»1. august overtager Jobcenter København ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats overfor ledige københavnere. For dig som ledig får det dog ingen betydning i praksis.«

Sådan indleder Jobnet.dk. Men den optimisme er det bestemt ikke alle, der deler. Reformen af beskæftigelsessystemet betyder, at adskillige medarbejdere og sagsbehandlere skal skifte arbejdsgiver, administrationen skal omlægges, og der gælder nye regler for indsatsen.

De mere end hundredtusinde danske arbejdsløse mærker ikke nødvendigvis en forskel i dag, hvis de henvender sig i skranken på jobcentret. Men allerede i løbet af efteråret vil de opleve markante forringelser, mener Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

»Du mærker det ikke mandag morgen, men ret hurtigt mærker du, at der gælder en ny politik og andre retningslinjer. Den nye model er desværre designet til discountløsninger, så folk kan glemme alt om for eksempel uddannelsesforløb, der kan føre dem videre til nye brancher,« siger han og understreger, at det er »kernetropperne på det danske arbejdsmarked,« der bliver taberne.

Hvis den aktive arbejdsmarkedspolitik ikke virker optimalt netop nu, vil flere danskere havne i kategorien langtidsledige, der kan være svær at komme ud af igen, vurderer han.

Kaos i krisetid

De økonomiske vismænd og indtil flere arbejdsmarkedsforskere har også tidligere kritiseret reformmodellen og det faktum, at den implementeres i en krisetid, fordi det kan få store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd deler bekymringen for timingen:

»Jeg er voldsomt bekymret, fordi man begynder på de her administrative omlægninger, som kræver en masse, i en periode med stærkt stigende ledighed,« siger Lars Andersen.

LO-næstformand, Lizette Risgaard er enig og kalder tidspunktet for reformen for »det værst tænkelige overhovedet«.

Hun tvivler på, om kommunerne kan løfte opgaven.

»Vi frygter, at kommunerne ikke formår at yde den indsats, der skal til, for det virker ikke som om, de er parate,« hun og omtaler situationen som »fuldstændig uacceptabel,« hvis ikke der meget hurtigt kommer styr på indsatsen.

Stilhed før stormen

Loven er trods advarsler blevet til virkelighed, men indtil videre lader det til, »at der er stilhed før stormen«, fortæller Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Der er hverken indrapporteret kaos eller panik. Men det kan nå at komme endnu, mener hun:

»Det bekymrer mig som formand for socialrådgiverne, at der nu skal implementeres en masse nye regler, samtidig med at sagsbunkerne vokser i takt med, at ledigheden stiger. Risikoen for, at det bliver for meget for den enkelte socialrådgiver, er overhængende,« siger hun.

I Odense Kommune, der har fungeret som forsøgskommune, bekræfter udviklingschef i Jobcenter Odense, Ib Thieme, at omstillingen kræver en del ressourcer:

»Det er to vidt forskellige systemer og måder at gøre tingene på. Så ligesom i alle andre fusionsprocesser kan det ikke løses over night med så mange medarbejdere,« siger han.

Ib Thieme beretter dog, at Odense har haft overvejende positive erfaringer med systemet. Det kan de 105.100 arbejdsløse danskere så krydse fingre for, at deres kommune også får.

Fakta

1.august trådte en reform af beskæftigelsessystemet i kraft
Reformen betyder, at kommunerne overtager det samlede ansvar for indsatsen over for de ledige. Et ansvar, der tidligere var delt mellem stat og kommune.

Reformen er blevet til på rekordtid, men både LO, DA, arbejdsmarkedsforskere, de økonomiske vismænd og oppositionspartierne har kritiseret modellen.

Kritikken er bred og går både på, at den kommunale ramme er for snæver i forhold til jobmarkedet. At finansieringen halter, fordi kommunebudgetterne bliver pressede, og at modellen lægger op til, at kommunerne med mange arbejdsløse . Ydermere træder reformen i kraft samtidig med, at ledigheden boomer, og det er meget dårlig timing, lyder kritikken.