Opslag til denne artikel

Personer:Saddam Hussein
Organisationer:Amnesty International, Ekstra Bladet, FN, UNHCR
Steder:Danmark, Irak, Kirkuk

Hazhar Mohammed Jaaf vågnede i går op til en grim overraskelse. På forsiden af Ekstra Bladet var et stort foto af ham, og rubrikken lød:

»Ekstra Bladet fandt sandheden i Irak om Mohamad fra Brorsons Kirke: Han er ikke i fare.«

Det er efterhånden længe siden, Hazhar Mohammed talte med Ekstra Bladet. Han fik at vide, at de ville tage til Irak og undersøge hans sag. Så han udleverede sine sags-akter og ventede i spænding på resultatet.

I går faldt avisens dom så. Men spørger man Claus Juul, der er juridisk konsulent i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, er der tale om »utroværdig journalistik«.

»Jeg har aldrig set noget lignende. Det er dybt usmageligt og umoralsk. Ekstra Bladet kan ikke bevise noget som helst med deres valg af kilder,« siger han.

Hazhar Mohammeds er sorani-kurder, og hans asylmotiv er, at han -ifølge hans egen forklaring - som ung mand blev tvunget til lade sig indskrive i Saddam Husseins Baath-partis hær, al Jaysh Ash Shaabi. Her deltog han i forfølgelsen af sit eget folk, kurderne. Han udførte husundersøgelser hos kurdere og var med til at arrestere flere kurdere. Og derfor mener han nu, at han er i fare for forfølgelse, hvis han vender tilbage til sin hjemby, hvor der nu kun bor kurdere, mens alle arabere er blevet fordrevet.

FN: særligt udsat gruppe

FN’s Flygtningeorganisation UNHCR udpeger i deres seneste Irak-rapport fra april 2009 personer, der kan associeres med Baath-partiet og det tidligere styre, som en gruppe, der er særlig udsat for forfølgelse.

UNHCR har 12 kontorer i Irak og monitorer løbende en lang række internationale kilder. Men Ekstra Bladet har deres egne kilder, og de fortæller, at Hazhar Mohammed roligt kan vende tilbage til Irak på trods af fortidens hændelser. Ekstra Bladets journalist Torsten Ruus har besøgt Hazhar Mohammeds hjemby Pirde i nærheden af byen Kirkuk i det nordlige Irak. Her har han talt med den lokale politimester og med skoleinspektøren. Dernæst er han rejst til Kurdistan, hvor han har talt med en tidligere general og medlem af partiet Goran.

Alle tre kan de forsikre om, at Hazhar Mohammed ikke er i risiko for forfølgelse i Pirde. Skoleinspektøren kan ganske vist ikke huske Hazhar Mohammed.

»Men jeg tror ikke, nogen vil ham noget ondt,« siger han og bakker således politimesteren op, der konkluderer:

»Den mand har ikke noget at frygte, hvis han vender tilbage.«

Underligt kildevalg

Claus Juul fra Amnesty hæfter sig ved, at Ekstra Bladet ikke sår tvivl om, at Hazhar Mohammed har været soldat i Baath-partiets hær.

Og han understeger, at det ikke er uden grund, at internationale kilder beretter om overgreb mod mennesker, der under Saddam Hussein bistod Baath-partiet med for eksempel forfølgelse af kurdere.

Men hvis Ekstra Bladet påstår, at sådanne overgreb ikke foregår, skulle man tro, at de byggede på andre vægtige kilder, siger Claus Juul, men fastslår så, at det ikke er tilfældet:

»Det er selvfølgelig også derfor, at folk, der havde deltaget i sådan noget som husransagelser og arrestationer af kurdere, i en lang periode fik opholdstilladelse i Danmark nærmest per automatik,« siger juristen.

Han er forbløffet over Ekstra Bladets valg af kilder:

»Hvorfor en tilfældig skoleinspektør skulle være relevant, og en tidligere general et andet sted i landet skulle være nogen særlig troværdig kilde, når det handler om menneskerettighedssituationen i Irak, kan jeg ikke se. Det er helt utroligt, at de ikke har talt med nogle eksperter på området.«

Claus Juul undrer sig særligt over, at Ekstra Bladet benytter politimesteren i Hazhar Mohammeds hjemby som sandhedsvidne.

»Hvor er deres journalistiske kildekritik henne? Kunne man forestille sig, at han skulle svare, at ja da, i hans by foregår der skam systematisk forfølgelse og krænkelse af menneskerettigheder?« siger juristen og tilføjer:

»Ekstra Bladet har opfundet en helt ny måde at undersøge asylsager på. Man behøver ikke at bruge al den tid på undersøge alle mulige kilder. Man kan bare ringe til myndighederne i et land og spørge, om en asylansøger er forfulgt - og om de eventuelt selv er ansvarlige for forfølgelsen.«

EB fortryder intet

Det har ikke været muligt at få fat i Torsten Ruus, journalisten bag Ekstra Bladets historie om Hazhar Mohammed. Men chefredaktør Bent Falbert siger til Information:

»Vi har undersøgt en konkret persons forhold, og der er ikke nogen som helst holdepunkter for den påstand, at han skulle være forfulgt eller i særlig fare.«

- Synes du, det er særlig relevant at buge myndighedspersoner som kilde? Er det sandsynligt at de kunne finde på at fortælle om krænkelser af menneskerettigheder?

»Det kunne da være, at de ville sige, at folk, der har gjort dit eller dat, er i fare.«

- Har I tænkt på, om det kunne være farligt for en mand som Hazhar at blive udstillet som Baathist på forsiden af jeres avis?

»Hvis man ikke er i fare i forvejen, kommer man det vel heller ikke, hvis vi bringer et billede af ham,« siger han.

Den vurdering er Claus Juul imidlertid ikke enig i.

»Man profilerer en mand med navn og billede som baathist og forfølger af kurdere. Man må frygte, at hans situation er blevet markant forværret. Er Ekstra Bladet sikre på, at det irakiske og det kurdiske styre ikke har meddelere i Danmark?« siger han og tilføjer:

»Denne her historie kunne føre til, at han får asyl, fordi man ikke længere vil kunne sende ham tilbage, efter han er blevet så eksponeret.«

Selv blev Hazhar Mohammed, der er uddannet folkeskolelærer og har været i Danmark i otte år, chokeret, da han læste historien.

»Jeg har bedt dem skrive sandheden. Men de skriver en løgn, når de fortæller danskerne, at jeg roligt kan rejse hjem. Journalister skal være neutrale, men Ekstra Bladet er kun ude på at skade os,« siger han og fortsætter:

»Jeg er bange for, at risikoen er blevet endnu større for, at jeg bliver forfulgt, hvis jeg vender tilbage til Irak. Nu har Ekstra Bladets journalister rendt rundt i min hjemby og vist mit billede til alle og forklaret, at jeg er bange for at komme hjem, fordi jeg har været med til at forfølge kurdere. De har gjort alle ekstra opmærksomme på mig. Jeg kan ikke forstå, hvordan de kan finde på sådan noget.«