne kigge indad og se i øjnene, at de står over for en stor udfordring,« siger han.

4.000 ledige pladser

I alt har universiteterne i år afvist omkring 7.500 unge, selv om en stor del af dem faktisk er egnede til at komme ind. Det mener Socialdemokraterne er problematisk:

»Det er paradoksalt, at så mange unge bliver afvist, når vi har en målsætning om, at så mange som muligt skal have en videregående uddannelse. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi på lang sigt kan få optaget flere,« siger forskningspolitisk ordfører Kirsten Brosbøll.

Videnskabsminister Helge Sander medgiver, at situationen i år er paradoksal:

»Det virker besynderligt, at vi i år har rekord-mange ansøgere, men at der stadig ikke er rekord-mange, der bliver optaget,« siger Helge Sander, som har registreret, at mange har søgt ind på de populære uddannelser i de store byer - og derfor har fået afslag. Derfor er der også 4.000 ledige studiepladser på de mindre populære uddannelser. Og ministeren håber, at mange af dem, der i dag får afslag, vil søge disse pladser:

»Det er en særlig situation i år, og jeg er overbevist om, at flere er blevet optaget inden den 1. september,« siger han.

Universiteternes ansvar

I Forum for Business Education mener man også, at universiteterne har et ansvar for det faldende optag:

»Universiteterne og politikerne burde have forudset, at ungdomsårgangene er stigende. Det har man vidst i en del år,« siger Jóannes J. Gaard.

Den kritik afviser formand for Danske Universiteter Jens Oddershede:

»Jeg mener, at vi har forberedt os på de store årgange, blandt andet ved at oprette nye uddannelser. Vi synes jo heller ikke, det er sjovt at afvise folk, men når vi er nødt til det, skyldes det blandt andet, at der er et misforhold mellem, hvad folk søger, og hvor mange pladser der er på de enkelte studier. Vi har for eksempel mange ledige pladser på de naturvidenskabelige uddannelser,« siger Jens Oddershede og tilføjer:

»Det vil ikke være ansvarligt af os, hvis vi bare optog alle ansøgerne på de populæreste uddannelser. For der skal også være en samfundsmæssig idé med det - det nytter ikke noget at uddanne unge til arbejdsløshed.«

Underskud

En del af forklaringen kan også være universiteternes taxametersystem. I foråret kom den længe ventede McKinsey-rapport, som viste, at universiteterne taber penge på at uddanne bestemte kandidater, først og fremmest de humanistiske og samfundsvidenskabelige. Omkostningerne ved uddannelserne er ganske enkelt højere end det taxametertilskud, universiteterne får:

»Når nogle uddannelser er så underfinansierede, at man sætter 12.000 kroner til pr. studerende, så er det jo ikke ligefrem et incitament til at udvide forretningen,« siger Jóannes J. Gaard.

Netop taxametertilskuddene skal ændres til efteråret, understreger flere politikere: »Der er studier, hvor taxameteret er for lavt. Det gælder primært de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser - og det skal der laves om på,« siger SF’s forskningspolitiske ordfører Hanne Agersnap. De radikales Marianne Jelved er enig:

»Det må ikke give underskud at uddanne flere, og derfor skal taxameterpengene justeres,« siger hun. Også videnskabsminister Helge Sander er klar til at ændre taxametertaksterne:

»Det vil der komme fokus på til efterårets forhandlinger,« siger Helge Sander.

Den samlede liste over optag og karaktergennemsnit på landets universiteter kan ses her.